Irreplaceable

Læg Dem med hovedet der, tak.

Bare rolig, det gør ikke ondt.

Jean-Pierre?

Jean-Pierre...

Forstod du, hvad jeg sagde?

Tumor i venstre hjernehalvdel. Inoperabel.

Jeg er ked af det, men jeg må sikre mig, at du har forstået det.

I bedste fald kan jeg vel overleve ved hjælp af kemoterapi?

Ja.

Du må finde en vikar.

Du er nødt til at holde op med at arbejde, hvis du vil være rask.

Du har en plet...

Du har en plet her. Det er vist blæk eller kaffe...

Nå ja...

Det er mig.

Tag tøjet af. Vi må få set på det der.

De skal jo huske at vælge tøj, som er let at tage af, når jeg skal komme.

Goddag, hr. Hvad er der sket?

Jeg kom i klemme i fodergitteret.

Jeg kan ikke bevæge hånden.

Skru lige lidt ned.

- Hvis er de blårøde sko? - Det er Enzos.

- Er han hjemme? - Jeg kan lige kalde på ham.

- Jeg vil gerne tegne. - Og den anden.

Fint.

- Er der noget galt? - Nej, ikke noget alvorligt.

Men jeg vil lige sende ham til røntgen, for hans lænd er vist lidt skæv.

- Skal jeg også tage bukserne af? - Nej, nej.

Hold nu op. Stop så...

300 liter. Lad mig se.

- De har faktureret 500 liter. - Ja.

- Er du sikker på, at måleren virker? - Det ved jeg ikke.

Din far tjekkede det altid ved at stikke en pind direkte ned i tanken.

Hvor er pinden?

Tanken er fyldt til randen, mor. Det er måleren, der ikke virker.

Ja, jeg ved det godt. Jeg er sent på den.

Sandana? Du må forstå, at dit månedlige budget nu er 720 euro.

- Hvor meget betaler du i husleje? - 455 euro.

Hvad har du tænkt dig? Så er der jo ikke ret meget tilovers.

Men der findes måske en løsning. Du har ret til et tilskud.

Det er ikke sikkert endnu.

Men jeg vil skrive et brev, som du så giver til myndighederne. Okay?

- Okay. - Lad os så se...

Den her dame hedder...

Fru Lebreton.

Fru Lebreton. Kan du læse det?

- Nej, ingen ledbåndsskade. - Det gør ikke ondt.

- Ja, det er lige der. - Det er den indvendige menisk.

Det er fint. De er blevet to centimeter højere.

De er begyndt at ranke ryggen. At få mere selvtillid. Flot.

- Hold op, ellers begynder jeg at tude. - Jeg har en serviet derovre.

Tag tøjet af, så undersøger jeg Dem lige.

Det skal nok gå.

Når man har en depression og samtidig får at vide, man er værdiløs -

- kan det godt være svært, men De gør det rigtige ved at holde Dem i gang.

De ser ikke tilbage, men fremad.

Det er ikke pillerne, der gør Dem rask. Jeg ved, hvad det er.

- Det er Dem selv. - Tak.

Farvel.

- Undskyld? - Ja?

- Jeg hedder Nathalie Delezia. - Kom indenfor. Sid ned.

Godaften.

Det skal gå lidt hurtigt, for klokken er mange. Hvad er der galt?

Har doktor Norès ikke sagt noget? Han sagde, at De ledte efter en kollega.

- Er De læge? - Ja.

- Har De arbejdet på landet før? - Nej.

- I byen? - Ja, på et hospital.

- Har De vikarieret før? - Jeg er ved at afslutte min turnus.

Jeg ved, uddannelsen tager lang tid, men De må da være gået om flere gange.

Jeg gik sent i gang. Jeg var først sygeplejerske i ti år.

Jeg dimitterede for et år siden og har arbejdet på en skadestue i ventetiden.

Mens De ventede på hvad?

På at finde arbejde på landet. Hospitaler er ikke lige mig.

- Sagde Norès, jeg havde brug for en? - Ja.

- Har han sagt andet? - Nej.

Jeg kender området. Min far boede i Thorigny, så jeg har holdt ferie der.

At arbejde her og at holde ferie er ikke det samme.

- Er De idealist eller hvad? - Hvis De siger det.

At være landsbylæge er ikke noget, man kan lære.

Jeg er her, fordi jeg har hovedpine.

Det begyndte for to uger siden. Det kom bare lige pludselig.

- Jeg husker, at jeg om aftenen var... - Varer det hele dagen?

- Det er særlig slemt om morgenen. - Når De vågner?

Ja, jeg har ondt, når jeg står op, men...

- Når De vågner? - Ja.

- Gør det ondt i siderne? I panden? - Det er lidt forskelligt.

- Ja? - Det gør ofte ondt i panden, men...

- I panden? - Ja.

- Mest i panden? - Ja.

Fint. Nu vil jeg undersøge Dem.

Blev samtalen ikke lidt ensidig? Lagde hun dig ikke ord i munden?

Hvad skulle du til at sige, da hun afbrød dig første gang?

Du sagde: "Det begyndte for to uger siden."

"Jeg husker, at jeg om aftenen var..."

Jeg var begyndt på min nye diabetesbehandling.

Jeg undersøger dig lige.

Læger afbryder i snit deres patienter hvert 22. sekund. Men lad dem tale ud.

90 % af diagnosen kan udledes af patienternes egne oplysninger.

- Må jeg sætte noget musik på? - Nej.

De må selv gå derind.

- Hvad vil De? - Jeg hedder Delezia, og jeg er læge.

- Hvor er Werner? - Jeg skal undersøge Dem i dag.

- Kan han ikke komme i morgen? - Han stoler på mig. Han har sendt mig.

Jeg foretrækker lægen.

Jamen altså...

Det kommer bag på mig, for Jallet er virkelig en venlig mand.

Her er afgjort nogle specielle typer, men det der forstår jeg altså ikke.

Prøver De igen selv? Jeg skal lige ringe, så kommer jeg.

Okay.

- Vi prøver... - Hvad er det for nogle ænder?

Fint. Hvilke ænder?

- Dér. De angreb mig. - Det er da ikke ænder.

Det er gaser. Hangæs. De overfaldt også mig engang. 22 sting.

- Eneste løsning er at ydmyge dem. - Hvordan det?

Man tager fat i dem og propper næbbet op i røven på dem. Så lader de en være.

- Næbbet skal godt op i røven på dem. - Fint. Jeg er med.

Hvad er der?

Hvorfor gør De det her? Hvorfor behandler De mig så dårligt?

Skrid så, dumme gæs!

Skrid, eller jeg æder jer.

Det er min søns. Han studerer arkitektur.

Han arbejder sammen med Von Leron. Arkitekten bag operaen i Madrid, De ved?

Nej.

- Ville han ikke være læge? - Læger arbejder jo døgnet rundt.

Det afskrækkede ham, så han flyttede med sin mor til Paris.

I morgen kan vi dele os op. Jeg tager sygebesøg, De tager konsultationer.

Nej.

Men jeg begynder klokken 7. De må gerne tage med, hvis De vil.

Fint. Så ses vi i morgen.

Fanny, tag lige hunden, så vi kan komme ind.

Jeg er sygeplejerske, ikke dyrlæge.

- Goddag. - Hvordan har han det?

Han har ikke spist ret meget. Jeg tog blodtryk og blodprøve, som De sagde.

Han har det skidt, og han har lidt feber.

Stille og roligt.

- Drej rundt og sæt Dem ned. - Her.

- Tak. Går det? - Ja.

- Er det dig, Jean-Pierre? - Ja, hvordan har du det?

Det er doktor Delezia. Hun arbejder sammen med mig.

- Han er vel ikke for hård ved dig? - Jo, men jeg har brede skuldre.

Godt. Man må aldrig give op.

Det er ikke dårligt.

Slet ikke dårligt.

Åbn munden og stik tungen ud, så er vi snart færdige.

Fint.

Åbn begge øjne. Tak.

Jeg har en konstant trykken for brystet.

Tag det roligt...

Sådan, ja. Undersøgelsen gik fint. Alt er fint.

- Hej, Guy. Hvordan går det? - Det skal jo gå.

Han er den mest dystre person, jeg kender.

Aldrig et smil. Men når der er brug for en hjælpende hånd i landsbyen -

så melder han sig altid frivilligt.

- Hvad synes De? - Han virker lidt...

Nej, journalen. Hvad synes De?

Jeg synes, at der er mange gode grunde til at indlægge ham.

Han lider af åreforkalkning -

- ubehandlet diabetes, lungeinfektion og hans INR-værdi er 3,2.

Han har før haft en urinvejsinfektion. Det bør vi nok få undersøgt igen.

Det er godt, at De ved mange ting.

Hvis han bliver indlagt i et par dage, får vi hurtigt skabt et bedre overblik.

- I teorien, men ikke i dette tilfælde. - Hvorfor ikke?

Han kommer altid svagere hjem fra hospitalet, end han var forinden.

Så jeg har besluttet at lade ham blive hjemme, som han selv ønsker.

Det er vores beslutning.

Ja, og hvis han får blodforgiftning, blodprop eller hjerteflimmer...

Det er da lettere at sende ham på hospitalet.

Hvad siger du? Bør vi indlægge ham?

- Hvorfor? Går det her ikke? - Jo, men hvad synes du?

- Vil De indlægge ham? - Det har jeg ikke sagt.

Vi har i to år kæmpet for, at han kan være hjemme. Med hjælp fra Jean-Pierre.

- Gør lige lidt plads. - Tak.

Godt, De er kommet. Vi har mangel på læger.

- Ja, det er en kendt sag. - Der er Francis. Han kan fortælle mere.

- Francis. Borgmester i Chaussy. - Nathalie Delezia.

Hej, hvordan står det til? Goddag. Velbekomme.

- Kender De området? - Lidt.

- Hendes far er fra Thorigny. - Vi vil bygge et sundhedshus her.

Det er et byggeprojekt. Hvad skal dit sundhedshus da indeholde?

En fysioterapeut, en talepædagog, en sygeplejerske.

Jeg har allerede talt med Fanny. Hun er med på den.

De er imod udvikling her. De lever i fortiden. Intet må ændres.

Hvis ungerne skal have en fodboldbane, eller man fælder to træer, er der brok.

Hvis man planter blomster for at forskønne byen, er der også brok.

- Har De hørt om "Maroinis syndrom"? - Nej. Det siger mig ikke noget.

Man foretager skønsmæssige beslutninger med afsæt i et mentalt underskud.

Jeg har et interessant tilfælde blandt mine patienter.

"Maroinis syndrom". Slå det op på nettet.

- Staves det med "i" til sidst? - Ja.

- Nej, slet ikke. Hvordan går det? - Jeg er ved at vænne mig til det.

- Og hvad med Jean-Pierre? - Det går fint.

- Er du ved at vænne dig til ham? - Ja.

Du ved, at du godt må skifte mening, ikke?

Det ved jeg godt.

Sig mig, siger Maroinis syndrom dig noget?

- Hvilket syndrom? - Maroini. Med i.

- Det er et mentalt handicap. - Mentalt handicap?

- Jeg spørger mig lige for. Hej, hej. - Hej, hej.

Værsgo. Se her.

- Det er ikke så dårligt. - Dit blodpladetal er faldet.