Finding Michael

DENNE FILM INDEHOLDER SCENER, SOM KAN VIRKE VOLDSOMME FOR NOGLE SEERE.

UEGNET FOR BØRN.

Michael var min storebror.

Han var et vidunderligt barn. Meget kærlig og venlig.

Mike var en meget glad dreng.

God sportsmand. Mange venner.

Han var lidt af en superhelt.

Hvis jeg havde problemer, gik jeg til Mike.

Mikey var utrolig klog.

Han var på højeste niveau i alt, han lavede,

men det mærkede man ikke.

Jeg tror, han gjorde det, fordi han havde lyst.

Til at nå det højeste punkt i verden.

Mike ville teste sig selv.

For at se, hvor langt og højt han kunne komme.

Han døde som 22-årig.

Han var lige blevet den yngste brite, der nåede tinden af Mount Everest.

BRITON DØR EFTER REKORDBESTIGNING AF EVEREST

Han blev forladt alene på bjerget.

Det er en forfærdelig måde at dø på.

VORES EVEREST-TRAGEDIE

Omkring 20 år senere, og helt ud af det blå,

får vi tilsendt dette billede af et lig nær ved tinden.

Det ligner Michael.

Mit hjerte siger, at vi skal finde ham.

Og hvis vi kan…

…få ham hjem.

Sådan. Kig lige frem.

Theodore hedder: Theodore Frederick Michael Matthews.

Vi ville begge have Frederick og Michael som fornavn,

fordi Frederick var min fars navn. Han er gået bort,

og Michael er Spennys brors navn.

Jeg var ti år, da Mike døde.

Pas på. Fokusér.

Det virker så underligt,

for jeg er 33 nu, og han døde, da han var 22.

Jeg er meget ældre, end han var.

Godt gået, T.T.

Men jeg ser ham som min storebror.

Jeg kan godt.

Træd i pedalerne.

Da vi lærte hinanden at kende,

meget tidligt i vores forhold,

fortalte han mig om Michael,

og jeg fandt det hele ret chokerende.

Det er så trist.

Jeg tror, det var sværere at miste ham, end han kan forstå.

Ingen af os havde overvejet at bjærge liget.

Det er to årtier siden, at Mike døde,

og det kom ud af det blå.

Vi modtog et billede

af et lig i 8.500 meters højde,

i samme højde, som vi tror, Mike forsvandt på.

Det føles, som om vi kan hente ham.

DET SKOTSKE HØJLAND

Hvis det er noget, vi skal overveje

må vi være enige om det.

Især min mor Jane og min søster Nina.

MICHAELS KASSE

Kan I huske, vi alle havde røde roser på til mindehøjtideligheden?

Ja. Det er den.

Og så en masse kondolencebreve.

Man kan læse i timevis.

Her er Yorkshire Post .

"Ung brite savnes efter klatrerekord. Storm forvandler everest-glæde til sorg."

STORM FORVANDLER EVEREST-GLÆDE TIL SORG

Mike skulle nå tinden den 13.

Den 14. tror jeg ikke, vi havde hørt noget.

Telefonen ringede.

Jeg blev kaldt ovenpå.

Og da jeg kom ind på værelset,

var der en…

…frygtelig spænding i luften,

og mor og far var ikke sig selv.

De sagde, at et uvejr var kommet, og at Mike var forsvundet.

Men det var for længe efter, på det tidspunkt,

og jeg vidste på en måde, at han var død.

Man ved ikke, om han er faldet ned i en spalte

eller ud over kanten, eller om han af bare udmattelse

satte sig ned og kollapsede.

Jeg tror ikke, vi grinede sammen som familie

i, hvad der virkede som, du ved, år, som barn.

Jeg forstod ikke, hvad der foregik.

Det gik ikke op for mig, at jeg aldrig ville se min bror igen.

Jeg gik ud fra, at selv hvis han var frosset til is, ville han tø op igen.

-Jeg elsker det her. -Ja.

-Han elskede det, sjovt nok, Spen. -Ja.

Det er et godt billede.

Sytten.

Sytten.

Synes I, det er det rette tidspunkt? Nu, hvor der er gået så lang tid.

Det er det perfekte tidspunkt at få Mike hjem, så han kan hvile sig.

-Og være hos ham. Ja. -Det ville han ønske.

Absolut.

-Ikke kun for os, men også for… -Mere end noget andet. Ja.

-For ham også. -Også for ham.

Det er noget, vi gerne vil.

Men lader vi os rive lidt med

af drømmen om at få Mike hjem.

Vi har kun et grynet fotografi.

ROCKY MOUNTAINS

Der er et navn fra Mikes ekspedition, som jeg bed mærke i som barn,

og det er Dave Rodney.

Dave og Mike blev tætte.

De delte telt og klatrede sammen.

Og vigtigere, Dave var en af de sidste, der så Mike i live.

-Dave? -Spencer!

-Hvordan går det? -Godt at se dig.

Velkommen til Alberta.

Tak, fordi jeg måtte komme.

Kom indenfor.

Udsigten er for vild.

Jeg vil vise jer lidt historie.

Dette er det, vi optog med tilbage i 1999.

-Det er fantastisk. -Ja, ikke?

Og jeg har noget, jeg kan putte deri.

Hvad står der? Hvad står der?

Det er turen til tinden.

Turen til tinden. Jeg har ingen video af Mike.

Jeg har aldrig set…

-Mike på kamera. -Virkelig?

Jeg vil gerne se det.

-Er du klar? Er du sikker? -Ja.

-Ja, helt sikkert. -Okay, lad os gøre det.

Er det Isfaldet?

Dette er Khumbu isfald, som ligger over basen,

på vej mod lejr 1.

Der er Mike.

Godt gået, Mikey.

Tak.

Godt gået.

Han gik til det som en professionel.

Michael tester det.

Se? Mike går på tværs, som om det ikke er noget.

-Se, han springer trin over. -Ja, sådan var Michael.

Ja?

-Han ser ret komfortabel ud, ikke? -Fuldstændig.

-Ja, ret godt. -Ja.

Hvad ellers, Michael?

Du havde en fin base og bad med en af de andre deltagere,

havde du ikke, i dag, Dave?

Det var dig.

Nå, men…

Må jeg vise dig noget?

Familien modtog en e-mail med billeder af et lig.

Åh nej.

Fra Everest. De mente, det kunne være Mike.

Jeg tænkte på, hvad du mener?

Okay.

Og om du tror, det kunne være ham.

-Okay. -Her.

-Hold da op. -Der er kroppen.

Jeg vil ikke se men det…

Ser det ud, som om det kunne være…

Måske.

Jeg genkender med det samme det her.

Spencer, det her er min dragt fra bjergbestigningen i 1999.

Du godeste!

Men det ville også været det samme for Michael.

Han havde den her på den dag.

Jeg har set dragten på billeder af ham fra toppen,

-så det er fantastisk at se. -Ja.

Det er underligt.

Tror du, det er den dragt?

Fra denne vinkel, du godeste,

kan du se den røde del, hvor vi kan se løkken og velcroen…

Llige der…

-Velcroen… -Ja. Der.

Man kan ikke se et sort ærme.

Det er, fordi man ikke kan se det. Det her dækker for det.

Ikke?

-Lad os se. -Ja.

Men der er også sort, så det ser sådan ud.

Er det, det eneste billede vi har?

Ja. Det er alt, vi har.

-Åh nej. -Ja.

Men det kunne være.

Det giver mig håb, jeg ikke har haft før.

Jeg føler, det er muligt at finde Mike nu.

Det kan blive til virkelighed.

Vi må se på, hvordan vi gør det,

hvordan vi planlægger det.

Jeg vil gerne op på Everest.

Sig det ikke til mor.

Jeg er ikke bjergbestiger,

men der er en, som jeg har kendt længe,

hvis råd jeg sætter stor pris på.

Jeg kan huske, vi var i skole, og vi var i teateret.

Der var omkring 400-500 børn i lokalet,

og ind kom en fyr,

der talte om at være den yngste brite, der besteg Everest.

-Bjørn! -Hej.

Hvordan går det?

-Går det godt? -Ja.

For længe siden.

-Går det godt? -Ja.

Spændende. Kom om bord!

Tak.

Det her er sjovt. Det er livet på floden, Spen, når det er bedst.

Det får en til at ønske, man havde en husbåd.