The first 200 lines.
KATAPLEKSI ER EN NEUROLOGISK LIDELSE-
-DER FORÅRSAGER PLUDSELIGE MUSKELLAMMELSER.
-Skål. -Ja.
DET UDLØSES AF STÆRKE FØLELSER-
-SÅSOM VREDE, OVERRASKELSE OG FRYGT.
MEN FOR DET MESTE...
Så smukt.
GLÆDE
Kærlighed...
familie...
glæde.
Er du her...
er det fordi, du elsker Marvin og Liza.
Eller en af dem.
Og du vil være en del af deres lykke.
Det vil jeg.
Liza...
Charlie, Cooper. Tak for jeres tillid.
Det er en ære og et privilegie.
Og jeg ved, jeres kære, afdøde forældre, Jerry og Barb, ville have værdsat det-
og givet mig gode drikkepenge.
-Alt okay, kammerat? Ulykkelige tanker. -Ja. Okay.
Overvægtige børn, delfiner i tunfiskernes net.
-Syrien. -Hold ud, okay?
-50 procent bliver skilt igen. -Hvor er det deprimerende.
Tak.
Hvad fanden?
Det er deres bror, Charlie.
Han har en sygdom. Han besvimer, når han er lykkelig.
-Hvad? -Eller han er bare et røvhul.
Jeg mødte Liza, da hun var mindre end en græskar.
Charlie og Cooper bar deres nye lillesøster ind i kirken-
som var hun den genopståede frelser.
De var endnu mere stolte end din mor og far.
-Åh, gud. Hold nu lige op, mand! -Er han okay?
Brian Wilson, plantefars.
-Cosby. Cosby. -Cosby.
-Lad os nu få det overstået, okay? -Ja, jeg forstår. Okay.
-Vil du have Liza ...? -Hurtigere.
I medgang og modgang, til døden jer skiller?
-Ja. -Og, Liza, er du klar på alt det også?
Ja.
Så vil jeg på vegne af Gud erklære jer-
for ægtefolk at være.
-Nej, nej! -Hov! Pas på!
-Er han okay? -Bare rolig. Jeg har ham.
Der sker.
Charlie?
Hej.
Det lever!
-Hvad missede jeg? -De er på vej til Belize.
Beklager.
Hør engang.
Før de smuttede...
gav Marvin Liza en stor kasse, okay? En gave.
Gør et stort nummer ud af det.
Ingen smykker, intet undertøj eller gavekort til et kursted.
Det er rejsebukser med ben, der kan lynes af.
Armen røg tilbage. Jeg troede, hun ville slå ham.
-Stop. -Seriøst.
-Hold nu op. -Men hun er okay.
Onkel Jeff syede hendes læbe og...
Ja, du gav den gas. Hele den forreste række får PTSD.
Hun så bare så smuk ud. Jeg kunne ikke holde lykken ude.
Nej. Vil du ikke overveje Xyrem igen?
Det er bare ren træning for mig, Cooper, og det hjælper ikke på noget.
Okay. Men du...
Du må ikke dø.
Jeg klarer mig.
Bare der aldrig kommer flere bryllupper.
-Jeg kan regne med dig der, ikke? -Selvfølgelig.
Jeg så Marvins søster Rita stirre på dig.
-Gjorde hun? -Ja.
Hun må være vild med besvimere.
Nogle piger elsker et godt projekt.
Jeg går ikke med sandaler. Jeg har en neurologisk lidelse.
Op med humøret.
BEGRAVELSESMARCH
Okay, kom så.
-Lad mig hjælpe dig. -Mange tak.
Intet problem.
BKLYN BIBLIOTEK
Din lillesøster blev gift.
-Føler du dig ikke gammel? -Liza gør alting først.
Da hun var 12, pressede hun mig til at ryge hash.
Kom nu, mand. Vil du ikke være forelsket?
Åh, gerne. Naturligvis.
Men jeg vil gerne springe over bryllupsrejsen og gå lige til at dele deo.
Du er for meget, mand.
Jeg forstår, Charlie.
Man må finde nogen, man glemmer er der-
så det bliver som at miste en kat.
Det var nu ikke lige det, jeg...
Jeg må passe på.
Jeg må finde en, jeg kan forestille mig i joggingbukser.
Lytter du til "Modern Love" podcasten?
-Nej. Gør du? -Alle afsnit.
Der var en historie om et par, hvor han var døv, og hun var blind-
-så de kunne ikke tale eller bruge tegnsprog, men var lykkelig gift i 15 år.
Hvad skete der?
Hun blev kørt ned af en selvkørende bil.
-Ja. Det var hårdt. -Tak for dit input, Victor.
Hold op med at snakke. Jeg må koncentrere mig.
-Du behøver ikke reagere... -Hvad snakker du om?
Vi var til baseball. Du opførte dig sindssygt.
"Sindssygt"? Det er baseball. Skal man nu opføre sig pænt til det?
-Det var en lilleputkamp, okay? -Fint.
Du drak dig fuld til en lilleputkamp.
Hvad skal man ellers lave?
Sæt dig ned et øjeblik.
Jeg... jeg beder dig om at slappe af.
Og du tager det...
Det er det mest irriterende at høre på.
-Jeg siger "slap af", fordi... -Hold så op.
Slap nu af.
Hvad snakker de om?
Du ved, jeg har arbejdet meget med mig selv.
Jeg prøver at blive en bedre person.
Slår du op med mig?
-Ja. -Seriøst?
Vi er på et bibliotek.
Er det derfor, vi skulle herhen, så jeg ikke ville hæve stemmen?
Nej.
Vi ved begge to, du er meget passioneret.
Er det en eufemisme for "højrøstet"?
-Så... -Eufemisme er et godt ord.
Her er et mere. Du er skingrende sindssyg.
-Din lede... -Hold nu op.
Fantastisk.
Seriøst? Tag den!
-Gider De lige? -Frøken?
-Ned fra bordet? -Jeg har det fint her.
Hun er sindssyg. Og ikke bare på den tid af måneden.
Åh, gud!
Den lede nar tog mig med herhen for at slå op med mig.
Jeg troede, du ville klappe i her.
-Undskyld mig. Kom nu bare ud med det. -Hvad?
Du står på et bord. Du vil vel sige noget?
Sig det.
Okay. For eksempel: "Klappe i."
-Jeg behøver ikke klappe i. -Alle nørder herinde er nok uenige.
Det sindssyge er, jeg ikke ved, hvorfor vi ses.
Han behandler tjenere ringe. Svarer ikke på opkald fra sin mor.
-Han plukker øjenbryn. -Jeg er halvt græker.
-Kan dine venner lide ham? -Hader ham.
De fatter ikke, hvad jeg ser i ham. Og efter lidt tid...
blev det grunden til det.
Ja, dårlige valg. Dit speciale, ikke?
Ja. Så det er hendes skyld.
-Hov! -Giv nu Lavelle bogen.
-Væk, eller jeg river den i stykker. -Hun snakker bare.
Frøken?
Frøken?
Frøken?
Du får den aldrig omslaget over.
Det er forstærket.
-Du kunne prøve med siderne. -Charlie.
Nej. Start i midten. Bare slå dig løs.
-Ja! -Føltes det ikke godt?
-Føles det godt? -Larmer jeg nu?
-Slap nu af. -Slap af?
Slap af?
Slap af!
Sig mig engang...
Troede du nogensinde, det ville holde?
Eller et bedre spørgsmål er:
Ønskede du det?
Fint, vi kan slå op.
Det gik jo som forventet.
-Tak. -Hvordan gjorde han?
Som en blind mand lærer at lytte. Charlie har et øre for smerte.
-Hvad får du ud af det? -Hvad?
Jeg... jeg prøver bare at bevare roen her.
-Du er god. -Nødvendigt.
-Undskyld! -Ja. Ikke mere af det.
Jeg smutter tidligt.
"Mæslingeudbrud. CDC bekymret."
Tak.
Den var god!
Kelly! Sådan!
En, to, tre, fire, fem-
seks, syv, otte, ni, ti!
Zikavirus, Kongressen.
Åh, gud.
Hungersnød i Darfur.
Hvid fyr, dreadlocks.
Hej, Charlie.
-Du nåede det lige. -Knap nok. Tak.
-Alt okay? -Ja.
Nogen vil tale med dig. Hun har noget med til dig.
"Hun"?
-Sig, jeg er død. -Jeg har sagt, du er her.
-Det skete pludseligt. -Hallo?
-Hej, hr. bibliotekar. -Vil du smide med bøger?
Jeg ville bare takke dig, fordi du forsvarede mig forleden.
Det gjorde jeg ikke. Jeg fik dig bare ned fra bordet.
Jeg sætter pris på det.
-Jeg købte en erstatning til dig. -Det behøvede du ikke.
Jo da.
Kopien, du ødelagde, var en førsteudgave.
No comments yet. Be the first to leave one.