The first 200 lines.
NETFLIX PRÆSENTERER
EN ORIGINAL FILM FRA NETFLIX
Moar...
Sådan.
Mor.
Kay?
Hej!
Hej! Hej!
FØRSTEHJÆLP
-Vi har tre måltider. Fire med lidt held. -Okay.
Det betyder, vi er nede på kvarte portioner.
Okay.
Har vi en plan, jeg ikke kender til? Vil du fortælle?
-Jeg kan lide din plan. -Som er?
At vi spiser kuglepennene.
Se, der er en by her. Den er højst 30-40 km herfra.
Ude på landet, kun få mennesker.
Vi finder en bil, fylder den med proviant og ser, hvordan der er derude.
-Vi ved, hvordan der er derude. -Nej, kun hvordan der var!
Vi har intet set på bredderne.
-Tænk, hvis vi har undgået det? -Eller hvis vi ikke har!
Vi skal jo nå herhen, se.
Floden førte os hertil. Med lidt snilde kan vi komme hele vejen.
Vi skal bare holde os til, hvad vi ved.
Hvad vi ved? Du havde jo aldrig sejlet, før vi fandt den her pram.
Den er ældre end du og jeg tilsammen.
Tænk, hvis motoren går i stå. Hvad gør vi så? Vi må tænke på Rosie.
Nå? Undskyld, det tænkte jeg ikke på. Hvad fanden tror du, jeg laver?
Vi kan ikke gå i land, før det er absolut sidste udvej. Sådan er det bare.
Er det så før eller efter, vores datter sulter ihjel?
Helt ærligt.
Altså...
Wow.
-Er der bid? -Ikke endnu.
-Vent... -Hurtigt. Få fat med den der.
-Med krogen? -Ja, ind med den. Hurtigt!
-Hvad? -Hvad er der?
-Hvor har du den fra? -Fra vraget.
Sig tak. Se her.
Der er rigeligt til mindst tre måneder.
-Det er godt nyt, Blue. -Ja, det er.
Du er da ikke urolig, vel? Det var bare ind og ud. Let og enkelt.
Det er en sejr, Blue. En sejr.
-Dem skal vi fejre, bare lidt! -Ja.
-Var det nu også sikkert? -Ja.
-Har du ikke en skraber i gemmerne? -Hvorfor? Det her er da mandigt.
-Det ser tjavset ud. -Mandigt.
Det er mandigt.
-Hvordan har lillefis det? -Hun har sovet et stykke tid.
Måske skulle du sige hej.
Det ved jeg ikke, om hun vil have.
Læg dig lidt.
-Synes du? -Ja, gå bare.
Mand.
-Du. -Kvinde.
Dygtig pige, Rosie.
TILLYKKE, "TRUE BLUE". VI FINDES. AL MIN KÆRLIGHED, ANDY.
Ja.
Okay.
Sådan.
-Mor. -Så, så.
Mor.
Hvor er mor?
Hvor er hun?
Kay?
Kay? Er du der?
Kay! Luk mig ind, min ven.
Luk mig ind.
Fandens, Kay, hvad i...
-Hvad har du gjort? Lad mig se. -Nej.
Hold pres på det.
-Mor. -Der sker ikke noget.
Fandens også.
Lad mig se...
For satan.
Okay, Kay, du skal... Hvad har du gjort?
-Jeg er ked af det, skat. -Der sker ikke noget.
Bare hold pres på det. Pres.
Fandens.
-Okay. Er det godt? -Ja.
Se på mig.
-Det er godt. -Det skal nok gå.
SUNDHEDSVÆSNET, AUSTRALIEN
FEBER, KVALME, OPKAST, KRAMPEANFALD
Her.
-Fortæl, hvad du tænker? -Vi kan ikke blive her.
Der er gået en time. Symptomerne tager mindst tre timer, før...
Ja, det ved jeg. Men den tid har vi måske ikke.
-Vi kan ikke løbe den risiko. -Så i dag er det en risiko?
Derude, med det her? Ja, det er en risiko.
Vi kan ikke bringe Rosie i fare, før vi ved, hvad det er.
Der findes meget forskelligt i den flod.
-Vi ved ikke, hvad der bed dig. -Den havde fingre.
Fandens!
Er du syg, har du 48 timer tilbage, og så er det slut.
Men tager du fejl, og er du ikke smittet, så... Når du bløder så kraftigt, har du højst tre timer tilbage.
Den risiko vil jeg ikke tage. Du skal på sygehuset, som du sagde.
De kan sy dig, og så er vi garderet.
Og tager vi fejl?
Hvis vi tager fejl?
Det er min beslutning.
Ja.
Kom nu.
Du skal ikke se.
Sådan, min ven.
Okay.
Dygtig pige. Kom.
Jeg sætter dig lidt her.
Kom nu.
Flot.
Sådan.
Præcis sådan, ja.
-Kom. -Tak, skat.
Kom. Sæt dig ind i bilen.
Umuligt.
Jeg hopper ind og flytter det lidt. Det tager to sekunder.
Sådan.
Sådan, trut.
Her er din nye uro.
Mor er her.
Stor pige.
Kør!
Hvordan har du det?
Som mig selv.
Godt.
Hej, bølle. Hvad er der, skat?
Hun skal skiftes.
-Jeg gør det. -Nej. Det er lettere sådan her.
-Naturligvis. -Sådan, prutunge.
Nu bliver du ren.
Sådan.
Hej!
Hej, Rosie-posie.
Kay!
Rosie.
Kay, lad mig hjælpe med hovedet.
Sådan.
-Kay, træk vejret roligt. -Stands bilen.
-Se på mig. -Stands!
-Luk mig ud! -Slap nu af.
Nej! Vent!
Helt ærligt.
Kay.
Kay.
-Hør nu. Kan du ikke... -Du rører mig ikke.
Andy, det her er du ikke herre over.
Du kan ikke holde det fra mig.
Hvor længe ville du lade stå til? Til jeg angriber dig?
-Eller hende? -Nej.
-Du skal tage hende. -Hvad?
-Hvad for noget? Og forlade dig? -Du skal tage hende.
Hold nu op. Sådan.
Jeg er her.
Alt skal nok gå.
Op med dig.
-Vi tager ikke på sygehuset. -Vi er der jo næsten.
Du og Rosie ender bare længere væk fra floden.
-Intet kan hjælpe os der mere. -Der er tid. Se her?
Den tid er din, hvert eneste sekund, og det skal vi udnytte.
Men bløder du stadigvæk, sker overgangen hurtigere.
Det er min beslutning.
-Så jeg har intet at sige? -Nej, skat. Det har du ikke.
Kay. Det kan jeg ikke.
Pas på benet!
For fanden!
Kay?
Rosie?
Hvordan har vi det? Rosie.
Kay.
Hører du...
RED HENDE
Blue?
Rosie!
Fandens.
Fandens.
De kommer.
Nu skal du være dygtig og blive her.
Flot og roligt for far.
Jeg kommer igen om lidt. Rosie, jeg kommer om lidt.
Nej...
Sådan.
Jeg ved, hvad du kan lide.
Rosie.
Det er mor.
Mors lugt.
Jeg kender også mors lugt.
Hej!
Ved du, hvad du lige har gjort?
Hold dig væk. Væk med dig.
Lad min far være.
Hvor lang tid er der tilbage?
46 timer, sådan rundt regnet.
Sid ned.
Lad mig se din arm.
Det hjælper desværre ikke meget.
Det hjælper måske at skjule det. Det er nok bedst her på egnen.
Bare rolig, snuske.
Hvem er det?
Rosie.
-Mor. -Lille blomst.
No comments yet. Be the first to leave one.