The Tailor of Panama

MI6-HOVEDKVARTERET I LONDON

- Panama. - Panama?

Det bedste, jeg kunne skaffe, Andrew. Når man tænker på dine synder.

De ville se blod.

Jeg forsvarede dig. "For har vi hans mange tjenester, hans intelligens -

- imod har vi spillegæld, det afslørede dække og konerne."

Konerne.

Så ... en sidste chance. Panama.

Lav profil? Sidde resten af min tid ud?

Ikke helt, Andrew. Vi har interesser. Kanalen, en livsvigtig pulsåre.

Der er arbejde, der skal gøres.

Men vær for guds skyld forsigtig. De har et grimt net af pengevask -

narkosmugling og korruption.

Virkelig?

Der er kun 200 fastboende briter i Panama.

Men du finder nok nogen, der giver dig adgang til magtens korridorer.

PENDEL, HARRY. SKRÆDDER, SAVILE ROW OG PANAMA.

Se der! "Bridge of the Americas".

Siden kanalen skar dem midt over -

- har broen været eneste led mellem Nord- og Sydamerika.

Tænk engang!

Panamakanalen kaldes ofte verdens ottende vidunder.

Den blev bygget af amerikanske ingeniører -

og drevet af USA's hær i 85 år.

I 1999 blev den, ikke uden kontroverser, givet tilbage til Panama.

Det førte til spekulationer om den livsvigtige pulsåres fremtid.

Samtidig, i Panama City, i fuld gang med sit erhverv møder vi:

Vi har alle en drøm om os selv. Om at blive mere, end vi er.

Pendel og Braithwaite hjælper Dem med at virkeliggøre den drøm -

i ægte Savile Row-tradition.

Lad os prøve den her.

Ja, den er er vel ...

Jeg vidste, De ville kunne lide den. Mr. Connerys foretrukne.

Da De kom ind, tænkte jeg: "Hvem er det, han ligner?" Der har vi det.

Også af skikkelse. Golf-skuldre.

Hvad siger du så, onkel Benny?

Du har håndelag. Det har jeg altid sagt.

- Du er verdens bedste skrædder. - Rolig nu, onkel Benny.

- Harry, skynd dig! - Jeg kommer.

Hop ind først, Sarah. Husk selen.

Mark.

Okay. Hej hej.

George, du fik i går.

Så lad gå da. Hvordan har konen det?

Far, giv mig 25 cent.

Har du lært dit digt?

Tiger, tiger, store kat Ude i skovens mørke nat

- Vi ses, far. - Shalom!

KANALMYNDIGHEDEN

Sikke du ser ud i håret.

Hvilken udødelig hånd findes der Som kan fange din grufulde sympati?

- Nej, symmetri. Symmetri! - Jeg forstår det alligevel ikke.

- Goddag, Ernesto. - Dav. Så du nyhederne, Louisa?

- Dit folk vil have kanalen tilbage. - Gale højreorienterede senatorer.

Ved du, hvad de er? Kvajpander.

Se selv.

Vend dig om.

Det er kun en anelse, Ramon. Hvis du vil se godt ud i mit jakkesæt -

- må du tabe dig og blive et hoved højere. Kig ind, så lægger vi det ud.

Hvad skal vi gøre ved dit overtræk, Harry?

- Det må du fortælle mig. - Måske burde du sælge gården.

Sælge den? Det er en guldgrube.

Angelo får den på fode igen. Han er dygtig og målrettet.

Jeg hører, du har vandproblemer.

Det havde jeg, Ramon. Det er ordnet.

Nu flyder det som ...

Vand?

- Netop, Ramon. - Måske burde du ikke have købt den.

Du rådede mig til det, Ramon. Ret skal være ret.

Banken vil se en markant reduktion af restbeløbet ved næste månedsskifte.

- Ellers ... må vi opsige lånet. - Hvad? Det hele?

Ja, selvfølgelig.

Du er min ven. Jeg hader at måtte gøre det, men jeg kan intet stille op.

Hvad skal jeg sige til Louisa? Jeg købte gården for hendes arv.

Det er dig, der er historiefortælleren, Harry.

Du er en engel.

- Du har besøg. - Af hvem?

En ny kunde, sagde han.

Dav. Navnet er Osnard. Jeg ringede.

Mr. Osnard, Harry Pendel. Det glæder mig at træffe Dem.

Jeg håbede at møde Braithwaite.

Beklager. Min tidligere partner har været død og begravet i mange år.

- Men hans kvalitetskrav lever endnu. - Det glæder mig at høre.

Han var min fars skrædder i sin tid på Savile Row.

Det må jeg nok sige. Det er første gang.

Far til søn, Savile Row til Panama City. Hørte du det, Marta?

- Ja, det må være en overraskelse. - En overraskelse og en fornøjelse.

Noter ham som gammel kunde. Braithwaite syede for hans far.

Denne vej, mr. Osnard.

Hvad fanden er der sket med hende?

De slemme gamle dage? Under Noriega? Hård lynjustits?

Vær venlig at sidde ned.

Vi kalder det Klubrummet.

Mange af vore kunder sidder her i frokosten og om eftermiddagen.

- Det forstår jeg godt. - Hvad kunne De tænke Dem?

Jeg havde tænkt mig at lægge ud med et par jakkesæt.

Derefter med "hele svineriet", som gamle Braithwaite plejede at sige.

Synd, at udtrykket er blevet kapret. Nu betyder det det modsatte.

Splitterhamrende nøgen. Penge er ikke noget problem.

Kig på den her og se, hvad De falder for.

Alle er den rette kvalitet til det her djævelske klima.

Det letteste og fineste kamgarn. Andet skal man ikke finde sig i.

- Hvad med den her? Alpaka, ikke? - Udmærket, sir.

- Netop hvad jeg ville vælge til Dem. - Når penge nu ikke er et problem?

- Hvad sker der så? - Ih, solen!

Vi skal tage mål, hvis De vil følge med her.

Må jeg bede Dem lægge jakken? Tak, sir.

- De var Noriegas skrædder, ikke? - Undskyld, er det et problem?

Ikke nødvendigvis. Var han et stinkende lille kryb?

Tillader De?

40. Og taljen ...

- Hvad er dommen? - Meget flotte 34 plus.

- Plus hvad? - Plus frokost, om man så må sige.

Den var god. Savner De det? Gamle England, Savile Row?

The Row ... Jeg både savner det og savner det ikke.

Intet kan slå det, men da jeg var der -

- stod jeg altid i skyggen af Arthur Braithwaite.

Selv om det var ham, der opmuntrede mig til at slå mine vinger ud.

- Var Arthur en hædersmand? - Af den gamle skole.

Med forlov ...

Udmærket, sir. Er det PTH eller PTV?

De fleste vælger venstre for tiden. Jeg tror ikke, det er politisk.

Jeg ved aldrig, hvor skiderikken er. Den farer omkring som en vindpose.

Hvad var det, De sagde? Braithwaite sagde, De skulle ... slå vingerne ud.

Ja, jeg husker det tydeligt.

Jeg tilskar en fin ternet ridejakke til lord Braeburn.

Fineste mohair, en anelse kashmir.

Jeg så op, og han så på mig fra døråbningen.

Arthur Braithwaite, ikke lorden. Han var stor, imposant.

Ja, det er svært at beskrive.

Det var overskægget. En stor busket sag, fuld af suppe.

- Han havde ikke overskæg i min tid. - Det var lysebrunt.

Jeg tror, vi bliver afsløret. Nægt alt.

Erindringen narrer Dem.

De tillægger Braithwaite en anden mands skæg.

- Fortsæt. - "Harry," sagde han til mig.

"Jeg synes, du har tjent dine sporer.

Vil du føre navnet Braithwaite og vore traditioner til Den Nye Verden?

Jeg taler om fuldt medejerskab." Jeg fik faktisk tårer i øjnene.

- De får næsten mig til at græde. - Tak, sir.

Jeg har aldrig hørt så meget ævl i hele mit liv.

Kom og sæt dig, Harry. Rolig nu. Jeg er din gode fe.

Sagen er, at jeg ved, hvem du er.

Nej, jeg ved, hvem du ikke er.

- Jeg ved ikke, hvad De snakker om. - Slap af, Harry. For jeg ved det.

Du er 906017 Pendel. Seks år for brandstiftelse. Du sad 2 1/2 af -

- og lærte skrædderfaget i spjældet. Forsikringssvindel, ikke?

Satte ild til onkel Bennys lager og blev grebet på fersk gerning.

Du har aldrig sat fod på Savile Row. "Braithwaite" er onkel Benny -

som er genfødt og helgenkåret.

Efter fængslet stak du af til Panama med onkel Bennys hjælp.

Fik firma, blev gift med en amerikansk kanalingeniørs datter. Er respekteret.

Men du skylder banken 50.000 på grund af din farm.

Du tog lån i butikken og huset. Ikke spor klogt, Harry.

- Jeg hører kreditorerne banke på. - Hvem er De?

Andy Osnard, den ny mand på den engelske ambassade.

Mellem os to: Jeg er MI6's mand i Panama.

Et dystert, ensomt arbejde, ligesom oralsex, men nogen må jo gøre det.

Jeg er ved at lave et lille netværk for at holde øje med kanalen.

Hvad angår det mig? Hvad giver Dem ret til at komme brasende -

- og slå mig hovedet med min fortid, når jeg har afsonet min dom?

Rolig. Jeg er en bonus.

Okay. Hvad vil du have?

Din hukommelse. Dit øjemål. Er det ikke det, I skræddere siger?

Ting du ved, som du ikke engang ved, du ved. Det giver gode penge.

Ud herfra og det nu! Forsvind!

Vær nu ikke dum, Harry. Vi er skabt for hinanden.

Du har gæld, jeg har penge. Hvor er din patriotisme?

Jeg fik den fjernet i fængslet. Uden bedøvelse!

Her har du 5000. Sig, det er forskud på jakkesættene.

Kald det "repræsentation", eller hvad du vil.

Jeg vil have, at vi to bliver venner, Harry. Tag pengene.

Vis mig rundt i byen.

- Har jeg noget valg? - Sig ikke sådan. Det er en leg!

Nu skal vi have det sjovt.

Hej.

Nej, ikke meget.

Hvis du synes, du er nødt til det. Hvorfor ikke tage ham med hjem?

Jeg tager ham med i klubben. Jeg er ikke sikker, han er underlig.

- Nej, der er ikke noget i vejen. - Du lyder underlig.

Kaldte han den en vindpose?

Señor. God aften, mr. Pendel.

- Det må være dyrt at blive medlem. - Det var nødvendigt.

Harry! Hvordan går det med min blazer?

Kom på tirsdag, Luis, så kan du prøve den.

Alle vil have blazere!

- Syr du til alle her, Harry? - Stort set.

Hvem er de? Hvem kan blive medlem?

Det er de 30 herskende familier, deres advokater og bankmænd.

Og deres skræddere.

Da USA styrtede Noriega, tænkte jeg:

"De fik Ali Baba, men glemte de fyrretyve røvere."

- Her har du dem. - Fortæl mig, hvordan det fungerer.

Ingen taber anseelsen i Panama.

De hænger den i garderoben et par måneder, så den får faconen tilbage.

Når de tager den på igen, er den så god som ny.

På dansegulvet: Rafi Domingo, shipping og narko.

Hende kunne jeg let kneppe.

- Det ville slet ikke gøre ondt. - Det er der mange, der har.

Mange ville ønske, at de havde, og et par stykker ville ønske, de ikke havde.