Pachamama

Hold da op!

De ser alle så små ud.

Nøj!

En fjer!

Sådan!

Jeg gjorde det!

Jeg har fløjet med Den Store Kondor!

Hallo, du!

Ikke ham igen!

Han vader på vores afgrøder!

- Jeg kan ikke tro det! - Han ødelægger det hele!

Smut med dig!

Kom her, små llamaer.

Nej.

Kom nu! Hør!

Sådan! Gode llamaer.

Naira!

Se, Naira!

Jeg har kondorens fjer!

Stop så! Du skræmmer dem.

Tepulpai!

Du er så irriterende nogle gange.

- Se! - Tepulpai!

Leg et andet sted.

Jeg har fløjet med Den Store Kondor!

Shaman!

Shaman!

Shaman?

Shaman?

Hold da op!

Tepulpai!

Kun vinden fra bjergene

må komme uindbudt ind i mit hus.

Men... Jeg fløj med Den Store Kondor!

Se!

Han gav mig en fjer.

Virkelig?

Har du fløjet med Den Store Kondor?

Ja.

Og så gav han dig fjeren?

Det er svært at tro.

Er jeg en Shaman nu?

Tror du, at en fjer er nok til at gøre dig til shaman?

Du skulle hellere bruge din tid til at tænke

over hvad du skal ofre til Pachamama i morgen.

Dit offer skal være din mest værdifulde skat.

Kom og hjælp os, Tepulpai.

Ikke igen.

Jeg hader at skrubbe kartofler.

Hvordan bliver en kartoffel født, Walumama?

Se, det er et godt spørgsmål.

Lad os se, om Naira her kan svare på det,

da hun snart bliver en af De Store.

Hallo!

Av!

Kartofler gror i vores marker,

ligesom quinoa og majs.

Først dukker de op som bittesmå frø.

Pachamama begraver dem i sin mave.

Så plejer og beskytter hun dem indtil høstsæsonen.

Ligesom en mor gør det med sit barn.

Vi er alle Pachamamas børn.

Derfor skal vi elske hende, lige så højt som hun elsker os.

Hvad med dig Tepulpai?

Fortæl os, hvordan vi skal vise taknemmelighed

til Pachamama vores mangfoldige afgrøder.

Ceremonien er i morgen.

Der skal jeg og Naira give vores første offer.

Og derefter bliver vi til De Store. Så nemt er det.

Lamita.

Tepulpai!

Sover du, Tepulpai?

Jeg drømmer.

Du sover ikke, men dudrømmer?

Sådan kan jeg drømme om det, jeg vil.

Og hvad drømmer du så om?

Lad os skynde os.

Mana Quilla er højt oppe i himlen.

Kom.

Hvad vil du spørge Pachamama om i morgen?

Så du forstod det ikke?

Ofringer handler ikke om at ønske,

men om at takke.

Du ved da også bare alt, frk. Duks.

Pas på! Der er slanger!

Slangerne bevogter vores huler.

De kan se, hvem der er klar til at møde vores forfædre.

I må stole på dem.

Vent på mig her.

Elskede forfædre,

jeg forstyrrer jeres fredelige hvile

for at bede jer om, at betro mig med Huacaen.

Mange tak, forfædre,

for jeres gavmildhed.

Jeg bringer den tilbage efter ceremonien.

Tak, Mama Quilla for at oplyse vores hule.

Åh, Pachamama!

Jeres børn er samlet her

for at ære og takke dig for denne høst.

Bring Huacaen herhen.

Vores Huaca beskytter landsbyen.

Vores forfædre formede hende, og i hende lagde de

vores mest værdifulde skat.

Nøj!

Men hvad er skatten?

Åh, Pachamama.

Vi giver dig alt det, som du har givet os, tilbage.

Kartofler,

quinoa

og majs.

Må disse ofre fylde din mave.

Åh, Pachamama,

Naira og Tepulpai er blevet stærke og sunde, takket være dig.

Tiden er inde til, at de giver deres første offer,

som tegn på deres taknemmelighed.

Først mig.

Tepulpai,

du skal ofre den mest værdifulde ting, du har, til Pachamama.

Men jeg har ikke andet.

Jeg tror, du har noget bedre.

Nej! Ikke min fjer!

Jeg har kun en.

Denne frugt er ikke moden endnu.

Den må vente, indtil næste høst.

Tepulpai er ikke en af De Store endnu!

Kom, Naira.

Lamita.

Pachamama,

dette er Lamita.

Hun er det mest værdifulde, jeg ejer.

Pachamama!

Skal denne llamas blod flyde?

Pachamama blev så rørt,

at hun græder sine tårer

over vores landsby.

Din llama bliver frelst.

- Nu er du en af De Store. - Lamita!

Det er min fjer.

Jeg hader ceremonier.

Hvad?

Nå, det er en kirkincho.

Undskyld.

Jeg troede, du var en sten.

Lad mig tage dig...

Vil du danse igen?

Nej, jeg er ikke klar.

Allerede?

Vi er lige blevet færdige med at høste.

Det er Den Store Incas Store Samler.

Må vores solgud Inti oplyse jer alle,

og ve tyven, løgneren...

og den dovne.

Jeg kommer for indsamle det, der tilhører Den Store Inca.

Vi har arbejdet hårdt,

og vi har haft en rig høst.

Hvad? Har I smidt alt det ud?

Sikke et spild!

Vi har ikke smidt det ud.

Det vi giver til Pachamama, får vi tilbage igen.

Sikke nogle primitive og barbariske traditioner!

Her er den portion, vi har gemt til jer.

Tror du, du kan bestemme, hvad der tilkommer Den Store Inca?

Du skal give så mange sække, som der er knuder på min quipu,

og det er ikke nok!

Incaerne er de værste folk.

De tager vores afgrøder.

Vi har intet tilbage at spise.

Godt, de ikke kan tage vores marker.

I har fået mere end nok,

men i valgte at kaste det hele ned i det hul.

I usle bønder er for gavmilde over for jeres Pachamama.

Vi ofrer til hende, så hun kan beskytte vores landsby.

Stille, dit gamle fjols!

Kun Den Store Inca kan beskytte jer.

Han bygger vejene og oplyser verden!

Figuren her gør jer dumme.

Jeg konfiskerer den.

Det må du ikke.

Det er ikke op til dig.

Jeg ofrer den til Den Store Inca

som et tegn på jeres landsbys underkastelse.

- Walumama? - Walumama?

- Walumama? - Klarer hun sig?

- Har hun det godt? - Hvad er der sket?

Jeg hader incaerne!

Lad os tage hen og overraske dem og mose dem!

Hævn er ikke i Kondorens ånd.

vi kan ikke bare sidde og ikke gøre noget.

Vi må få Huacaen tilbage.

Det sørger jeg for, når Walumama har fået det bedre.

Men Shaman, hvis vi venter, fanger vi dem aldrig.

De tager til Cusco og giver Huacaen til Den Store Inca.

Så er det for sent.

Lyt nu bare til shamanen uden at brokke dig.

Hvem har spurgt dig, frk. Duks?

Lad Walumama få lidt hvile.

Men Shaman...

Gå så i seng!

Lyt nu til shamanen, ikke?

Store Kondor, hjælp mig med at finde Huacaen.