Roast on the Coast (Roasted: Verdens Sjoveste Ferie)

Velkommen til Marbella.

Jeg er Linda P og vært i mit sommerhus,

når jeg inviterer fem af mine gode komikervenner på besøg.

For satan.

-Er det der? - Det er eddermame et narkokartel.

-Jeg skal skide på alle toiletterne. -

Jeg ved ikke, hvem fanden der bor her. Nok fodboldspillere og oliedirektører.

Og Linda P åbenbart. Jeg ved ikke...

Om dagen skal vi hygge os.

Din pik er så tæt på mit ansigt.

Om aftenen stabler jeg et show på benene, hvor vi får lov til at svine hinanden til.

Nej!

Ovenikøbet over for et veloplagt publikum.

Giv dem lige en kæmpe hånd.

Den sidste dag sætter jeg mig selv i den varme stol, klar til at blive grillet

Femi-Linda!

-Jeg kan love, at det bliver sjovt. -

Ej, du lugter meget af sved.

-Hårdt. -Det bliver den dårligste dag i dit liv.

-Lidt ondt. -Fuck dig!

-Det er Roast jo. -Men mest af alt...

-Nej! -Verdens sjoveste ferie.

-Linda! Hej! Godt at se dig. -Hej. I lige måde.

Det kan ikke være hendes hus. Jeg nægter at tro på det.

Der er ikke nok firmajobs i verden, heller ikke for Linda, til at betale det hus.

-Er det ikke fedt? -For sygt.

Det gælder også om at købe, mens markedet er nede.

I kan finde jer til rette i villaen, inden jeg fortæller,

hvem den første, der skal roastes i aften, er.

-Velkommen til. - Tusind tak, Linda.

Ej, det bliver spændende.

Held og lykke med at roaste mig. Jeg har ingen svage punkter.

Det er så vanvittigt et sted. Det er for sindssygt.

- -Hvad sker der her? Slap af!

Holy!

-Gud, hvor er det stort. -Der er næsten plads til vores egoer.

Okay, der er mange etager. Hvad foregår der?

Villaen er skideflot. Elsker indretningen.

Hvad foregår der herinde, mand?

Positivt overrasket over, hvor godt det er gået for Linda.

- Nej, kan I så... -

Mikkel Klint Thorius og Simon Talbot er to golden retrievere,

der spæner rundt og lugter til alt og rører ved alt.

Jeg kan sige én ting med det samme: Dybvad eller Ane kommer til at lufte dem.

Jeg går ikke tur med dem.

Ej, det her er jo min yndlingsvin.

Hvis der er en ting, jeg elsker, så er det jo VIN.

- -Jeg ved, at du er lidt af en kender.

Det er en af de gode. Du kender jo VIN. Det har du hørt om.

-Hej, Linda. -Har alle fået tisset af?

-Ja. -Nu bliver det spændende. Endnu vildere.

Den første, der skal roastes i aften, det er dig, Simon Talbot.

Jeg er brudt ind i dit hjem. Der er rigtig meget kattemad.

-Jeg pakkede en kuffert. -Noget medicin?

Jeg kunne ikke finde det, så jeg håber, at der er noget cyklonova, bløderpiller.

Det er lidt grænseoverskridende, at Linda har en kuffert med privat info om mig.

Der er lagt i ovnen til, at der kan kastes med personligt skyts.

Ud over at du har galoperende ADHD, har du også virkelig mange freaky sygdomme.

- -Ja.

blandt andet, som ligger i den der kuffert.

-Er det lovligt? -

Der er nok blevet brudt en lille lov eller to.

Jeg håber lidt også, at man har glemt det, men hvis man har, vil jeg også minde om,

at Simon har også været vært på "Bingo Banko".

Du har aldrig været mere androgyn end på det billede.

Det er sjovt at mobbe med "Bingo Banko". Kæmpe seersucces,

men man siger... "underholdningsprogram".

- Jehova Boy. - Ja, det er mig i... Jehova Boy.

Lad os bare gå tilbage til det, jeg bliver kaldt i folkeskolen.

Nu synes jeg, I alle sammen skal have lov til at gå amok.

Åh, Gud. Kan man lave en joke, der er så hård, at du får næseblod?

Det må være målet.

Jehova Boy. Det lyder som noget, man kan finde på YouPorn.

Hvor har han lavet mange shows.

Jeg synes, det der med at tage til USA er ret spændende,

og måske lidt fordi jeg ikke synes, at det var så imponerende.

-Mere som det var sådan lidt sad. -

Jeg kan mærke, at det er en akilleshæl, der skal masseres.

Det er oplagt at tage fat i, hvor stor en falliterklæring det var at tage til USA,

for det gik så dårligt.

Det er plakater fra hans skaldede periode.

Det vidste jeg ikke. Jeg troede, det var et æstetisk valg.

Det er første gang, jeg hører det. Jeg troede bare, han havde ladet det stå.

Nu hvor jeg ved, at det krævede lægehjælp, vil jeg enormt gerne røre ved det.

Han er selverklæret nørd, og jeg skal ikke være gatekeeper for at være nørd.

-Har du et horn i siden på ham? -Nej, nej.

Jeg synes bare, han skal vide, at hver gang han påberåber sig:

"Uh, jeg er nørden og underhunden," så kigger jeg på ham og tænker...

"Nørden" Simon Talbot.

Ja, du er født for sent. Du fik ikke de ti år, hvor det var nederen at være nørd.

Du kom til på et tidspunkt, hvor det er: "Jeg er også nørd."

"Jeg har spillet Candy Crush, så jeg er gamer." Lad nu være.

Det er egentlig en ret privat sag, men han er blevet far efter lang tid.

Jeg har hørt, han skal have bearbejdet det, før han kan tale om det på scenen.

-Så kan vi jo gøre det. -Det vil være godt at lade andre gøre det.

Jeg snakker ikke om det.

-Jeg kommer til at køre meget krop. -Det er oplagt. Den er så meget i stykker.

Der er også rigeligt at tage af.

-Der må være nok til to. - Det er jeg også sikker på.

Hans karriere og hans krop er en roast i sig selv.

Jehovas Vidner er også en roast. Vi kunne have lavet otte programmer om Talbot.

Jeg tror ikke, det er det samme, vi vil, selvom vi begge to snakker om hans krop.

Det er spændende at gøre grin med noget, Talbot ikke har gjort grin med,

fordi hvis han selv har lavet jokes med det, så er der selvironi og fair game.

Men man vil også gerne ramme noget, som er lidt noget nyt og lidt noget ømt,

så han kan sidde lidt og ømme sig.

Jeg havde tænkt på at gennemgå

for alle jer, der ikke lige ved, hvor fucked up han egentlig er...

Nu præsenterer jeg det for jer helt videnskabeligt,

hvad der er galt med Simon Talbot.

Okay.

Den helt store risiko, jeg løber, er, at det her er noget, jeg går ret meget op i.

Jeg udnørder Simon Talbot så voldsomt.

Jeg tager den identitet fra ham. Det er min plan.

Det er kun, fordi han også er bløder, han synes, at skumgummisværd er spændende.

Det er jo den eneste grund til det.

Man kan ikke undgå at berøre de samme ting.

Vi kommer nok til at have samme vinkel på noget, men forskellige punchlines.

Jeg kunne godt tænke mig at lave en roast, der ikke er klassisk.

Så da jeg kan se, at USA-eventyret er mit emne,

så tænker jeg: "Jeg skriver sgu en sang om,

hvor fucking dårligt det gik." Hvad rimer på "dum og grim"?

Han tror, jeg er sød og rar. Han tror ikke, det bliver grimt.

Så zak! Så hakker spætten lige mellem hans grimme øjne, hvor der er masser af plads,

fordi han har sådan et stort mellemrum mellem øjnene. Fuldstændig åndssvagt.

Hej, folkens. Se, hvad jeg fandt. Er det ikke sindssygt?

Jo, det er sådan noget, man har, når man har et hus til 150 millioner.

Hvis nogen skal starte en vandkamp, er det Simon. Han er ét stort, fucking legebarn.

- Lidt i kaffen? -

Hvor hårdt skal man kaste vand på dig, før du får blå mærker i hele hovedet?

Jeg gør mig umage for at have værdigheden i behold.

Jeg melder mig ud af det. Jeg synes ikke, det er sjovt. Jeg er en granvoksen mand.

I hvert fald de første 30 til 40 sekunder tror jeg også, det lykkedes.

- Fire in the hole! -

Ej!

-Jeg troede, vi var på hold sammen. -Jeg skulle dække dig. Du stod i vejen.

-Bundprop! -

-Hygger I jer? - Hvad så?

- Hvem vandt? -Synes du, vi ligner nogle vindere?

Ja, men jeg har...

-Få tørt på. I skal ikke blive syge. - Nej.

-Godt. Vi ses senere. -Vi ses senere. Hav det godt.

Nej! Nej!

-Jeg må skynde mig at få telefonen op. - Nå for fanden!

-Lasse beder om at ryge i poolen. - Nej, nej, nej.

Jeg kan se det i hans øjne. Hans mund siger nej, men hans øjne siger ja.

Drenge og piger, I har en roast, I skal gøre færdige.

Jeg skal hoppe i Anes seng nu, kan jeg mærke.

Jeg kan godt mærke, at det begynder at sitre. Jeg bliver lidt nervøs.

Jeg glæder mig rigtig meget, men jeg synes også, jeg har noget grineren.

Go big or go home.

Jeg er kæmpe konkurrencemenneske.

Jeg har tænkt mig at vinde ved at være den bedste.

Lige give det et nøk op. 200%.

Eller 150% i hvert fald.

120. Som minimum 120%.

Så derfra kan det kun gå opad.

Velkommen til "Roasted: Verdens sjoveste ferie".

De næste seks aftener kommer det til at flyve med modbydeligheder

hen over hovedet på os alle sammen, og det bliver vidunderligt.

Jeg vælger, hvem der har lavet den bedste roast hver aften.

Og den allersidste aften, der kommer en af komikerne til at gå herfra

med dette smukke... dette trofæ.

Og som vinder af "Roasted: Verdens sjoveste ferie".

Efter alle komikerne har roasted i aften, bestemmer jeg, hvem der gjorde det bedst.

Det gør jeg ud fra OMG-princippet.

Det er overraskelser... Jeg synes selv, det er vildt fedt.

Overraskelser i form af vinkler og temaer.

Mod: Hvem tør at gå til kanten og gerne også lidt ud over.

Der, hvor det gør lidt nas, Simon, ikke?

Og så selvfølgelig også grin. Så høje som muligt.

-Talle-balle, må jeg kalde dig det? -Helst ikke, men ja.

-Har du et sidste ønske? -Sidste ønske?

-Husk mig for den, jeg var inden det her. -

Skal vi så ikke se at komme i gang?

- Jo! - Ja!

Aftenens første roaster er en mand, der er blevet photoshoppet

som en bæver på en showplakat, uden de rigtig behøvede at gøre ret meget.

- Han hedder Tobias Dybvad. - Ja!

Det er altid spændende at åbne ballet. Uuuh! Der er lidt ekstra på spil.

-Hej, min ven. -Hej, min gode ven.

Jeg er glad for, at vi starter med dig, for hvorfor ikke starte med den nemmeste?

- -Misforstå mig ikke. Jeg elsker dig.

-Gud hader dig. -

Din krop er ubrugelig. Rent bibelsk ville man kalde det en kladde.

Du forlod Jehovas Vidner som 13-årig. Det er jo ikke umiddelbart sjovt som sådan.

Men det ser altid sjovt ud at forlade noget, når man er tågænger.

Det er, at ens akillessener er for korte.

Jeg forestiller mig, at det er som hele tiden at gå ned ad noget stejlt,

mens man forsøger at undgå at træde på legoklodser.

Gud hader Talbot. Derfor griner han altid for,

i tilfælde af at publikum skulle blive ramt af lynet.

Du prøvede at slå igennem i Amerika. Du kunne godt tænke dig

at prøve at grine af dig selv på et andet sprog.