Hell Below

Januar 1943.

Mindre end ti dage inde i sin første patrulje i USS Wahoo-

- rekognoscerer en amerikansk ubådskaptajn ud for en japansk base-

i det sydlige Stillehav.

Han er 15 km inde i havnen, da han opdager den størst mulige trussel.

En fjendtlig destroyer-

- bevæbnet med dybdebomber, der er lavet specifikt til at sænke ubåde.

Før krigen ville det have været en let beslutning: forbliv i sikkerhed.

Men for at besejre Japan har de brug for en ny type kommandør-

- der kan være aggressiv og reagere på hver kontakt med et fjendtligt skib.

Én, der er villig til at risikere fartøj og besætning.

Under 2. verdenskrig muliggør et undervandsvåben angreb fra dybet.

Men deres fjender slår igen med list, styrke og stædighed.

De er revolutionerende, men stadig primitive.

De er et desperat forsøg på at ændre krigens gang.

Historierne om dem er legendariske.

2. VERDENSKRIG: HELVEDET I DYBET

USA SLÅR IGEN

Klokken 13.00, den 24. januar 1943.

Den nye kommandør på USS Wahoo, Dudley Morton-

- opdager en japansk destroyer i Wewak Harbour.

Det sikreste ville være at skjule sig og stikke af.

Vandet er for lavt til at undvige et længere angreb med dybdebomber.

Men Morton er fast besluttet på at gøre skade på fjendens flåde.

Destroyeren bliver ikke skånet.

Han manøvrerer i stilling 2.700 meter væk og gør klar til angreb.

Han vil affyre tre torpedoer i håb om, at mindst én rammer.

TDC, beregn én grads spredning mellem torpedoerne.

Vi affyrer rør to, tre og fire. Affyr nummer to!

- Affyr nummer tre. - Tre affyres.

- Affyr nummer fire. - Fire affyret elektrisk.

Men destroyeren sejler hurtigere end forventet.

Alle tre torpedoer rammer dens kølvand.

Morton indtaster en ny fart for destroyeren. Wahoo skyder igen.

Men den torpedo rammer heller ikke. Destroyeren har ændret kurs.

De fejlslagne skud gør, at fjenden nu kan finde Wahoo.

Destroyeren sætter fuld fart på i et forsøg på at vædre ubåden.

Mortons aggressivitet er et skift-

- i amerikanske ubådskaptajners villighed til at løbe risici.

Det her ville have været utænkeligt under Wahoos første kaptajn.

Den kom i aktiv tjeneste-

- kun fem måneder efter angrebet på Pearl Harbor.

Med så mange slagskibe, eskorteskibe og fly beskadiget eller ødelagt-

- bliver det ubådenes job at angribe Japan-

ved at angribe japanske fragtskibe.

Det bliver en udmattelseskrig.

Den vil blive udkæmpet én konvoj og ét skib ad gangen.

Wahoo er opkaldt efter en fisk-

- en fast tradition blandt amerikanske ubåde.

Den er af Gato-klassen. 95 meter lang og 8,5 meter bred.

Dens kombination af fart, holdbarhed og slagkraft er uforlignelig.

Gato er nok den største ubåd, der blev masseproduceret under krigen.

Den er dobbelt så stor som tyskernes. Og det er der en grund til.

Den er stor, fordi den skal operere langt væk hjemmefra i lang tid.

Der er mad og forsyninger nok om bord til et togt på 75 dage.

Og diesel nok til at sejle halvvejs rundt om Jorden uden at tanke op.

Og fordi den var stor, kunne man sætte ekstra ting i den.

Størrelsen gav pote.

Den 23. august 1942 sejlede Wahoo ud på sin første patrulje-

- for at sænke japanske skibe og afskære forsyningslinjer.

Desværre levede chefen ikke op til ubådens potentiale.

Kaptajnen hed Marvin Kennedy. Besætningen kaldte ham "høflig."

Den amerikanske flådes ubåde var trænet til at rekognoscere-

- indsamle efterretninger og undgå kontakt med fjenden.

Da USA gik ind i krigen-

- førte denne indstilling til, at man ikke sænkede noget.

Mange af kaptajnerne var for forsigtige.

De ville helst holde sig fra byttet-

og ikke vise periskopet for meget.

De ville ikke sejle på overfladen af frygt for at blive set af fly.

Den 5. oktober 1942 lod Kennedy et japansk hangarskib slippe væk.

Besætningen så et af krigens mest prestigefyldte mål sejle bort.

De har risikeret meget og sejlet langt.

De er konstant i fare.

Det skader deres moral, når de så ikke får sænket et skib.

Det kan ikke undgås, og det må Kennedy vide.

Næste patrulje gik ikke meget bedre.

Under Kennedys kommando vender de hjem med de fleste torpedoer ubrugte.

I december bliver Wahoos første kaptajn frataget kommandoen.

Flåden udskiftede over 40 kaptajner, næsten hver tredje, i løbet af et år.

USA havde bygget et perfekt våben i Gato-klassen-

- men havde ikke talentet i starten af krigen til at udnytte det.

Wahoos nye kaptajn bliver Dudley "Mush" Morton.

Morton får kommandoen på den tredje patrulje-

på et afgørende tidspunkt i ubådskrigen.

Han er fra Kentucky. Han har brede skuldre og store hænder-

- og Time Magazine beskriver hans kæbelinje som "en kampesten."

Han er en slags James Dean for ubådsflåden.

Morton så Kennedy kludre i det på den anden patrulje, før han blev chef.

Han lover sine folk, at det bliver anderledes nu.

Morton ved, at mange ubådskaptajner ikke er aggressive nok-

til at tage kampen op.

Han kan se en masse svagheder i de andres metoder.

Morton har to opgaver på sit første togt:

Han skal rekognoscere ved den japanske base Wewak Harbour.

Derefter skal han på patrulje omkring øen Palau-

for at sænke japanske fragtskibe.

Wahoo stævner ud fra Brisbane i Australien den 16. januar 1943.

Men det viser sig at være svært at finde Wewak.

Stillehavet er enormt.

Det område, amerikanske ubåde afpatruljerede-

strakte sig over 20 millioner km2.

Koordinaterne er usikre.

Deres mål ligger mellem fire grader syd og 144 grader øst...

...et område på næsten 12.000 km2.

De har ingen nøjagtige kort, men får hjælp fra uventet kant.

Et besætningsmedlem har købt et skoleatlas til sine børn.

Et af kortene indsnævrer søgningen efter Wewak.

De bruger det til at lave en håndskrevet udgave at navigere efter.

Da kursen er lagt-

sejler de mod Wewak på overfladen, også i dagslys.

På den måde kan ubåden sejle over 20 knob, altså 37 km/t.

Neddykket kan den kun klare ni knob i korte perioder.

Det går meget hurtigere, men de er lettere at opdage.

Morton mindsker risikoen med flere udkigsmænd.

Efter at have set et fly gør besætningen klar til at gå under dæk.

De ved ikke, om flyet har opdaget dem-

- så Morton giver ordre til at vente, til det er inden for ti kilometer.

Han afvejer risikoen for at blive bombet med farten på overfladen.

Flyet nærmer sig, og besætningen venter i spænding-

- og overvejer, om den nye kaptajn måske løber for stor en risiko.

Det er et farligt spil. Bombefly er den største trussel mod ubåde.

Minutterne går.

Lige før flyet når inden for grænsen-

drejer det bort uden at opdage Wahoo.

Morton sparer tid ved at undgå at dykke-

og giver ordre til at spejde efter mål-

- hvorved han bekræfter, at de er der for at sænke skibe.

Kl. 3.00 den 24. januar 1943 når Wahoo indsejlingen til Wewak Harbour.

Den ligger i udkanten af en stærkt beskyttet skibsrute i Bismarckhavet-

- og fungerer som forsyningshavn på nordkysten af det besatte Ny Guinea.

Basen i Wewak Harbour ligger sådan placeret-

- at de japanske styrker meget hurtigt kan mobiliseres og sejle ud-

- for at afskære forsyningslinjerne til Australien.

Morton beslutter at sejle ind i den lavvandede bugt.

Da ubåden sejler ind i havnen-

- kommer den ind, hvor der ikke er plads til at manøvrere.

Wewak Harbour har et forsvar.

Der er selvfølgelig infanteri, kanoner og måske krigsskibe.

Det er risikabelt at sejle derind-

- men det er den eneste måde at rekognoscere effektivt.

15 kilometer inde opdager Wahoo en japansk destroyer.

Normalt ville man ikke gå efter destroyere-

for man bør fokusere på fragtskibe.

På en ubåd gælder det ofte om at afgøre, om noget er besværet værd.

Hvilke skibe er værd at angribe og sætte livet på spil for?

Det er ikke kun målet, men også stedet.

Det ville være bedre at forlade havnen og angribe, når skibet sejler-

- for derved er både hans fartøj og hans besætning mere sikre.

Men Morton beslutter at angribe det fristende mål.

Japan kunne ikke bygge destroyere hurtigt.

Og de var ikke kun svære at bygge, de havde også veltrænede besætninger.

Hvis amerikanerne sænkede et skib, mistede japanerne ikke kun skibet-

- men også de erfarne søfolk, pengene til at bygge skibet for-

- og råstofferne der indgik. Det skadede hele deres krigsindsats.

Før han slår til, foretager Wahoos kaptajn en overraskende udskiftning.

Han overlader periskopet til sin næstkommanderende.

Dudley Morton udfører angreb fra sin ubåd på en revolutionerende måde.

Han bruger sin næstkommanderende ved periskopet-

og udtænker angrebet i sit hoved-

- uden at være bundet af én ting, i dette tilfælde periskopet-

som ubådskaptajner ellers normalt var.

Hvis man bruger periskopet-

- kommer man let til at fokusere på det lille billede.

Morton træder et skridt tilbage-

så han kan overskue hele slagmarken-

- for den udvikler sig jo løbende. Han skal tænke på hele situationen.

Richard Hetherington O'Kane får opgaven.

Man får kun et par glimt gennem periskopet.

Man gætter, hvor målet er, hvor hurtigt det sejler og hvorhen.

Han tager et hurtigt kig.

De har andre instrumenter, men han har ansvaret.

Afstand: 2.000 meter, faldende.

O'Kane har afstanden til destroyeren. Morton planlægger angrebet.

- Affyr nummer tre. - Affyrer tre.

Morton affyrer tre torpedoer, en ottendedel af Wahoos arsenal.

Men det øger chancen for at sænke målet, før det sænker ham.

Da de første tre torpedoer ikke rammer-

- øger Morton destroyerens fart i sin beregning til 20 knob og skyder.

De rammer ikke. Wahoo har brugt sin ammunition til ingen nytte.

Men hvad værre er: Destroyeren har opdaget dem.

Du er ubådskaptajn. Så længe du er neddykket, er du sikker.

Hver gang du affyrer en torpedo-

- der kan ses, får fjenden mulighed for at få fat i dig.

Men Morton dykker ikke ned i mørket.

Han lader periskopet være oppe, så man kan se, hvor Wahoo er.

Han har to torpedoer tilbage i sine forreste torpedorør.

Destroyeren angriber.

At vædre en ubåd for at beskadige den er en simpel, men effektiv taktik.

Wahoo har ikke tid til at undvige, hvis dens torpedoer ikke rammer.

Deres eneste mulighed er et meget risikabelt skud.

Sømænd kalder det "ned i halsen."

Morton sigter direkte på skibets smalle stævn.

Han kan ikke andet. Hvis han ikke skyder-

- er destroyeren hurtig og manøvredygtig nok til at knuse ham-

og han kan intet gøre.

Han tvinger dem til at angribe-

- og prøver at ændre situationen, så han får fordelen.

Destroyeren nærmer sig. Mortons timing skal være perfekt.

Hvis de skyder på over 1.100 meter, kan destroyeren nå at undvige.