The Loss Adjuster

Der var engang en rig mand, som faldt ud af et fly.

Mens han faldt, tog vinden hans fine tøj,

hans italienske sko, hans tegnebog af krokodilleskind, hans guldur, alt.

Og da han ramte jorden, var han næsten nøgen.

Det mærkelige var, at da man fandt hans knuste krop,

så smilede han.

Men det gav ikke mening for mig.

Nu har jeg fået nok. Jeg går. Det er din egen skyld. Se her!

Se! Telefonregninger, gasregninger, elregninger... Det er kun inkassokrav!

De henter tv'et. Oprah var min eneste trøst!

I alle disse år har jeg leve middelmådigt, og hvad har jeg fået?

-Jeg har ikke en potte at pisse i! -Jeg ved, hvordan det føles.

Ja, men det bliver anderledes nu.

-Jeg har mødt en anden. -Hvad?

En, der kan tage sig af mig. Sig dog noget!

-Hvad skal jeg sige? -Hvad som helst!

Er den kjole ikke lidt for kort?

Lad være med det.

Værsgo. Sådan!

Få den pantsat og tag dig en øl! Nej, køb noget nyt tøj!

-Pænt af dig! -Hvad skulle jeg med en forsikringsagent?

-Jeg er taksator. -Se på dem her! Dem får du tilbage.

To uger efter at vinderen af 10 millioner pund blev udtrukket...

...har ingen i det nordlige London endnu gjort på krav på gevinsten.

Hvad glor du på, kælling?

Martin, luk den skide dør op!

Åbn nu den forbandede dør!

- Kom nu, Martin... -Angie...

Angie, det er bare mig!

Det er mig, Angie.

Fandens også!

Hej, Polly.

Hej, mr Dyer. Endelig svarer du. Jeg håber ikke, du undgår mig!

Men nu har jeg fået fat på dig, og du får en travl dag.

-Jeg kan ikke i dag... -Øjeblik, der er flere, der ringer.

Det er Polly på Lipton Millgrove. Et øjeblik.

Undskyld. Din første aftale er med mrs Rogerton-Sykes.

Det er klokken 9.15. Det er tæt på dig, Highgate. Indbrud, intet usædvanligt.

- Politiet har bekræftet. Tal med hende. -Nej...

Så har du mr Gimpole i Totteridge.

Nogen har fældet en rododendron, som han skulle stille op med i Chelsea næste år.

Du må fastslå størrelsen på planten, før vi kan sige mere.

Lidt tricky, men det klarer du!

Så har vi mr og mrs Smallwood i Finchley.

Det er en brand, og de vil have alt erstattet.

-Polly, vent! -Nej, deres sag er ikke sendt endnu.

-Polly, stop! -Og så din kære dr. Wicksteed!

En gang til er der lækket vand gennem loftet fra hans logerende!

Polly, min kone har lige forladt mig.

Og han vil absolut ikke tale med andre end dig! Det er ikke så sært,

for du er jo blevet kåret til selskabets bedste taksator, tre år i træk!

-Okay, send detaljerne... -Det gjorde jeg i går aftes.

Hav en god dag, og hils mrs Dyer!

Ja, det skal jeg nok. Farvel.

AFVIST

Undskyld!

Undskyld,

men jeg er lige kommet.

God jul!

Det havde været billigere at sove videre.

- Ja? -Hej, jeg skal møde mrs Rogerton-Sykes.

Værsgo!

Okay, nu gælder det.

-Goddag, mrs Rogerton-Sykes. -Mr Dyer, De er forsinket!

-Ja, men trafikken var... -Ja, det er trafikken som regel.

-Det burde De have forudset. -Ja, det må De undskylde.

-De har et smukt hjem. -Denne vej.

Drikker De te?

-Lapsang Souchong eller Earl Grey? -Tak, en kop lyder godt.

-Kaffe? Det har vi desværre ikke. -Det skal De ikke tænke på.

-Skal vi gå i gang? -Ja.

Mrs Rogerton-Sykes, jeg kan se her

at ud over de effekter, som De oplyste politiet om,

så har De tilføjet andre ting, som savnes.

Savnes? Antyder De, at de ikke savnes?

-Gud, nej... -Ser jeg ud til at mangle penge?

Nej, men...

Mr Dyer, det her var et chok for mig, det var frygteligt.

Jeg tror, at jeg skrev det hele ned, men i min tilstand var jeg måske...

-Det var en forglemmelse. Jeg er offeret. -Ja.

Det her er kun en formalitet. Jeg skal spørge om det her.

Vi skulle have valgt Legal og General, det ønskede min afdøde mand.

Som sædvanlig havde han ret. Han var en hellig sjover.

De ville ikke have behandlet mig som en svindler!

-Jeg beklager. Var det for nylig? -Det er ikke så længe siden.

Det er, som om han planlagde det hele, og nu sidder jeg her i mine bedste år.

Nej, det betvivler jeg. En så smuk kvinde som Dem...

Synes De virkelig det?

Har De mistet nogen, mr Dyer?

Ja, det har jeg faktisk. Min kone forlod mig i morges.

Nej, det er jo forfærdeligt!

Og så lige før jul! Jeg henter et glas whisky til Dem.

Nej... tak. Jeg er jo i bil.

-Kom og sæt Dem! -Okay... ja.

Elskede du hende højt?

-Ja, det tror jeg. -Ja, det er klart.

Og her sidder vi nu, alene og vildfarne.

Der er kun en løsning, Martin. Må jeg sige Martin?

-Ja. -Op i sadlen igen!

Min mand var ikke særlig følsom.

-Jeg følte mig ensom sammen med ham. -Hvordan mener De?

Han fik mig aldrig til at føle mig som en rigtig kvinde.

De var sikkert højt elsket af Deres mand, mrs Rogerton...

-Sig Margaret. -Okay, Margaret. Tak.

Jeg tror, vi kan godkende din anmeldelse.

Du skal ikke lide mere, end du har gjort. Det var grim forbrydelse.

Jeg gennemgår gerne alle detaljerne igen.

Jeg kan finde noget kaffe til dig. Kokken har sikkert kaffe et sted.

-Du har været igennem meget allerede. -Tak, Martin. Du er så rar!

-Det sagde de. -Jaså?

Ja, at du er rar og betænksom, og kun tænker på andre.

Tak, Margaret. Ja, jeg gør mit bedste.

Martin, kun når man har mistet alt,

indser man, hvad man virkelig savner.

Du kan jo blive til frokost. Kokken kan sikkert lave østers.

-Du ved vel, hvad østers gør? -Ja, det gør jeg, Margaret, tak.

Men jeg skal videre. Tiden går.

-En anden gang? Vi kan shoppe. -Shoppe?

Ja, vi kan spise på The Ivy, når jeg har købt nyt tøj til dig.

-En lille julegave. -Det er bare kaffe.

Det gør ingenting. Jeg vil gerne gøre det.

-Ja. -Du må gerne ringe til mig.

-Ja. -Vil du det?

Martin!

-God jul! -Ja, god jul!

-Sådan gør man i Europa! -Det er venligt.

-Tak, Margaret. -Tak.

Mr Dyer, mrs Rogerton-Sykes har lige ringet.

Hun glemte nogle ting og spørger om, du kan kigge ind?

Nej, det behøves ikke. Hvad hun end skriver, så godkend det.

Hvis du er sikker på det.

Jeg behøver ikke tage tilbage.

Okay, hej.

Herregud! Martin er mit navn!

"Mr Dyer, mr Dyer, mr Dyer"...

Nogen i nærheden har vundet. Alle i Highgate og Totteridge, tjek lodderne!

-Emma, har du tjekket dit? -Jeg har ingen, Danny.

Polly, må jeg spørge dig om noget?

-Ja, mr Dyer? -Det angår ikke arbejdet.

Er der noget galt med mit jakkesæt?

-Polly? -Undskyld, jeg har en anden samtale!

Hvad?

Narrøv!

-Hvad med det her? -Det er smukt! Det vil hun synes om.

-Hun er heldig! -Det er mig, der er heldig.

Hvor mange? Hvor mange år har I været gift?

Undskyld! Fem år.

-Tillykke! -Tak!

-Vil hun synes om dem her? -Ja da! Kvinder elsker blomster.

-Her er smukt. Du keder dig vel aldrig? -Nej... aldrig.

-Godt så... -Ja...

Din kode, tak.

Det er underligt, det er et nyt kort...

Er det en fælles konto? Din kone har måske købt noget.

Ja... tak.

Mr Dyer!

-Hej, mr Gimpole. Dejligt at se Dem! -Sig Gimp.

Gimp...

Det gør alle. Kom, makker.

-Ved du meget om blomster, Dyer? -Nej, mr Gimp.

Hov... Men jeg ved, hvordan roser ser ud.

Det tænkte jeg nok. Nu skal jeg vise dig det hele.

Undskyld. Jeg burde have lånt dig et par gummistøvler.

-Kan du se disse planter? -Ja, de er meget fine, mr Gimp.

Nej, Dyer, de er ingenting sammenlignet med mine rododendron!

-De svin vidste, at jeg ville vinde! -Svin!

Konkurrencen i maj, Dyer. De skar mine vinderplanter ned.

-Jeg mangler ord, mr Gimp. -Der er intet at sige.

Det vigtigste er vel at fastslå, hvor meget de var værd, mr Gimp.

De kan ikke måles i penge. Deres skønhed var uvurderlig.

Farven, formen, hvordan de føltes...

Trækker du lynlåsen op, skat?

-Det er ikke kun æren, jeg mister. -Nej, det er klart.

Dyer...

Det var en speciel hybrid, en art, jeg havde brugt flere år på.

En ny art... Det må være som at miste et barn!

Ja, det svarer sikkert til det. Man opfostrer jo også dem her.

Man elsker den, man beskytter den.

-Og så render et svin med den! -Jeg ved, hvad De mener.

Har De mistet et barn?

Nej, mr Gimp, men nogen tog min kone.

Martin, tak, fordi du kom! Kom ind!

-Dejligt at se dig igen! -I lige måde!

-Kom indenfor! -Du har fået post.

Det er bare regninger. Kom ind!

-Velkommen! -Tak.

-Undskyld, men hvad er det, der lugter? -En rotte.

-Hvor er den? -Den er død og ligger nok dernede.

-Har du ringet til nogen? -Miljøforvaltningen. De kommer på mandag.

-Men jeg kan ikke klare den stank! -Norman, lad mig hjælpe dig.

-Og se her! Det hele på en gang. -Ja.

Jeg hjælper dig. Jeg skal bruge en skruetrækker og en hammer.

-Værktøjskassen står der. Er du sikker? -Når bare den er død!

-Ja! -Har du en plastpose?

Ja, tvillingerne gemmer dem til mig.

De vil gerne genbruge ting. Men de bruger dem aldrig.

Jeg har en hel skuffefuld.

-Tak. -Vil du have en klemme?

Nej, det er nok med plastposen.

-Kan jeg gøre noget? -En kop kaffe ville være dejlig.