See

-Paris. -Hjælp! Vi er blevet forrådt!

-Paris. -Vi er under angreb! Vågn op!

Paris!

Haniwa.

Din mor, Baba... De må ikke tage af sted.

De er allerede rejst. Hvad er der galt?

Jeg drømte om forræderi.

Blod. Blod og forræderi, Haniwa.

Okay. Du bliver her.

Kan du ikke sende en anden?

Hvem? Vil du have mig til at stole på en heksejæger?

-Kan du overhovedet ride? -Kofun gør det. Hvor svært kan det være?

-Jeg tager med. -Du forsinker mig bare.

-Bare tag en hest til mig! -Charlotte!

Der er ikke tid.

-Sværg, at du klarer dig. -Jeg skal gøre mit bedste.

Det lover jeg.

Hold dig for dig selv.

Bid mærke i alt, hvad der bliver sagt.

Jeg tvivler stærkt på, at man når til enighed...

...men hvis vores udsendinge vakler, taler du dem til fornuft.

Javel.

Du er bekymret.

Jeg er med på, at dronningen er på krigsstien,

men det koster os ikke noget at give freden en chance.

For hver dag vi tøver, har hun en dag mere til at styrke sin hær.

Jeg har begravet rigelig med soldater i år.

Du repræsenterer mig på mødet.

De andre udsendinge vil være utrygge ved dig, men de vil også lytte.

Ingen lytter til en løjtnant.

Det er derfor, jeg forfremmer dig til kaptajn.

Payanerne har dræbt vores folk.

I stedet for at hævne dem

foretrækker Triaden, at vi giver efter for fjenden.

Wren.

For at tjene republikken bedst muligt er man nogle gange nødt til

at arbejde uden om dens regering.

Forhandlingerne skal slå fejl. Forstår du det?

Javel.

Delegationen har afrejse nu. Her.

Hvis du bliver sulten.

Er du okay?

Kerrigan ville få sig selv slået ihjel på den ene eller den anden måde.

Jeg er glad for, at han gjorde det i prinsessens tjeneste, min hustru...

...og ikke mens han krydsede grænsen med en sækfuld torneblomster gemt i røven.

Jeg må have mere at drikke.

Vi kan drikke senere, når vi skåler med de trivantiske udsendinge.

Du må gerne skåle med de møgsvin. Jeg drikker min brors skål.

-Harlan. Vi... -Beklager.

Du har ingen grund til at beklage.

Men der er meget på spil, og er du ikke i stand til at deltage...

-Jeg ved det godt. Det er min by. -...må du sige det.

Jeg klarer mig.

Hvis vi svigter, får Sibeth sin krig, og så udsletter trivantianerne os.

Jeg har lige fået min familie tilbage. Jeg lader dem ikke lide overlast.

Det gør jeg heller ikke.

Du er faktisk min eneste familie nu.

Temmelig sølle, ikke?

Nu har du mistet hovedet 12 gange i dag.

Jeg parerede da to gange.

Vi binder en knude ved din grav til minde om den store bedrift.

Hvordan gør du det?

Du ved, hvor jeg går hen, før jeg selv ved det.

Bevægelse er et sprog.

Når man danser, slås, knepper.

Det er alt sammen bare kroppe, der taler til hinanden.

Jeg prøver at lære dig at lytte, men du klasker bare løs til mit sværd.

Dæk øjnene til.

-Det tror jeg ikke, jeg er klar til. -Det er du ikke. Tro mig.

Men synet hjælper dig ikke.

Enten hæmmer det dig, eller også er du bare håbløs.

Jeg vil finde ud af, hvad det er.

Kom så.

Okay.

Jeg tabte mit sværd...

Stop!

Hvad...

Godt nyt.

Måske er du ikke helt håbløs.

-Men ikke mere træning i dag. -Jeg vil prøve igen.

Så find en anden at kæmpe mod.

Det er Payas banner.

Hærfører Watts

af det trivantiske rige.

Kaptajn Gosset af det payanske kongerige.

Som skikken mellem vore to lande er,

skal soldaterne holde sig uden for lejren.

Alle andre, der kommer ind, skal være ubevæbnede.

Enig.

Vores soldater visiterer jeres udsendinge, og jeres visiterer vores.

Enig.

Så lad os komme i gang.

Godkendt.

-Godkendt. -Næste.

Godkendt.

Godkendt.

Godkendt.

Godkendt.

Godkendt.

Godkendt.

Du er klar.

-Op med armene. Højere op. -Op med armene.

-Hvad er det? -Videre.

Chet-chet.

Haniwa? Hvad laver du her?

-Jeg har en besked fra Paris. -Kom herned.

-Hvornår har du lært at ride? -Det har jeg ikke.

-Det gør faktisk rigtig ondt. -Hvad siger Paris?

Hun siger, at I bliver forrådt. Vi må se at komme væk.

Hvis vi forlader forhandlingerne, bliver der krig.

Hun drømte det, mor.

Hun virkede meget sikker.

Paris' varsler er måske nøjagtige, men hvis vi trækker os, vil tusinder dø.

Det er helt sikkert.

Far.

Din mor håndterer det for os.

Vi holder os tæt på, i fald forræderiet finder sted.

Tak.

-Hun har taget fejl før. -Paris eller mor?

Dem begge to.

Godt, du kom.

Find et godt udkigspunkt.

Okay.

Mine vagter sagde, at du var begyndt at ride.

Det var jeg glad for at høre.

Med dit syn...

...må du være i stand til at ride meget stærkt.

Det må være berusende.

Jeg tænkte på...

Vil du tage mig med ud at ride?

Det vil betyde meget for mig.

Er du okay?

Skønt.

Så fri har jeg ikke følt mig meget længe.

Har du ikke? Du er jo dronning.

Du må ikke forveksle magt med frihed.

Min stilling binder mig til mit folk, men den holder mig også på evig afstand.

Det lyder ensomt.

Alle gør, som jeg befaler...

...men ingen griner sammen med mig...

...eller vil vide, hvordan jeg har det. Om jeg er glad eller trist.

Jeg... Jeg er dronningen.

Det er længe siden, at nogen har behandlet mig med enkel, uforfalsket ømhed.

Tak.

Skal vi gøre det igen?

I årevis hærgede en blodig konflikt mellem vores to lande.

Men freden har varet ved længe.

Nu hører vi så, at jeres dronning har samlet et krigsråd.

Det skal I vide.

Alle payanere vil fortryde det, hvis vi også griber til våben.

Men vi har intet særligt ønske om at gå i krig.

Når I har forklaret dronningens adfærd, kan vi måske finde en mindelig løsning.

Dronningen reagerer på trivantisk aggression.

Jeres soldater har begivet sig ind i vores land,

besat grænsebyer og taget vores folk som slaver.

Hvis jeres beskyldninger var sande,

kunne vi tale om at bringe dem ud af verden.

Trivantisk lov forbyder slavehandlere at krydse grænsen mod øst.

Og vi har ikke besat payanske byer,

bortset fra som gengældelse for militære togter

og smugleri over vore grænser.

Det er svært at tale om grænser,

når jeres regering igen og igen har ændret på landkortene

og gjort krav på payansk land.

Skal det forstås som en formel anklage?

Det er en kendsgerning.

Jeg kender den stemme.

Det er Wren.

Kvinden, der reddede os i Trivantes.

Det lyder, som om du er glad for at se hende.

Det er jeg også.

Det skal altid være svært med dig.

Hvis det blot var en grænsestrid,

kunne vi bare gennemgå kortene og nå til enighed om vore respektive territorier.

Ja, men...

...en indgået fred skal følges op af en officiel undskyldning

for angrebet på Kanzua.

En undskyldning? Det kan ikke være dit alvor.

Vi undskylder ikke for noget, vi ikke har gjort.

I udslettede dæmningen og prøvede at dræbe vores dronning.

Vås!

Hold nu op. Det er bare en undskyldning.

Vi er den stærkeste militærmagt på hele kontinentet.

Hvis vi ville dræbe jeres dronning, var hun allerede død.

Det er den styrke, der gør jer til den eneste nation, der kunne angribe Kanzua.

Jeres dronning er hadet af mange af sine landsmænd.

Det vil ikke overraske mig, hvis det såkaldte angreb

kom fra hendes egne rækker.

Uanset hvad vil vi ikke tage skylden for noget, vi ikke har gjort,

ligesom vi vil tage ansvaret for det, vi har gjort for at forsvare vores land.

For eksempel, lord Harlan, lagde vi ikke skjul på, at vi halshuggede din bror,

da han blev fanget som spion i vores by.

Af ren høflighed sendte vi faktisk hans hoved hjem til dig.

Vi ville have gjort det hurtigt, men han nægtede at samarbejde.

-Kaptajn Gosset! -Jeg dræber dig!

Kom så!

Så er det nok.

Er du blevet vanvittig?

-Fuck dig! -Jeg vil have ham anholdt!

Det er en fredsforhandling på neutral jord. Ingen bliver anholdt!