M*A*S*H

FOR 100 ÅR SIDEN

FARE MINEFELT

Af banen!

Nu kommer de.

- Jeg kan ikke høre noget. - Vent lidt.

Kalder alt mandskab. Rapporter omgående til Indlæggelse og Operationsstuen.

ADGANG FORBUDT FOR MANDLIGT PERSONALE

Hans puls er hurtig. Han er i chok.

Til operationsstuen og giv ham førstehjælp. Ryk!

Kære far. Det er Hawkeye.

Du sagde, jeg lød lidt ufølsom om mit job i mit sidste brev.

Lad mig se, om jeg kan omformulere det. Ved dette mobile felthospital

forsøger vi ikke at rekonstruere patienten.

Vi lapper dem kun lige nok sammen til, at en anden kan finpudse resten.

Vi arbejder hurtigt og er ikke raffinerede.

Mange af dem, der kan klare to timer på operationsbordet, kan ikke ét sekund mere.

Vi prøver at operere optimalt her - og optimalt er en patient, der overlever.

Klemme.

Jeg renser såret, og så fjerner vi milten.

Dish, rens det for os. Lad os få suget lidt. Giv mig en klemme.

Skal vi lege læge, når vier færdige her?

- Hurtigt. Jeg tror, vi mister ham. - Hej, Red. Få lige gang i rosenkransen.

Gør, hvad du kan.

- Er alt under kontrol? - Ja.

Men flyt dig, ellers má jeg snitte rundt om din B-skål.

- Jeg vil ikke have en Kelly-klamp. - Det var det, du bad om.

- Giv mig, hvad jeg vil have i stedet. - Giv ham lige en klemme på munden.

- Du kan vise os dit diplom senere, Frank. - Så er det nok, kaptajn.

Kløgtigt.

Jeg kan godt se. Giv mig en svamp.

- Jeg kan intet se. Giv mig en klemme. - Giv mig sårhagen. Den største.

Stram nu strømpebåndet. Giv mig en klemme.

Pierce. Vent.

Skrid, Frank. Det var en hård dag på kontoret.

Din opførsel var ikke en officer værdig

og lige så forkastelig for en læge.

Jeg er officer, fordi jeg var dum nok til at åbne en invitation fra præsident Truman

til den her fastelavnsfest.

Hvis du derimod tvivler på mine evner som læge, má jeg udfordre dig til en duel.

Sværd eller pistoler?

Prøveglas fra 20 skridts afstand.

Der er damer til stede.

- Undskyld, skat. - Kald mig "major".

Undskyld, major Skat.

I er begge en skændsel for lejren.

Hold nu op. Vi har lige svunget kødhammeren de sidste 12 timer.

Min hjerne sender mig hastebeskeder om at sove.

Du må da også være træt efter alt det lægesjusk, du lavede.

- Træd af. - Tak, mor.

Vi skal alligevel tidligt op for at fikse MacArthurs brok. Kom, Mary.

- Sikke en sygeplejerske, han havde. - Var det hende med...?

Ja, hende, jeg fortalte om. Hej, Ho-Jon.

Hun kom engang til mig med ondt i halsen.

Hun viste mig mandlerne, men forstod ikke, hvorfor hun skulle klæde sig af.

- Det er vel nok en kvinde. - Den bedste af slagsen.

Godnat. Jeg har bestilt vækning til 1967.

Tak, Ho-Jon.

- Den bedste af slagsen. - Ligesom mor altid lavede dem.

Vi må altså gøre det en dag - smide alle våbnene væk

og invitere alle sjoverne fra Nord og Syd herover til cocktailparty.

Den, der holder sig længst på benene, vinder.

Der er post til jer.

Hawkeye.

- Trapper. - Jeg har ikke lyst til post.

Kom nu. Åbn det. De kan ikke indkalde dig igen.

Dårligt nyt fra min kone. Hun elsker mig stadig.

Hun tror stadig, jeg blev sendt til Korea som del af en hemmelig plan om at bedrage hende.

- Gjorde du da ikke det? - Jo, men hvordan opdagede hun det?

Hej, Ho-Jon. Kom her.

Sid ned. Der er brev fra dekan Lodge.

Er det nu også et godt hotel?

Han er rektor på mit universitet.

Hør engang. "Kære Hawkeye."

"Som dekan på universitetet kan jeg naturligvis godt huske dig."

Efter min første obduktion fik han centralnervesystemet.

"Din anmodning om at få koreaneren Ho-Jon indmeldt på universitetet er nobel,

og da hans akademiske viden opfylder adgangskravene,

accepterer vi ham til efteråret, hvis du kan få ham hertil

og sende mig 1000 dollar før den 15. Det var dejligt at høre fra dig."

"Gør du for hæren, hvad du gjorde for os, er det ude med Amerika."

"Med venlig hilsen..." og så videre.

Fedt nok.

- Det er skønt. - Hvordan kan jeg takke dig?

Bliv den bedste "dig", du kan.

Jeg må fortælle mine forældre det.

Hvordan skal vi skaffe 1000 dollar?

Snarere 2000 med transport, tøj og så videre.

Han kan bo hos mine forældre, så det er ikke noget problem.

- Vi kan sælge Spearchucker, når han sover. - Der må være noget, vi kan sælge.

Hvad sukker alle mest af alt efter her?

At komme hjem - eller til Tokyo. Hvad end der kommer først.

- Hvad vil de virkelig have? - Sex.

Bortset fra baseball-fanatikerne.

Lad Radar udskrive lodsedler. Du laver et skilt.

Gider du fortælle mig, hvad vi skal skrive på skiltet?

"Drik, til du segner. 10 dollar."

"Stor lodtrækning. Weekend for to i Tokyo."

"Den heldige vinder får selskab af en smækker sygeplejerske."

- Vil du trække lod om en sygeplejerske? - Sagde jeg det?

- Javel. - Radar.

- Lad være med det. - Ville du se mig?

Ja, men lad mig sige: "Jeg vil se dig", før jeg ser dig.

- Javel. Ville du se dem her? - Hvordan vidste du det?

- Det var derfor, du tilkaldte mig. - Nå, ja.

- Du ville have, jeg skulle tage dem. - Ja.

- Kaptajn Pierce og Mclntyre er her. - Vis dem ind.

- Mænd. - Hvordan går det, Henry?

Det er ikke derfor, I er kommet.

Det sidste, I gider høre, når I siger den slags, er, hvordan jeg har det.

Okay, lad os gå lige til sagen.

Vi vil have to weekend-tegn, så vi kan indsamle skolepenge.

Vi vil trække lod om dem - og om en af sygeplejerskerne,

der har hjertet og alt andet på rette sted.

Det virker som en udmærket sag.

- Hvorfor stoler jeg ikke på jer? - Fordi vi ikke er til at stole på.

Det er nok det.

Hvordan ved jeg, I er okay? Hvilken sygeplejerske har indvilliget?

Jeg har ikke spurgt hende endnu, men der er jo kun én oplagt kandidat.

En pige med et ansigt, der siger spar to,

med så mange kurver, hun har nok til en pige mere.

Det går løjtnant Dish aldrig med til.

Det gør hun! Selvom hun er kold som is over for alle andre heri lejren,

er hun mild og medgørlig for mesteren.

Hawkeye, det gør mig helt vild.

Min læber er lavet af Stradivarius. Dish, jeg vil bede dig om noget.

Jeg har jo sagt det... Jeg er forlovet.

Det er jeg også. Tænk på mig som generalprøven.

- Du sniger dig altid ind på mig. - Hvem sniger sig ind på dig?

Du trives virkelig med afslag, hvad?

Hawkeye, jeg prøver at være trofast.

Der er grænser for, hvad jeg kan modstå.

Er vi ved at være ved grænsen?

Du sagde, du ville bede mig om noget.

Ja, jeg siger det efter frokosten.

Sygeligt.

Dyr!

Her er 10 dollar for Radars lodseddel.

10 fra Painless Pole.

Og 10 dollar til vindersedlen.

Vinder du, kan vi sælge billetter til din lynchning.

Bare rolig.

- Hvordan går det? - Vi har cirka 600.

Det er ikke helt nok, vel?

Vi har ikke givet alle chance for at være med endnu.

- Hvad laver du med Franks ting? - Sælger ham en lodseddel.

Jeg ved, han ville sige ja tak, hvis han var i live.

- Hvad laver du? - Jeg ville låne din bibel.

- Hvornår er du blevet interesseret i bibelen? - Jeg læste slutningen. Djævlen gjorde det.