Z

-Josh, kom ned og spis! -Okay.

Spis op, mester.

-Har du lavet lektier? -Ja.

Selvfølgelig, det gør han altid.

Okay, nøglerne... Nøglerne?

-Hvor er mine nøgler? -Hetl ærligt?

-Du er ynkelig. -Tja...

Jeg testede dig bare. Det var en test. Du dumpede.

Tak skal du ha'.

Nu smutter jeg. Knoer, bang. Flot.

-Tak, elsker jer. -Hej, far!

Skynd jer, de er her snart.

Hej.

-Hej, Daniel. -Hej, Josh.

-Du har vist bøjet dig. -Ja, så er han stille, mens vi kører.

-Er der stadig pigeaften i næste uge? -Alt for at slippe for det monster.

-Opfør jer pænt i skolen. -Farvel, elsker dig, mor.

Pøj-pøj. Hej.

Jeg så, at nogle af jer svarede med tal. En del glade ansigter.

Jeg synes om alle svarene, men hvor mange muffins skal vi spise?

Ja, værsgo.

Kan du høre det?

Vent lidt.

Du kan flytte din mand hertil. Du først.

Okay. Så stille vi dem på en linje.

Og vi sætter fire, fem eller seks ind hver.

Hvor mange vil du sætte ind først?

Seks? Jeg tager også seks. Ja, jeg tager også seks.

-Jeg tror, Josh har en fantasiven. -Det er da sødt.

Det er det vel.

Så er det godnattid.

Godnat mor, godnat far og godnat Motchie.

-Ingen andre? -Godnat Chewie.

-Giv mig et kys. -Godnat mor.

Jeg elsker dig.

-Åben eller lukket? -Åben.

-Hej, mor! -Hej, skat.

-Hej, Daniel! -Selen

Tak.

Når det ikke, beklager.

Hej, mor... Hvordan har du det?

-Hvor er din søster? -Hun kommer snart.

Vil du have noget?

Jeg så din far.

Han lignede sig selv.

Han var ikke blevet spor ældre.

Jeg mærkede duften af hans cologne.

-Er det til din nye ven? -Jeg tror ikke, vi har mødt ham.

Hvad hedder din nye ven?

Vil du ikke sige det?

Han vil ikke have det.

-Jaså? -Okay.

De vil vide, hvad du hedder.

Okay. Ja.

Okay, det lyder godt.

-Z? -Jep.

-Hyggeligt at møde dig, Z. -Han synes det samme.

Okay, han er meget høflig.

Mor, gå ikke på gulvet! Stop!

Gulvet er varm lava. Gå kun på stenene.

-Okay. Kom, det er sengetid. -Nej, nej, nej, du smelter!

Kom nu, du skal børste tænder. Af sted!

Kom nu!

Et skridt... Kom nu.

Gulvet er meget varmt.

-Nu sidder du fast, Z! -Kom så, Josh!

Godnat mor, godnat far, godnat Motchie, godnat Chewie.

Vil du virkelig fortsætte med at sige godnat til ham?

At han døde, betyder ikke, at han ikke kan høre mig.

Godt.

-Elsker dig. -Jeg elsker dig.

Vent... Luk den!

-Er du sikker? -Ja, Z synes om mørke.

Hvad skal vi gøre ved det?

-Gøre ved hvad? -Hvad tror du?

Hvad? Hans uhyggelige fantasiven?

Aner det ikke. Han vokser vel fra det.

Ja... sikkert.

Sagde Daniel ikke noget? Sagde han, at de ikke kom i dag?

Josh, sagde Daniel noget?

Ha' en god dag.

Elsker dig.

Hallo?

Hvem er det?

Det er aldrig let at have den slags samtaler.

Jeg forstår det ikke. Er han bortvist på ubestemt tid?

Josh er en af mine yndlingselever.

-Hvad har han gjort? -Jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde.

Hans sprog er uacceptabelt... og nu er han begyndt at slå sine klassekammerater.

Slå?

Det står beskrevet i de røde kort, I har fået derhjemme.

Hvilke røde kort?

Her. Er det her din mands underskrift?

Beklager, Beth, men så længe Josh ikke kan opføre sig pænt i klassen

har jeg ikke noget valg.

Josh gik ud uden tilladelse og nægtede at komme tilbage.

Josh generede andre elever både verbalt og fysisk.

Josh bruger vulgært sprog og fortsætter, selv om man beder ham holde op.

Jeg er ked af det, men børn kommer i vanskeligheder af og til, sådan er de.

Vores barn er bortvist. Godt klaret, god opdragelse.

Han tager ikke ansvar for noget, men giver sin nye ven skylden for alt.

Okay. Hvad vil du gøre?

At skabe en fantasiven kan have flere årsager.

Kedsomhed, ensomhed, et behov for at sætte grænser.

Nogle gange for at kunne afreagere.

Skal han ikke have noget?

Beth, vores barn skal ikke medicineres.

Det er ikke nødvendigt. Mange børn udvikler fantasivenner

og ofte kan det være en positiv erfaring.

Er der noget, vi kan gøre for at hjælpe ham med at være mindre...

...destruktiv?

I kan forsøge at lege mere med ham derhjemme.

I kan være der for ham, ligesom hans "ven" er.

Få ham til at forstå, at det er okay at være sig selv blandt...

...virkelige mennesker.

-Er det alt? -Det tror jeg.

Jeg mener, at han er en helt normal 8-årig dreng.

Okay.

Rart at se dig igen, Beth. Jeg ville ønske omstændighederne var anderledes.

-Vi går nu, Josh. -Kom, Z!

-Z? -Ja, det kalder han ham.

Tak for alt. Vi tales ved om nogle dage.

-Ja, naturligvis. -Mange tak.

Hej, Josh!

Du må besøge mor.

Hun... ser ikke ud til at have det godt.

-Hun spørger efter dig hele tiden. -Jeg magter ikke at se hende sådan.

Det vil måske få mig til at få ondt af hende.

Det er vist ikke muligt.

Hvad har hun sagt?

Hun taler meget om far.

Han morer sig. Bare jeg havde sådan en ven.

Det er bare at finde på en. Det gjorde han.

Kevin.

Kevin?

Josh?

Josh?

-Josh! -Z, vil ikke have kanter på sin sandwich.

-Okay, skat. Giv mig... -Nej, han er sulten.

Okay, men giv mig kniven. Vær forsigtig.

Vi gør den færdig i morgen. Nu går vi i seng igen.

Er den her til mig?

Hvad skal I to lave i dag?

-Vi skal til Play Zone! -Sørg nu for, at mor morer sig.

Og du husker at være... den ven, han har brug for.

Jeg skal af sted. Elsker jer. Knoer... okay.

Jeg tager dig!

Jeg vandt, du tabte!

-Kom, vi prøver den store rutsjebane. -Nej, jeg kan ikke lide den.

-Jo, jo, jo, jo! -Nej, jeg vil ikke. Du kan prøve den.

Se mig, mor!

Kom og leg!

Josh!

Josh!

Josh!

Josh!

Der fik jeg dig!

Du skulle have set din mine! Helt utroligt!

-Mor! -Ja.

-Må Z og jeg få lidt mælk? -Ja da.

-Hvordan gik det i Play Zone? -Helt fantastisk.

-Hun var for fej til den store rutsjebane. -Som sædvanligt.

Vent! Tag letmælken.

Nu skal du høre. Sig, at I går ind i den lille, og så smutter du ind i den store.

Hun ville aldrig opdage noget.

Tror du, Z giver lidt hvidløgsbrød? Tak, Z.

Lad være med det der.

Lad ikke, som om den er virkelig.

Giv mig dit glas?

Tak.

Hejsa.

Hvad har du på hjerte? Er det et bestemt bogstav? Måske det sidste?

Det var noget, der skete.

Hvad mener du?

Josh legede i Play Zone, og...

...det var kun et kort øjeblik.

Jeg så ... jeg så noget.

Jeg så Z.

For pokker... Jeg ville ikke have sagt noget.

Men for nogle aftener siden, da jeg var på vej i seng

vil jeg sværge på, at jeg så noget stå i hjørnet og iagttage mig.

Først ville jeg ikke tro det.

Jeg lukkede øjnene og overbeviste mig selv om, at der ikke var noget.

Men det var der.

Der var noget.

Er du sikker?

Nej, det var min jakke.

Z findes ikke. Tag dig sammen.

Tak.

Det var vores søns fantasiven.

For søren, altså.

Op med hagen! Jeg synes om baseball

-Jeg spiller center field. -Ja.

-Der er en gal tiger! -Eller er det en leopard eller gepard?

-Hvordan ser hun ud? -Det samme, bedre.

Du burde gå derop.

Lig skræmmer livet af mig.

Det er vores mor.

Ja...

Z.