Romulus

Iemos. Vågn op.

Vågn op! Vi lever.

Hvor er vi?

Det ved jeg ikke. Så du dem?

Hvem er de?

- Hvorfor holder I os fanget her? - Vi er tørstige.

- Vand! - Jeg beder jer!

Vi er tørstige.

Hvad er det?

Hvad ...?

Sig mig jeres navne.

Mit navn er Wiros.

Og hvem er I?

Vi er børn af Rumia, den eneste gudinde.

Ældre end stjernehimlen, ældre end bjergene.

Vi lærte at frygte hende -

- men da ulykken ramte, bad vi til hende, og hun reddede os.

Rumia ...? Vil hun også redde os?

I dag vil I to dø sammen.

Rumia, menneskenes og gudernes moder ...

Du, som skaber og tilintetgør, byd disse, dine børn, velkomne.

Jeg er hunulven. Jeg beskytter børnene.

"Børnene ..."

Børn.

I er døde.

Men fra i dag har Rumia skænket jer nyt liv.

Pattegrise har det møreste kød. Giv mig det bedste stykke.

Jeg er sulten og vil spise.

- Ingen må spise dette kød. - Hvad taler du om, Lucius?

Dette er et offer.

Ulvekvinden hader os. Vi hører hende ånde om natten.

Bringer I ofre til Rumia?

Jeg sagde, du ville straffe dem, men de ville ikke høre.

Er det din idé, Lucius?

- Eller hvis var det? - Det var min.

Du?

Du ved jo godt, at kongen beslutter den slags.

Alle dør! Først Hostus, så Taurus.

Ti stille!

Hvis du vil bestemme ...

... må du først tage min plads.

Det er slut, Cnaeus.

Du er ikke længere vores konge.

Vent! Hvad vil I gøre uden en konge?

Lucius ...

Vi har brug for en leder.

Vil du have en konge, Maccus? Så følg ham da.

Vi er mange, Cnaeus, og du er alene.

Hvis du vil leve, så begiv dig langt væk fra denne lejr.

Du ved ikke, hvad du gør.

Uden en leder vil I slå hinanden ihjel.

Og Rumia vil drikke jeres blod.

Jeg ved, at hun overlevede.

Jeg vil tale med hende.

Hvad har han gjort dig?

Han udryddede mine forfængelige tanker -

og oplyste kun det vigtigste.

Hvornår kommer du hjem?

Når Enitos er hævnet.

Det sker snart.

Numitor og Silvia har afbrudt deres eksil.

Ertas skjuler dem i Gabi.

De venter på Iemos for at give ham en magt, der ikke er hans.

Tager du af sted med din hær?

Ja, om fem dage.

Tag mig med.

Jeg bringer ham til dig i live. Du får lov at dræbe ham.

De er ikke latinere. De har navne, jeg aldrig har hørt.

Stir ikke på hende.

De giver hende kun frugt og mælk at spise.

Er hun syg?

Hun er ikke syg.

Hun er hellig.

Lad os flygte herfra. I nat, når alle sover.

Ingen går herfra uden flokkens tilladelse.

Bed dem læge dig. De har urter.

Overtal min far til at tage mig med.

Du er ikke parat.

Jeg skal vise dig, at Mars er med mig.

Din krop er endnu ikke så stærk som en mands.

Gør det ondt?

Få nogen til at se på det, ellers mister du den.

Vi er ikke som andre.

Vores forfædre er født i oskernes land.

Fra fødslen var de bestemt for eksil.

De fulgte en ulveflok og kom til jeres egne.

De lærte jeres sprog og byggede en by.

De ville bare leve i fred.

Men jeres konger brændte deres by og udryddede dem.

Nogle få overlevende flygtede ud i skoven.

De viede deres liv til gudinden, som alle folk hader.

Dette mærke, som vi bærer på vore kroppe ...

... gav de til deres børn.

Har I aldrig set en by?

Herenneis har set en. Og Deftri var sammen med ham.

Jeg var meget ung. Jeg husker kun blodet.

Vi vandrede vore fædres vej i den modsatte retning, til oskernes land.

Men tiden var endnu ikke inde.

Jeg og Deftri var de eneste overlevende.

Hvor gammel er du, Wiros?

Ældre end 15 og yngre end 20 ... tror jeg.

Ved du ikke, hvornår du er født?

Jeg var slave i Velia.

Ingen brød sig om min alder.

Se nøje på ham, Herenneis.

Husker du ham?

Slet ikke.

Du bærer vort mærke. Det var derfor, vi reddede dig.

Lad os spise.

Han bærer jeres mærke, men jeg er latiner.

Hvad vil I med mig?

Vi fulgte efter jer, da I vandrede gennem skoven.

Vi så dig slås for ham, og derfor lod vi dig leve.

Men nu hvor du ved, hvem vi er, kan vi ikke lade dig gå.

Jeg hører hjemme der, hvor retfærdigheden er.

Har Attus sendt dig?

Du burde vende tilbage til ham.

Jeg har minder og vrede. Det vil være nok.

Vi dræber Iemos. Bagefter lover jeg, at jeg igen bare er din datter.

Mænd!

Hil Ilia, datter af Mars og datter af Amulius!

- Leve Ilia! - Hun skal være Albas redning!

Hvor meget længere?

Hele natten, hvis det hjælper mod feberen.

Amulius er på vej hertil med en hær.

Hirtius er væk.

Ja, Cordius.

Jeg får intet nyt og ønsker ikke at forestille mig det værste.

Hvis Amulius er på vej, er det værste allerede sket.

Vi ved endnu ikke, hvad der fører Amulius til Gabi.

Der tager du fejl, Lausus. Det er tydeligt for enhver.

Jeg førte en konge hertil, som guderne har forbandet.

Og jeg tog parti for en dreng, som alle tror, har myrdet sin bror.

Nu må jeg tage konsekvenserne af mine handlinger.

Hvad vil du gøre?

Det afgør jeg ikke alene. I er her for at blive hørt.

Du besluttede at lade Numitor blive, og vi føjede os.

- Hvorfor rådspørge os nu? - Jeg må vide, at I står bag mig.

At gemme Numitor kan måske holde håbet i live -

- til Iemos, den retmæssige arving, vender levende tilbage.

Hvis rådet er enigt ...

... foreslår jeg, at vi skjuler Numitor langt herfra.

Der, hvor Eulinos, den græske pottemager, bor.

Lausus, jeg overdrager Numitor og hans datter i dine hænder.

Kun vi seks kender denne hemmelighed.

Jeg beder alle guder våge over denne hellige pagt.

Vi står sammen med dig.

Vi står sammen med dig.

Skal jeg hjælpe dig?

Hunulven siger, at du måske var sammen med mig og Herenneis -

da vi prøvede at forlade skoven.

Jeg husker ingenting.

Eller måske ...

... et enkelt ord ...

"Børn"

Er det alt?

Blod.