Channel Zero

Jeg har besøg af Mike Painter, "USA's børnepsykolog".

Titlen på bogen er "At forme fortiden".

– Godt, at du kom. – Tak, fordi jeg måtte.

Forandrede dit syn på det at være barn sig, da du blev far?

Det gjorde det vist. Men som voksne går vi rundt med en maske på.

Det er en sofistikeret maske, men vi forbliver de børn, vi var.

I bogen fortæller du om din barndom.

Du mistede din tvillingebror, da du var 12 år?

I 1988 i Iron Hill i Ohio –

– min fødeby, var der fem børn, der forsvandt.

Iron Hill–mordene. De blev aldrig opklaret.

Det sidste offer blev ikke fundet. Det var min bror, Eddie.

Var I enæggede tvillinger?

At miste en tvilling svarer til at have en fantomsmerter.

Hvordan håndterer en familie det?

Min enlige mor kunne ikke klare det. Jeg boede hos mine slægtninge.

Jeg har ikke været tilbage siden.

Nu gør jeg noget usædvanligt.

Der er en i røret. En 12–årig.

Hans familie er også kommet ud for en tragedie.

Tal med ham. Vis os, hvordan du gør.

– Jeg ved ikke, om det er pass... – Er du der?

Hallo?

Jeg hedder dr. Painter. Jeg er ...

Jeg er en læge, der taler med børn som dig om de ting, de tænker på.

Er der noget, du gerne vil tale med mig om?

Vil du fortælle mig, hvad du hedder?

Hvad foregår der?

Er det dit tv?

Sluk for det.

Mike, hvorfor er du bange for at komme hjem?

Mike ...

Hvorfor er du bange for at komme hjem?

En stillids.

– Nu er han bare en del af haven. – Hej.

– Jeg ville overraske dig. – Det gjorde du så sandelig også.

Miss Marla, hvem er det?

Hej, jeg hedder Mike. Hvad hedder du?

Det her er Katie.

– Miss Marla ... – Det er min søn.

Den her kat ligger altid på lur.

Han dræber med garanti bare for fornøjelsens skyld.

Og du er altså vegetar?

Jeg spiser i hvert fald ikke sangfugle.

Her er ingen billeder af hverken mig, Eddie eller far.

Tag det ikke personligt.

Det er en måde at håndtere forstyrrende tanker på.

Ja ...

Tusind tak, mor.

Hvorfor er du her? Fortæl mig det bare.

Jeg er virkelig glad for at se dig.

Du er velkommen her.

Det er bare ...

Jeg håber ikke, du er kommet for at rippe op i såret.

Hvert andet år kommer nogen til Iron Hill for at opklare mordene.

Jeg har altid været bange for, at det en dag ville være dig.

Men der er ikke blevet stjålet noget? Bob afhører Dem, mr. Crumm.

Bob! Linje et ... Kan jeg hjælpe dig?

Hej. Jeg hedder Mike Painter.

Hej! Min mor så dig i "Dr. Phil" og var oppe at køre over det.

Jeg så det jo også ... Hvorfor er du her i byen?

– Jeg tænkte på, om jeg måtte ... – Det var pokkers!

Mike Painter. Det er godt at se dig.

– Jeg håbede, vi kunne tale sammen. – Helt klart.

Vi kan gå ind på mit kontor.

– Hyggeligt at møde dig. – I lige måde.

– ikke også? – Ja, det er ...

Billy Reese kom ind først. Og så en dreng. Og du var nummer tre.

– Det kan du ikke huske. – Jo, jo ... Det kan jeg.

– Så de valgte dig som sherif ... – Ja.

Det er jo ikke Det Vilde Vesten. Fulderikker begår dumheder.

Og lige nu er der en, der bryder ind hos folk uden at stjæle noget.

Gjorde Manson–familien ikke det?

Det er nok snarere Partridge–familien end Manson–familien.

Men nok om det. Hvordan går det med dig?

Vi har fulgt dig. Jeg har endda læst din bog.

Det var sødt af dig.

Jeg håbede på, at jeg måtte kigge i sagsakterne fra efterforskningen.

Må jeg spørge hvorfor?

Det er 28 år siden, at børnene blev slæbt ud af skoven.

Ja, uden deres tænder.

Hør her, Mike ... Jeg siger bare, at der er mange –

– der, ligesom dig og din mor, mistede nogen.

Så ... Jeg siger ikke nej.

Jeg spørger dig, hvorfor det skal være nu?

– Jeg skriver en bog. – Jaså?

– Bliver det en god bog? – Det håber jeg.

Jeg mener, kommer bogen til at være respektfuld?

Det er hovedformålet. Absolut.

Ved du godt, at jeg ikke sad fast her?

Ja da! Det er ...

– Og at jeg giftede mig med Jessica? – Ja, det hørte jeg.

Hun bliver sur, hvis du ikke kommer til middag.

– Nej ... – Vi får mange gæster.

Og jeg tror godt, jeg kan hjælpe dig med sagsakterne.

Men så skal du tale med min søn og komme med din ekspertvurdering.

Jeg synes, at han er ved at blive lidt underlig.

Ville de ikke bygge et kasino?

Og hvordan kan det være?

– Det skal jeg sige dig ... – Åh nej.

Da togene begyndte at bruge diesel, gik det galt.

Nej. Lokalsamfundet ... Børnenes opdragelse.

Nu om dage er alt løsrevet.

Hvad? Alt er da forbundet nu.

Enhver mand kan gramse på min datter på nettet. Vi har ikke engang et tv.

Det her er ikke engang en by. Det er et museum.

En modernisering. Stationen, for eksempel.

Tænk, hvad vi kunne gøre, hvis vi fik flere penge.

Gør du dét, når du får mit job.

Det første, jeg vil gøre, er at fjerne maleriet på kontoret.

– Der fik hun dig. – Jeg elsker den her by.

Jeg elsker den, som den er. Hej, min ven.

Katie har set tv i meget lang tid. Jeg vil gerne se "Labyrinth".

Dave, sig til din søster, at det er sengetid.

Det gælder også dig. Ikke mere tv.

Godnat.

Mike, jeg nævnte det her tidligere. Min søn er besat af David Bowie.

– Sært, ikke? – Godt, at det ikke er Abba.

– Det er helt normalt. – Der kan du høre.

Vi var jo også temmelig underlige. Kan I ikke huske det?

Vi opfandt vores helt egen fantasiverden.

Dig og Eddie var kongerne i den. Begge to.

– Kortspillet, der aldrig sluttede. – Hvad var det?

En dag spillede mig og Eddie kort. Krig.

Et af spillene blev bare ved og ved.

Ingen af os vandt. Så dagen efter fortsatte vi –

– og dagen efter. Vi ville bare se, hvor længe det kunne fortsætte.

– Hvor længe gjorde det så det? – Man kan sige, det stadig er i gang.

Hver lørdag, hver eneste lørdag, så mig, dig og Eddie –

– fjernsyn i timevis. I timevis!

Og du blev helt normal. Hun er helt normal.

Mike er jo ekspert. Lad os spørge ham. Hvad mener du?

Er det skidt, at de ser meget tv?

Ja. Hvor er badeværelset?

Ned ad trapperne og til venstre.

Katie?

Dig og min mor er venner, og din mor og jeg er venner.

Hvorfor er vi stille?

Det forsvandt.

Katie, hvad var det du så?

Og i midten lå der en taske. Det var et dyrt mærke.

Hun sagde: "Den sidder fast."

Og så sagde jeg: "Hvordan er den havnet der?"

– Vel gjorde du ej. – Jo!

Kan I huske "Candle Cove"?

Den der tv–serie, ikke? Den blev vist et par måneder.

To måneder. September og oktober i 1988.

– Det kan jeg godt huske. – Har I fortalt jeres børn om den?

Fandeme nej.

Katie fortalte mig, at hun lige har set det.

– Nu? – Hvad?

– Ville de sende det igen? – Hvad taler I om?

Den gav mig frygtelige mareridt. De der dukker ...

Jeg drømte ofte den samme underlige drøm.

– Hvor de skreg. – Nej, det var et afsnit.

Nej, det er umuligt. Det var et af mine mareridt.

– Kan I huske Jawbone? – Hvad er Jawbone?

Jawbone var ...

... et skelet i en kåbe. Han havde en sort hat på.

Han jagtede altid piraten Percy.

Og han sagde: "Når jeg fanger dig, så flår jeg dig."

Pas lige på. Har du drukket lidt for meget, Mike?

Jeg har det fint. Tak for mad.

Hvis I bliver ved med at reminiscere, tager jeg hjem.

– Det var dig, der nævnte den. – Det er bare en tv–serie, Mike.

Hvad gik det ud på?

Eddie, lad os gå udenom. Eddie!

Ellers gør han det bare igen.

Eddie.