Dickinson

VÅGN OP! DET ER VALGDAG! STEM!

CIRKUS KOMMER TIL BYEN!

Det giver ingen mening.

Nej, Whigpartiet har har haft magten i dette distrikt i årevis.

De har aldrig tabt et valg. Hvordan er det blevet et hundeslagsmål?

Forandringens vinde blæser vel.

Vinde?

Mere som et jordskælv.

Det er, som om hele landet falder fra hinanden.

Nej, jeg...

Nå...

...har du allerede stemt?

Ja. På vej herhen.

Kan Whigpartiet regne med din støtte?

Jeg stemmer sjældent på et parti.

Jeg er stemmer mere uafhængigt.

Ja, det er vel godt for en mand at tænke selvstændigt.

- Jeg er enig. - Hm.

Hvem ville du stemme på, fru Dickinson?

- Hvis du kunne. - Mig?

Sikke et sjovt spørgsmål. Det har jeg aldrig tænkt over.

Er det rigtigt? Jeg troede, du var suffragette.

Hvor vover du at fornærme mig sådan?

- Far! - Åh gud.

- Det er så spændende! - Åh gud!

Ja, det er spændende.

- Det er valgdag. - Nej, vi taler om noget andet.

Hvem tænker på valg, når man ikke kan stemme?

Vi taler om...

-...cirkus! - Cirkusset kommer til Amherst!

Ja, i dag! De rejser det store telt nu!

- De har løver... - Løver.

...og tigre og...

Åh, de har siamesiske tvillinger.

Du ved, siamesiske tvillinger.

Må vi ikke tage derhen?

Cirkus?

Så fordærvende.

"Fordærvende"? Hvad mener du?

Cirkusser er moralsk fordærvende.

De er usle, primitive og upassende for unge damer.

Nej. Der var et cirkus i Ohio, hvor der var så meget vold,

at halvdelen af byen kom til skade, den anden halvdel røg i fængsel.

Nej. Cirkusser er fulde af tyve, krejlere og sigøjnere...

Og hvad med damerne?

De såkaldte "akrobater",

let påklædte, som kaster sig rundt

og opfører sig som gemene pr... Jeg siger det ikke.

Nej. Cirkus er intet sted for jer piger.

Tager du os med derhen?

- Ithamar, vi skal tale sammen. - Ja, derfor er jeg her.

Lad os gå en lille tur. Følg med mig.

- Det er tæt. - Jeg ved, det er tæt.

- Det behøver du ikke sige. - Det skulle ikke være tæt.

Nej, det ved jeg. Demokraterne kæmpede ikke.

Din hat. Den lå i hestevognen.

Tak. Jeg elsker den hat.

Det er ikke demokraterne.

- Det er Knownothings. - Hvem?

Knownothings. Kender du ikke dem?

Jo, jeg ved alt om Knownothings.

- Okay så. - Men genopfrisk lige min hukommelse.

Så du ved det ikke.

Der er bare for mange partier. Hvorfor er der ikke bare to?

Måske kender du dem, men siger du ikke gør,

for når medlemmer af Knownothings bliver spurgt til partiet,

skal de sige, de intet ved.

- Forvirrende. - Ja.

Så jeg kunne spørge dig nu,

og du kunne sige, du intet ved,

og det kunne være din måde at fortælle mig,

at du er medlem af partiet.

Lad os lige gå ud fra, jeg ikke er.

- Hvorfor er jeg ikke sikret sejren? - Grundet Knownothings?

Det viser sig, de ved noget, om at vinde.

De vinder måske!

Gode scones. Vidste du, at scones blev opfundet i det 16. Århundrede?

- Undskyld. Sagde du, de måske vinder? - Ja.

- Altså over mig? - Ja. Desværre.

Umuligt. Det her er Massachusetts.

Whigkandidater har vundet siden republikkens grundlæggelse.

Ja, men tiderne skifter.

Hr. Dickinson!

- Hvad skal vi spise i aften? - Jeg er ligeglad. Overrask mig.

Hvad med skovsneppe?

Eller vildhøne? Eller sneppe, fasan, hjejle, rype,

stegt hare eller dyrekølle?

Kan jeg på nogen måde komme ud af denne samtale?

Knownothings har bygget en platform på populistisk, økonomisk retorik

og indvandringsfjendsk, nativistisk angst.

- En farlig kombination. - Og giftig.

Ja, men det virker.

Folk stemmer faktisk på disse klovne?

Ja.

Folk vil åbenbart gerne have fortalt, hvem de skal bebrejde deres problemer.

- Og Knownothings bebrejder... - Immigranterne, katolikkerne, irerne...

- Og vi bebrejder ikke nogen. - Præcis. Vi har ikke valgt en fjende.

- Det virker som en forglemmelse. - Set i bakspejlet, ja.

Så efter alt dette taber jeg måske?

- Jeg ved det ikke. Det er tæt. - Tæt?

For pokker.

Er det tæt, så lad det være tæt. Ved du hvad, Ithamar?

Jeg tror på dette land, og jeg tror på de gode.

Og når alt kommer til alt, vinder de gode, fordi vi elsker Amerika.

Og når immigranter kommer hertil, åbner vi vores arme og siger:

"Velkommen. Tag plads. Spis en hotdog."

Vi smider ikke folk ud.

Nej.

Og når det kommer til disse Knownothings,

lyder det, som om det, de burde lære nogen om,

er en lille ting kaldet patriotisme.

Og generøsitet. Og stolthed.

Du godeste. Hvad er der galt?

Det er mine brødre.

De var ved stemmeboksen i morges, da de blev angrebet.

Den ene blev tævet halvt ihjel.

Tævet af hvem?

Knownothings!

De hader os, fordi vi er irere.

Der kan du se, Edward. Det er ved at køre af sporet.

Du ved, hr. Dickinson,

mine brødre og jeg kom til Amerika for at undgå forfølgelse.

"De fries land", sagde de.

Men det er det samme her som i Irland.

Måske bør vi bare tage hjem igen.

Tab ikke troen på denne nation endnu, Maggie.

Vent og se.

Ære og anstændighed vil sejre.

Snart bliver jeg valgt og vil repræsentere dig og dine brødre.

Og jeg vil sikre mig, at dette aldrig sker igen.

Jeg håber, du har ret.

Jeg ved, jeg har ret.

VI TABER, FORDI VI VINDER

Og hvad så, hvis jeg aldrig ser en elefant?

Jeg så engang en sky, der lignede en elefant.

Beklager, din far ikke vil give dig lov.

Han giver mig ikke lov til noget.

Har du måske bemærket.

Ja, ingen læsning, ingen badning...

Og ingen cirkus.

Hvad vil du gøre i stedet?

- Mener du for at more mig? - Ja.

Hvordan vil Emily Dickinson underholde sig selv?

Hm.

Det ved jeg ikke.

Jeg bliver nok bare hjemme.

Taler måske med et møl.

Her er noget.

Hvad er det?

En poesikonkurrence.

I dag er sidste chance for at deltage.

"Vi leder efter Amhersts uopdagede lyriske geni."

Det er dig. Ud fra det, jeg har læst af dig.

Jeg kender til konkurrencen.

Gør du? Deltager du allerede?

Husker du den samtale, vi lige havde? Om min far?

- Åh. - Ja.

Ingen læsning, ingen badning, ingen cirkus og ingen poesi.

I hvert fald ikke offentligt.

Ville han virkelig have noget imod, du var med i en poesikonkurrence?

Du kender ham vist ikke rigtig endnu.

Det gør jeg vel ikke.

Han siger, at kvinder, der vil skrive, ikke er bedre end...

...tja...

...lad os kalde dem "akrobater".

Det er en skam, fordi...

...jeg tror, at hvis du deltog,

ville du vinde.

"Ingen kender denne lille rose"

Der er du.

Du gode gud.

Jeg har ledt overalt.

Hej, Em.

Hvad laver du her? Jeg troede kun, det var mig, der kiggede på gravsten.

- Vi har et problem. - Hvad er det?

Der ligger én begravet på Sues plads.

Hvem pokker er Ichabod Beecher?

Det er Beecher-barnet.

Et af Beecher-børnene.

Den stakkels familie. Så mange børn, og de døde allesammen.

Hvorfor ligger der et dødt Beecher-barn så tæt på vores gravsted?

De mistede vel så mange børn, de løb tør for plads.

Det er ærgerligt, men jeg skal begraves der,

og Sue, som min kone, skal begraves ved siden af mig.

Skal hun ikke?

Hvorfor rykker du ikke bare barnet?

Hvad?

Jeg kan ikke rykke et dødt barn.

Hvad ville Beecher-familien ikke sige?

Ingenting.

De har ikke boet her i årevis. De er flyttet tilbage til England.

Aha.

Og det barn døde for 27 år siden. Han er voksen nu.

Åh.

- Det er rigtigt. - Mm-hmm.

Okay, nu har jeg løst dit problem. Nu skal du løse mit.

Hvad er det?

Springfield Republican afholder en poesikonkurrence.

- I dag er sidste chance for at deltage. - Du deltager vel ikke?

- Nej. Far ville slå mig ihjel. - Ja, han ville.