The Bureau (Le Bureau des légendes)

PERSONER OG BEGIVENHEDER ER OPDIGTEDE

ENHVER LIGHED MED VIRKELIGHEDEN ER UTILSIGTET

NOGLE DAGE MED HENDE ROMAN

- Goddag. - Goddag.

"Brugt scooter. God stand. Skal hentes snarest."

- Er det mon Belkacem? - Han kan have givet nummeret videre.

Måske til sin chef. Skjult nummer, men de ved, at vi kan spore det.

- Hvor lang tid tager det? - Vi skal jo have tilladelser og ...

- I morgen? - Okay.

Giv afsenderen et kodenavn. Hvor er den bar, hvor De gav nummeret?

- Ved Pigalle. - Pigalle. Fint, det bruger vi.

Bare han ikke bluffer eller ikke ved, hvad scooteren refererer til.

- Er det en mulighed? - Ja da.

Med Duflots ævl om ubåde ved de nok, at vi har mistet noget.

De ved ikke hvad, men de vil udnytte det.

- Hold mig underrettet. - Naturligvis.

- Det tager et døgn at spore opkaldet. - Og hvad siger MAG?

Han vil gerne se fremskridt. Det vil vi alle.

Middag på torsdag med Emilie?

- Det er længe siden. - Meget gerne.

- Sisteron vil til Algier. - Jeg bliver skør.

I går så jeg noget om Tokyo i tv. Jeg syntes, jeg så Cyclone.

Hvad vil De i Algier?

Tage hjem til ham, tale med hans sekretær ...

- Indånde den samme luft som ham. - God idé.

Sikkerhedstjenesten var der to døgn efter Cyclones forsvinden.

De kender ham ikke nær så godt. De rejser i morgen.

Tak.

Den kan lide, når det gør ondt. Jeg kan skaffe et andet manuskript.

Han har indgået i to dækhistorier, en om en agent i Rusland i 90'erne ...

- Det er det manus, jeg gav Dem. - "Nogle dage med hende"?

Så fik vi brug for en forfatter.

Men han skrev digte, vi aldrig brugte. De var gode.

Interesserer det Dem? Må jeg spørge hvorfor?

- Jeg sender det i løbet af dagen. - Tak. Og tak for kaffen.

Og hvis De vil imponere en pige, så sæt Deres navn under digtene.

Tak.

Opdelingen af landet er et af de mest følsomme punkter i aftalen.

De historiske steder, der kom på UNESCO's Verdensarvsliste i 2011 -

har dermed fået symbolsk værdi.

Foruden områder fordeler vi

steder med kulturhistorisk værdi.

Vi er nødt til at diskutere en lidt kilden sag, Nadia.

Mere kilden end de drøftelser, vi ellers altid har her?

På en måde.

Det er kun, fordi jeg respekterer dig.

- Det siger alle. - Uden ... pokkers.

Nadim har fortalt mig om din ven.

- Nadim er nærmest besat. - Det er hans arbejde.

Han kan ikke te sig som i Damaskus.

Netop. Vi er ikke i Damaskus. Og du kan ikke te dig, som du vil.

Hvem er du nu?

Forretningsmanden, der løber fra by til by, fra hotel til hotel?

Og Bashar al-Assads fætter.

- Den mand, du ser. - Ikke mere.

Nadim generer ham. Det ønsker jeg ikke.

- Det vil Nadim blive ved med. - Hvad mener du?

Nadia ...

Du kan slet ikke forestille dig, hvad efterretningsagenter kan gøre.

Paul Lefebvre kom nok sammen med dig i mange år.

Og han blev din kæreste uden at kræve noget til gengæld.

Men en dag kan han rekruttere dig, uden at du bemærker det.

Hvorfor dog? Jeg er bare lektor. Det giver jo ingen mening.

Du er her sammen med os.

Det vidste han ikke, da vi mødtes.

Så han anede ikke, at du ikke gik ind for radikaliseringen af oprøret?

At dine moderate holdninger ville føre til, at du er her, hvor du er nu?

Vi har intet på ham. Giv os noget, så vi kan lukke sagen.

- Hvor bor han? - Jeg har ikke hans adresse i Paris.

Hvor mødes I?

Tving mig ikke til at ringe til Bashar og sige, du ikke er til at stole på.

Han bor måske på et hotel for at skrive.

Det ligger ved La Porte Dorée.

La Porte Dorée? Godt.

Sig, han skal tage det med. Vi har en uges fortrydelsesret.

Ridserne var der, da vi fik det.

Sig, vi bestilte et gråt køleskab. Det her er sort.

Vi vil have et gråt. Nej, sig ikke, du ombestemte dig. Ja, lyv for dem.

Jeg er altså på arbejde. Tænk nu over det. Farvel.

- Taler du persisk? - En smule.

- Kender du farverne? Grå, sort ... - Rød, blå, lyserød.

Jeg havde en barnepige, Dorna, fra jeg var 2 til 12. Hun var iransk.

Gråt, sort ... Det er da ligegyldigt. Det er bare et køleskab.

- Kom med os. Stille og roligt. - Hvad har jeg gjort?

Hvem er De?

- Skal vi begynde? - Hvorfor er jeg her?

Nå, vi gør det kort. Du hænger ud med Reza Mortazavi.

- Ja, vi arbejder sammen. - Det ved jeg. Vi har billeder. Se.

- Hvor længe har du arbejdet for ham? - Et par uger.

- Du arbejder altså for ham? - Jeg skriver ph.d. om seismologi.

Seismologi?

Pladetektonik? Eller måske snarere civilisationssammenstød, ikke?

Sid du bare der og spil uskyldig, men vi ved det hele.

- Vi har fulgt ham i halvandet år. - Jeg forstår ikke en lyd.

Reza Mortazavi er ikke seismolog. Han arbejder for iranerne ligesom dig.

Kan jeg få et lommetørklæde?

Reza er ikke iraner.

Jo, altså, han er iraner, men han arbejder ikke for dem.

Her i Frankrig arbejder han på Geofysisk Institut.

Jeg ved ikke, hvem han arbejdede for på Teherans universitet.

- Jeg forstår ingenting. - Gør du ikke?

- Forstår du ikke, hvad jeg siger? - Nej, ikke et ord.

Skal jeg lægge studiekortet på bordet? Du skal bruge det til at få lånet.

Put det i tasken med det andet, og læg den i kiosken. De ved det godt.

Må jeg rode i den? Finder jeg ud af noget, så?

Hvis du vil vide mere om min protese og min neglesvamp, så værsgo.

- Tak, min skat. - Okay.

TIL LÅNET

Vi kalder det en rottefælde.

Manuskriptet var blevet åbnet. Det var det, jeg ønskede.

At de undersøgte Lefebvre og fandt, at der ikke var noget at komme efter.

At Paul Lefebvre er en lærer, der tror, han er forfatter.

Og at Nadia El Mansour derfor ikke er skyldig i landsforræderi.

- Hvad kaldte du det? - En rottefælde.

Sjovt.

KLINIK

Næste?

- Godmorgen. - Godmorgen. Hvad bringer dig hid?

Hør godt efter. Fase 1 begyndte for ni timer siden.

De er her om 11-12 dage. Højst to uger.

Kommunikationssystemer, harddiske

og ikke-medicinsk udstyr skal væk -

før Chacal kommer.

Forinden vil hans mænd gennemsøge hver en afkrog af felthospitalet.

De smyger sig ind og tjekker overalt, uden at du bemærker noget.

Ikke mere oplæring. Bliv i lejren. Skjul våbnene, men hav dem klar.

- Hvordan ved vi, hvornår han kommer? - Jeg kommer tilbage med ham her.

Når du ser mig, kommer Chacal i løbet af det næste døgn.

Okay. Hvis er babyen?

Jeg købte den i går. Vil du have den?

ALGIER

Godt at få lidt at spise.

- Det stinker, men det smager godt. - Jeg vil gerne ringe til min familie.

Er det din?

- Fødselsdato? - 26. september 1989.

Har du en fyr? Han skriver ikke så tit, hvad?

Nå jo, i sidste uge. "Er du hjemme? Kan jeg komme forbi?"

Romantisk fyr. Thibaud. Det er lidt et lortenavn, ikke?

"Jeg vil ordne dig ligesom sidst." Hvad gjorde han sidst?

Slikkede han dig? Det gjorde han garanteret.

Er Thibaud din fyr?

- Er han din fyr? - Nej.

Så han er bare en bolleven?

Du ligner en, der kunne have en bolleven ved navn Thibaud.

"Åh, Thibaud ... Åh ..."

"Thibaud ..".

Nå, hvor kom vi fra? Reza ...

Hvad? Pisseirriterende, altså ... Der er intet mellem os. Intet!

Det er dig, der er pisseirriterende.

- Hvor længe har De arbejdet for ham? - To år.

Har han en kæreste?

- Hvad sagde De, De var? - En barndomsven. Hans mor sender mig.

- Hun er urolig for sin søn. - Hvorfor kommer hun ikke selv?

En ven burde vide, om han har en kæreste.

Han ved, jeg er tæt på hans mor. Han vil ikke giftes.

Ingen kæreste. Han har for travlt.

- Skete der noget, før han forsvandt? - Nej, ikke noget specielt.

Undskyld ...

Det er underligt, at hr. Benarfa er væk.

- De taler, som om han var død. - Han er død. Tror De ikke?

Hvor langt er De med rapporten om Malotru?

Jeg er i gang.

Jeg mangler et par samtaler, men han er svær at få fat i.

- Så tal med ham i aften. - Kan han i aften?

- Kom med ud at spise middag med os. - Bare så jeg kan tale med Debailly?

Ja. Og i en lidt anden sammenhæng. Det kan åbne for nye perspektiver.

- Ja eller nej? - Fint.

Der er andre makulatorer ovenpå.

Okay, det er fint.

Sådan. Du kan slå enhver ihjel med de bare næver nu.

Men det kan ikke bruges, Rambo. Nu lærer jeg dig at få tæv.

- Hvad gør jeg? - Intet.

Du er boghandler, læge eller lærer. Hvad din dækidentitet nu end er.

- En stakkel, der bliver overfaldet. - Så jeg skal ikke gøre noget?

Nej, uden hjelm.

Brug kun armene i forsvar.

Beskyt de indre organer. Lad ribbenene tage slagene.

Ned med hagen, så de ikke kan ramme din halspulsåre.

Gør intet. Du kan ikke slås.

Hvis du føler bevidstheden svinde, så giv efter. Så gør det mindre ondt.

En dreng, der er bedre til fransk end til matematik, er ikke normalt.

- Og Henri er en ørn til matematik. - Fransk er også vigtigt.

Ja, men jeg har altid spekuleret på,

om det var en mental blokering.

Det er ikke en blokering, skat.

Synes De, han skal gå til psykolog?

Det ville slet ikke genere mig. Så længe jeg ikke får skylden for alt.

Han har ikke brug for en psykolog, men for mindre videospil.

- Har De hørt fra Guillaume? - Han skal nok komme.

Jeg ringer lige til ham.

Bare tanken om, at hans søn skulle til psykolog ...

Han er lidt reaktionær. Synes De ikke?

- Kan De anbefale en kollega? - Lad mig tænke over det.

Kan De give mig et navn nu? De skal nok ikke tage den med Henri.

Jeg siger det, når vi har fået en tid.

Hvad er det?

Det er et vigtigt dokument,

der ikke må forlade kontoret.

Jeg ved ikke, hvordan det kom ned i min taske.

Jeg kom så hurtigt ud ad døren. Jeg var uopmærksom.