FEUD

Dateline fra Hollywood i Californien: Det er aftenen over alle aftener.

Oscaruddelingen.

Det ser ud til at blive særdeles nervepirrende.

Favoritterne er "Lawrence af Arabien" og "The Music Man".

Men de virkelige problemer i River City og det, alle taler om, er -

- hvem der får prisen som Bedste kvindelige skuespiller.

Her er skønheden Lee Remick, der spiller Jack Lemmons fordrukne brud.

Har du skiftet vinen ud med roserne?

Anne Bancroft, der bragte Annie Sullivan op på det hvide lærred -

i "Helen Kellers triumf" -

- udretter selv mirakler i sin seneste Broadway-triumf.

Golden Globe-vinder Geraldine Page spadserer med hunden.

Gør Oscar ligeså og giver Tennessee Williams' muse den fornemste pris?

Katharine Hepburn er nomineret for niende gang -

- og vil ikke foretage en lang dags rejse til vestkysten.

Hun springer igen festen over og hygger sig i Connecticut.

Men alle, der satser klogt, sætter pengene på Bette Davis.

Det er en ære at blive nomineret... igen.

Hvad synes De om, at akademiet har forbigået Joan Crawford?

- Definer "forbigået". - Næste spørgsmål.

Uanset hvem der vinder, bliver der skrevet historie -

- når Frank Sinatra er vært for Oscarfesten.

Oscarfesten i 1963.

Da tog det hele en ubehagelig drejning.

Der herskede ikke ligefrem fred og fordragelighed før det -

men ved Oscaruddelingen det år -

- skiltes vandene for alvor for Bette og Joan.

Jeg tror, at de kunne have overvundet deres personlige modvilje -

- men mange andre tjente på, at de lå i krig med hinanden.

Studiet og PR-folkene, men især dem, der skrev sladderspalterne.

Det har jeg selv erfaring med.

Skruppelløse journalister gjorde alt, hvad de kunne -

- for at så splid mellem mig og min søster.

- Joan Fontaine er Deres lillesøster. - Vi er næsten lige gamle.

Er der ingen fejde mellem jer?

En fejde indebærer fortsat fjendtlighed mellem to parter.

Jeg husker ikke et eneste tilfælde, hvor jeg har været fjendtlig.

De nægtede at tale med hende, da De vandt Deres Oscar i 1947.

De hentyder til billedet af mig i Photoplay Magazine.

Jeg vendte ikke min søster ryggen på billedet.

Jeg havde slet ikke set, at hun var der.

Det er svært at forestille sig, hvilket pres en Oscar lægger på en.

Hvilket fører os tilbage til Bette og den anden Joan.

Det hele begyndte med nomineringen.

Joan var selvfølgelig såret, fordi hun blev forbigået.

Den kære Bette kunne desværre ikke tilbyde hende nogen trøst.

Men Joan er en rigtig fighter.

Hun lod ikke sådan en detalje tvinge hende ud af rampelyset.

Da nomineringen blev offentliggjort, stormede Joan ind på akademiet -

- og krævede at møde Wendell Corey, akademiets formand.

Joan Crawford er på vej hertil, og hun har fart på.

Joan, jeg forsikrer dig, at stemmeoptællingen er uantastelig.

Price Waterhouses ansatte er yderst hæderlige.

Jeg er sikker på, at alt foregår korrekt under din ledelse, Wendell.

Jeg ønsker alle de værdige nominerede held og lykke.

Jeg vil gerne tilbyde min hjælp. Jeg kan præsentere noget i år.

Enten "Bedste film" eller "Bedste instruktør". Du bestemmer.

Det er meget venligt af dig.

Jeg har et par krav.

Jeg ville sætte pris på, at akademiet betaler for hår og sminke -

- og stiller bil og chauffør til rådighed.

Det gør vi ellers ikke.

Det vil I gøre for mig.

Jeg tror, at hvis Bette havde sagt til bare en enkelt journalist -

- at det var trist, at Joan ikke blev nomineret -

så var der faldet ro over tingene.

Nu fremstod hun som følelseskold og ligegyldig.

Men i virkeligheden var hun nervøs. Ekstremt nervøs.

Jeg har en samtale til mademoiselle de Havilland fra mademoiselle Davis.

Ja, stil den bare igennem.

- Bette! - Livie!

- Hvad er klokken? Vækkede jeg dig? - Nej, slet ikke.

Jeg var ved at læse noget, der skal forestille et manuskript.

- Er der noget til mig i det? - Kun hvis du vil spille gangster.

Alene titlen giver mig kuldegysninger.

"Kvinden i buret." Det lyder forfærdeligt.

Forfærdeligt! Hvis du ikke tager den, gør jeg det.

Jeg tvivler på, at det giver dig en fjerde Oscar.

- Jeg har ikke fået den tredje endnu. - Det gør du om få uger.

- Jeg hepper på dig. - Du skal jo sidde ved siden af mig.

Du forventer da ikke, at jeg rejser den lange vej for en prisuddeling?

Jo, det kan du tro, at jeg gør.

Du skulle vide, hvad pressen skriver om mig.

Om dig og Joan, mener du?

- Skriver de franske aviser det også? - Det gør alle.

De vil bare se jer skændes.

- Giv dem ikke den glæde. - Nej. Jeg burde være sødere.

- Men hun gør mig rasende! - Det kender jeg godt.

Men sig bare to ord: "Ingen kommentarer".

Det kan du sagtens sige. Min Joan er meget værre end din.

Det er umuligt.

Ved du, hvad min forbandede søster sagde til aviserne?

At jeg brækkede kravebenet på hende, da vi var børn.

Kan du forestille dig det?

Aviserne labber det i sig.

De uhyrer.

Du er nødt til at komme, Livie.

Aviserne kan ikke skrive om mig, hvis en kvinde af format støtter mig.

- Er jeg af samme format som Joan? - Ja, naturligvis.

Bette har aldrig været let at omgås, men hun har respekt for mig.

Vi havde begge vundet to Oscars.

Og hun vidste, at jeg var ligeglad med at vinde flere.

Jeg var aldrig hendes konkurrent og udgjorde ingen trussel.

For hende var jeg Melanie Wilkes, og hun var Scarlett O'Hara.

Og det var jeg virkelig.

- Hendes tredje Oscar. - Du er dårlig til matematik, Joan.

Hendes tiende nominering og ottende nederlag.

Men hun er favoritten.

Denne by elsker at give folk titler.

Og de vil give hende en tredje pris, men det skal vi forhindre.

- Hvordan? - Det er pærelet.

Lige nu gør 655 af dine ligemænd sig klar -

- til at stemme om Bedste kvindelige skuespiller.

Hvis vi kan nå ind til hundrede af dem, er sagen klaret.

Vil du påvirke akademiets medlemmer til at stemme imod hende?

- Hvorfor ikke? - Så virker jeg misundelig.

Netop derfor må du være uantastelig.

Lad mig om at påvirke dem. Du skal bare tale pænt om alle.

Frem med telefonbogen. Det her har Jack Webb lært mig.

God strømer, ond strømer.

Jeg spreder rygtet om Davis. Du reklamerer for de andre nominerede.

- Hvem er hendes største konkurrent? - Heksen Hepburn får ingen pris.

Hun er aldrig dukket op til festen. Jeg taler også lidt dårligt om hende.

Remick er ingen trussel. Hun har et image som tv-skuespiller.

Agitér for Page eller Bancroft. "Hollywood bør støtte Broadway."

Hvis en af dem får det, bliver hun ekstra skuffet.

- Du hader hende mere end jeg. - Jeg finder hende vulgær.

Og hun synes, at vi er hyklere.

- Er vi da ikke det, Hedda? - Jo, selvfølgelig.

Men jeg vil ikke dømmes for det. Ikke af hende.

Hykleri er umoralens hyldest til dyderne.

Det har du altid vidst, men det har hun ikke.

Den eneste baggrund for, at dette Babylon endnu eksisterer -

- er illusionen om dets samvittighed. I 30 år har jeg været dets talerør.

Jeg ofrede alt for det.

Min skuespillerkarriere, ægteskabet og min drøm om at få mange børn.

Hvad har hun ofret? Ingenting.

Jamen, så lad os ringe.

Chuck, det er Hedda. Hvor var du flot i "El Cid"!

Mænd i lædernederdel er vidunderlige.

Tusind tak, Doris. Det var sødt af dig -

- men jeg regnede ikke med noget i år.

Men det var da godt, at Page blev nomineret, ikke?

Ja, hjernerystelse! Hun sparkede hende lige i hovedet.

Joan burde have anmeldt hende for vold.

Jeg har set miss Bancroft spille den på scenen, og ved du hvad?

Hendes Annie Sullivan virkede endnu mere blind på biograflærredet.

Hvad skal hun med tre? Hun bruger en af dem som dørstopper.

Til badeværelsesdøren! Utroligt, ikke?

Stakkels Oscar må se på, når kvindemennesket går på toilettet.

Anne Bancroft er fantastisk. Hav det godt, Carrie.

Det er meningsløst. Håbløst! Hun har allerede vundet.

- Joan... - Ikke i dag eller til Oscarfesten.

Jeg har fandeme konkurreret med den kvinde hele min karriere.

En evig kamp om mænd, roller og forsider.

Og jeg forstår ikke hvorfor. Jeg var den største stjerne.

Mine medspillere var mere attraktive, og mine film indtjente flere penge.

Alligevel har jeg altid følt mig underlegen.

Jeg har kæmpet i årevis for at blive -

- en god ambassadør for Hollywood og en del af lokalsamfundet -

- mens hun peger fingre ad branchen fra sit usle hjem i Connecticut.

Men så snart de får chancen -

- nominerer de hende i stedet for mig.

- Det er fandeme fornedrende! - Du har fået nok nu.

Nej, jeg mener det, Hedda.

Noget inden i mig brast, da de annoncerede nomineringen.

Ikke fordi jeg regnede med en, eller fordi jeg vil have mere arbejde.

Det var langt mere end det.

Den selvtillid, jeg havde tilbage, forsvandt bare.

Hun sugede den ud af mig!

Hvorfor sagde jeg, at jeg ville præsentere?

Hvad tænkte jeg dog på? Jeg kan ikke vise mig ude længere.

Joan, du skal med til den prisuddeling.

Vi kan genoprette din selvtillid.

- Hvordan skulle det gå til? - Det skal jeg sige dig.

Hun blev muligvis nomineret, men jeg lover dig, at den kvinde -

- ikke går ned fra scenen med prisen for bedste kvindelige skuespiller.

Det kommer du til.

Du skal da endelig ikke rejse dig.

- Hallo? - Gerri?

- Er det miss Geraldine Page? - Ja. Rip! Skru lige ned!

Det er Joan Crawford.

Jeg ringer fra Hollywood.

Det er fandeme Joan Crawford!

Gerri?

Miss Crawford, hvad kan jeg hjælpe med?

Jeg ville bare sige, at jeg ikke blev ked af det.

Ked af det? Hvorfor skulle De dog også blive det?

Da du blev nomineret for "Ungdoms søde fugl".

Den fallerede filmstjerne, der traskede rundt.

Vi ved vist alle, hvem den var baseret på.

Nej, miss Crawford. Mr. Williams skrev rollen. Jeg var bare...

Jeg blev faktisk smigret, Gerri.

Det blev næsten perfekt. Men jeg dater ingen mænd under 40.

De har ikke penge nok til at gøre mig tilfreds.

Hvad vil hun?

Ville De noget særligt, miss Crawford?

Jeg ville bare ønske dig tillykke, Gerri.

Du har haft mange fantastiske roller og kun fået fem nomineringer.

Det var godt, at du fik opmærksomhed.