Scarlett

Fader vor, du, som er i Himlene!

Hellige Guds Moder, hjælp mig!

- Tak, fordi du gik med. - Gid jeg kunne gøre mere for dig.

Jeg er ved at blive temmelig bekymret for dig.

- Hvad mener du? - Du virker så umådeligt ulykkelig.

Colum betød meget for mig. Mere, end jeg var klar over.

Han må have været et fint menneske, når han kunne vinde dit hjerte.

- Jeg havde gerne mødt ham. - Det tror jeg ikke. Han var fenier.

Det siger du ikke? En præst? Hvor usædvanligt.

Folk tror, at englænderne opdagede det og slog ham ihjel.

Soldaterne.

Mon ikke det ville gavne dig at rejse fra Irland et stykke tid?

- Rejse herfra? - Du burde rejse fra sorgens centrum.

Det ville virkelig gavne dig.

- Hvor skulle jeg rejse hen? - Det siger sig selv.

Til England, selvfølgelig.

Det var den fine lord, der rejste. Det er der ingen, der sørger over.

- Hvor rejste han hen? - Til England.

Rygtet vil vide, at hun selv følger efter.

- Mrs. Butler? - Ja. Tænk engang!

Kvinden må være vanvittig.

- Det siges, at De rejser til England. - Jeg tager et smut til London.

- Det skal være en barsk by. - Jeg holder mig fra de barske steder.

De vil aldrig tilgive mig min uforskammethed…

Vil De ikke nok tage mig med?

- Hvad mener du? - Jeg vil arbejde for Dem til gengæld.

- Jeg kan passe barnet. - Jamen, hvad vil du dog i England?

- Jeg kan ikke blive i Irland. - Hvorfor dog ikke, min egen?

Gud tilgive mig, som det ringe væsen jeg er.

Jeg er med barn.

Tag det roligt.

Kom nu. Ved faderen det?

Det er lige meget, om han ved det.

Jeg bønfalder Dem, mrs. Butler. Tag mig med.

Jeg skal arbejde for Dem til gengæld. Jeg sværger på det.

- Hvem er faderen? - Jesus, Maria og Josef!

Er min tilstand ikke skændsel nok?

Jeg bønfalder Dem, mrs. Butler. Spørg mig ikke om det.

Jeg kan ikke blive i Irland. Jeg tør ikke. Forstår De ikke det?

Er han en gift mand, Mary? Er det derfor?

Ja, det er derfor. Han er gift.

Lad os sige, jeg tog dig med… Jeg tager hjem igen, og du må blive.

- Hvad siger du til dine forældre? - Det skal nok gå.

Jeg har tænkt over det. Jeg skriver til dem.

Jeg skriver, at jeg synes om England og bliver en tid.

Og efter…

Jeg tager hjem, når jeg er i stand til det.

Jeg beder Dem, frue. Vil De ikke nok tage mig med Dem?

- Hvor længe har han været sløj? - I et par dage, og det bliver værre.

- Eleanor, jeg hørte, du var her. - Sally, hvor rart at se dig.

- Rupert har det ikke godt. - Er han kommet til skade?

Nej, mr. Rhett. Han er bare syg. Jeg tror, det er feberen.

- Hvordan går det, min ven? - Jeg har haft det bedre.

Ja, du er temmelig varm.

- Er det gul feber? - Min gud, lad det ikke være det.

Jeg sender doktoren ned til dig. Sørg for at holde ham kølig.

Vi har 10-12 tilfælde i Charleston.

Der er et par stykker hos miss Brewton.

Muligvis en hos Mortons, og så er der ham her.

- Det ser ikke godt ud. - Vi har ikke haft gul feber i fire år.

Det har vi nu. Vi må håbe, vi kan begrænse smitten.

Pembroke Terrace 3, frue.

- Hvor ser det fornemt ud. - Intet er for godt til irerne.

Lord Fenton. Mrs. Butler venter mig.

Jeg syntes ellers, at Dublin var stor, men den ville forsvinde i London.

Jeg købte en bog om de seværdigheder, du skal vise mig.

Hvor langt er der til Westminster Abbey?

Kom ind.

Så er der te, frue.

- Den lille er gjort klar. - Tak, Mary.

Det er Mary Boyle fra Adamstown.

- Mary, det er lord Fenton. - Goddag, sir.

Goddag.

Hvorfor tog du den pige med til London?

Jeg hjælper hende.

Hun hjælper mig med den lille. Jeg ville alligevel have hyret nogen.

- Og hvordan hjælper du hende? - Hun er kommet i en slem knibe.

Det er nu ikke hendes værk alene. Hun venter barn.

Det er synd. Jeg har ondt af hende.

- Du er virkelig et godt menneske. - Hun var desperat.

Hun bliver mere desperat med tiden, men det ved hun ikke endnu.

- Jeg vil altid elske dig, Rhett. - Og jeg vil elske dig.

- Er det forbi med kærligheden? - Aldrig.

- Tilgiver du mig? - Der er intet at tilgive.

Fordi jeg ikke skænker dig et barn. Det er jeg så ked af.

Stille.

Havde jeg bare haft lidt mere tid, kunne jeg have født vores barn.

Vores barn vil være hos dig.

- Jeg skal nok passe godt på det. - Det ved jeg, min kære.

Kys mig nu, Rhett.

Kys mig, min elskede.

- Jeg giver mrs. Butler besked. - Tak, Robert.

Vær så venlig at vente i salonen.

- Hvad er du ude på? - Hvad mener De, sir?

- Hvad laver du her? - Mrs. Butler tilbød at hjælpe mig.

- Det var vel nok belejligt. - Ja.

Og hvornår har du tænkt dig at afsløre problemets oprindelse?

Jeg har ingen planer om at blande Dem ind i noget.

- Hvad er dine planer så? - At klare mig igennem.

De nægtede jo at hjælpe mig.

- Forsvind herfra, din mær. - Jeg er væk inden længe.

- Forstår du, hvad jeg siger? - Det er dig, der må forstå.

Jeg udnytter den skamløse tøjte så længe jeg kan -

og det skal ingen få mig fra.

Kender hun dine sande følelser, din lille luder?

Du har ikke noget at lade mig høre.

Skrub af.

Jeg holder mig fra dig, og dermed ser jeg dig ikke.

Det kommer mig godt tilpas.

Mor, hils på mrs. Butler.

- Goddag. - Det glæder mig, ma'am.

Og min søster Victoria.

Det kunne De ikke vide, mrs. Butler, men kun dronningen tiltales "ma'am".

- Jeg er uvant med skikkene her. - De er alligevel så trættende.

Det er nu en skønssag, mrs. Butler.

- Kald mig Scarlett. - Undskyld os.

Min søn fortæller, De er den ny frue på Ballyhara.

Ja, det er jeg, lady Fenton.

Og det har fået lidt af fortidens glans tilbage?

Det er rigelig fornemt for mig.

De føler Dem vel hjemme i Irland? De er jo selv af irsk afstamning.

- Jeg elsker Irland. - Jeg deler ikke Deres følelser.

- Irland slog min mand ihjel. - Hvad mener De?

Far blev myrdet af irerne. Har du ikke fortalt det?

Det var vel ikke Irland, der slog ham ihjel.

Havde han ikke bekymret sig om det pak, ville han være i live i dag.

En sådan omtale af irerne krænker mrs. Butler, mor.

Det behøver du ikke at advare mig om.

Hvad angår mine følelser, kan man dele dem eller lade være.

- Det er et besynderligt folkefærd. - Hvordan besynderligt?

I enhver henseende, kære frue.

Fik de deres vilje, talte de ikke engang engelsk.

- Det er jo ikke deres sprog. - Og så er der de fanatiske irere.

- De mener vel fenierne? - De mordere!

Min fætter var fenier og præst. Jeg holdt meget af ham.

- Englænderne myrdede ham. - Scarlett, det er aldrig blevet bevist.

Sikke et interessant navn De har. Scarlett… det er meget usædvanligt.

- Enestående. - Scarlett O'Hara er enestående.

Hvor har De det usædvanlige navn fra?

Far… Det var min fars idé.

Det er et irsk navn. Min farmor hedder Katie Scarlett.

Scarletterne og O'Haraerne kæmpede sammen i Slaget ved Boyne.

Min far syntes, navnet passede til en pige.

- Det var dog skrækkelig opfindsomt. - Deres fars tankegang var særegen.

Ja, vi er et besynderligt folkefærd.

Du er mig en kilde til konstant forbløffelse.

Jeg har aldrig fået serveret champagne af en smuk kvinde -

stående ude i et køkken.

Så sæt dig ned.

Jeg holder meget af køkkener. Som små var vi tit ude i Taras køkken.

Det er vist de første ti minutter, du tilbringer i et køkken.

- Skal vi blive her længe? - Sikkert ikke. Jeg er træt.

Gerne for mig.

Du burde skynde dig op i soveværelset.

Jeg må hellere sende dig hjem til din egen seng først.

Indimellem er en kvinde ikke i stemning.

Jeg har ikke lyst i aften, Richard.

Jeg kan forsikre dig om, at jeg har lyst nok for os begge to.

- Det gør ondt. - Hvor er dit lidenskabelige jeg?

Jeg mener det, Richard.

- Lad mig følge dig ud. - Jeg er ikke vant til kyskhedsanfald.

Vær ikke så tåbelig. Den tid er forbi.

Det gør ondt!

De må hellere finde døren selv, lord Fenton.

- Er det ikke mrs. O'Hara? - Goddag.

- John Morland fra Dunsany. - Naturligvis! Hvor dejligt at se Dem.

- Er De på besøg i London? - Ja, jeg er på gennemrejse.

Det er Mary Boyle fra Ballyhara. Hun er med mig sammen med sit barn.

Goddag, mrs. Boyle. Jeg fik brev fra Deres ven, mr. Butler.

Han er meget glad for sin hest.

- Har De hørt fra ham? - Nej.

Jeg må videre. De vil nyde stykket. Det skal være vidunderligt.

Mrs. Boyle.

Glem det. Tænk ikke mere på det.

- Godmorgen, Alice. - Godmorgen, frue. Posten er kommet.

- Ellers andet? - Nej tak, Alice.

Sally!

Gode gud.

Rhett.

Kan din hest ikke løbe hurtigere?

- Har du en tilovers? - Var du ikke holdt op?

Det var for Annes skyld.

Kommer du bare for at gøre nar af mig og min hest?

Jeg ville se, om du lod skægget stå som en vaskeægte eneboer.

- Jeg har ikke været så selskabelig. - Verden er derude endnu.

Livet går sin gang. Selv uden dig.

- Det kan vente. - Spørgsmålet er, om du også kan.

Giver du et lift op til huset?

Kun, hvis du tilbyder mig noget alkoholisk, når vi når frem.

- Du skrev til Scarlett. - Hvor ved du det fra?

Hun skrev til mig. Det var et sødt brev.

Hvordan kunne det være andet?

Det lader til, hun synes om England.

Jeg var i England lige efter krigen og syntes om det.

Du ved, hvad man siger: "Rejser udvider ens horisont."

- Udvidede det din? - Det er der delte meninger om.

Hør her, Rhett Butler. Der er en verden derude.

Jorden er ikke flad og ender ikke ved skellet.

Rejs væk en tid. Alting her minder dig om det, der ikke er mere.

Hvem skulle du så råbe ad?