Encore!

Tilbage i 1991 dansede en flok highschool-elever

sig igennem den klassiske amerikanske musical, Oklahoma!

Nu samles de medvirkende fra Brookwood High School igen...

-Ja! -Ja!

...til et ekstranummer.

EKSTRANUMMER!

Det her er Ekstranummer!

Vi bliver ældre. Jeg er nu i 40'erne.

JIM SEPTIK-INGENIØR

Jeg har slået mig ned.

Hej, Butt Feathers herovre, ven.

BUTT FEATHERS JIMS HØNE

Kan du få dem til at spise af din hånd?

Der er noget fascinerende

ved den måde, slangen suger ting op i lastbilen.

Det er klamt, men jeg kan ikke lade være at kigge.

Jeg elsker mit job, men jeg savner at være på scenen.

Jeg savner broderskabet med mine teatervenner.

I skal have jeres karakteranalyse klar.

LAURA DRAMALÆRER

Begynd med det fysiske.

Det kommer an på jer, hvad der passer.

I 1984 oprettede mine forældre en god dramalinje.

Med mine forældre som lærere,

følte jeg, at de var hårdere ved mig.

Jeg troede, at når jeg afsluttede highschool,

var jeg klar til at smutte fra den her lille by.

Men jeg overtog i stedet gesjæften.

Teater handler ikke om en selv som individ.

Det handler ikke om egoet eller én person.

Jeg vidste, jeg var bedre end alle andre.

BRAD MASSØR

Jeg ville slå dig til audition.

Jeg fik som regel hovedrollen.

Jeg blev vant til at se mit navn øverst på listen.

Der er en fjerdedel vaskebjørn.

En hel pungrotte.

Men jeg har ikke optrådt længe, så...

Det glæder jeg mig til.

Jeg har endda tegnet et lille billede.

Jeg glæder mig til at se, om de ændrer rollerne.

-Jeg tror... -Det er spændende.

WOODY SYGEHUSRÅDGIVER

-Uden tvivl. -Dem, man har set,

og dem, man ikke har set i årevis.

Som jeg ikke har set i 20 år.

-Ja. -Tyve år.

-Det er lang tid. -Det er mere end det.

WOODY SOM "WILL PARKER"

Dengang var jeg danser.

Jeg blev valgt til roller, hvor der skulle danses.

Alt med rytme, elskede jeg.

Kunne jeg få lov at bruge mine fødder, var jeg klar,

og med det fik jeg afløb.

Jeg vil ikke sige, det er fedt at sidde i kørestol.

Det er noget lort.

Alt er ligesom bare taget fra en.

Jeg følte, at jeg havde mistet min identitet,

men jeg har tilpasset mit liv til det.

Det er løgn.

Vildt!

-Jeg hedder Ali. -Jeg ved, hvem du er.

VINDER AF EN TONY-AWARD

Jeg hedder Ali Stroker. Jeg spiller Ado Annie i Oklahoma! på Broadway.

Og du lavede stykket i highschool.

Ja. Jeg spillede Will.

Det, der interesserede mig i dag, ved at tale med Woody,

var, at vi har haft lignende oplevelser i livet.

Og at høre, at han skal spille for første gang siden sin skade...

Det var spændende at tale om, og om hvordan

jeg på mange måder føler, at min skade har forbedret mig,

og det ville jeg hjælpe ham med.

Ude i den virkelige verden, oplever jeg,

at folk balancerer mellem at ville kigge af nysgerrighed,

og så det, at de har lært, at de ikke må stirre.

-Ja. -"Kig ikke, det er uhøfligt."

-Nemlig. -Ja, ikke?

På scenen giver man lov til...

-At kigge. -...at kigge og blive set.

Jeg er bare nysgerrig, for jeg

dansede... Da der var et dansenummer med Will.

Der skal sparkes, tages skridt og alt det.

-Bestemt. -Ja.

-Så du var danser? -Ja.

At sidde på hjul er bare en anden mulighed for at udtrykke sig.

-Ja, okay. -Det er så glidende og kan være sexet.

Det har jeg ikke rigtig fået ind i hovedet endnu.

-Det kan jeg ikke, før jeg står i det. -Nej.

Det bliver nok anderledes med...

Men der er mange muligheder, når man er ved siden af en anden.

-Så man kan bruge... -Ja.

-At bruge modstand... -Ja.

...kan sommetider være bedre end at bruge kraft til at komme fremad.

Jeg har stor respekt for, at Woody

vil forsøge sig med det eventyr, det er at spille igen.

Jeg er glad for,

at du har delt din erfaring med mig.

Det betyder meget.

Det kræver meget mod at ville gøre noget, man gjorde før,

men nu i en slags ny krop og et helt nyt liv.

-Dejligt at møde dig. -Vores første knus.

-Fedt. -Ja.

FEM DAGE TIL TÆPPET SKAL GÅ

Vi skal vel ned til det lille klaver.

Det sjove med Laura er, at jeg altid har været vild med hende...

CHRIS DRAMAASSISTENT

...men jeg troede ikke, det kunne blive til noget.

Vi blev sat sammen i en masse forestillinger.

Vi var forlovede i vores første skuespil sammen.

Det er sjovt, for nu er vi gift.

Havde vi audition herinde?

Formentlig.

På Brookwood er Chris teknisk instruktør,

assisterende instruktør, han laver alt.

Jeg bemærker hele tiden parallellerne,

at vi er blevet som mine forældre, og det er sjovt.

Jeg var en god linebacker og elevrådsformand.

Jeg har aldrig været mere berømt end mit sidste år på Brookwood.

-Hej. -Jubi.

Efter jeg gik ud, blev jeg afhængig.

Det er en stærk oplevelse at blive ædru.

Jeg føler, at min bedring er grunden til, at jeg er her.

-Hold da op. -Ja, ikke?

Brookwood High School, manner.

-Jeg blev formand i denne sal. -Ja, du er...

Kan I huske min tale?

"Hvis I tror på Amerika, så råb ja." Alle råbte "ja!"

Jeg var god til skuespil...

RUSTY KUNDECHEF

...og jeg elskede det.

Nok ikke et godt tegn.

Jeg var overbevist om, at jeg skulle til New York,

at jeg skulle være professionel skuespiller og så aldrig vende tilbage.

-Tredje gang er lykkens gang. -Rusty!

-Rusty! -Halløjsa!

Så det er sådan, en gymnastiksal ser ud.

Men så indhentes man af virkeligheden.

Det er ikke for sjov.

Når man er en større fisk i en lille dam, ved man ikke,

hvor store talenter der findes derude.

-Er bryderummet stadig... -Det er...

-Derovre. -Det vist stadig i den anden sal.

-Hold da op. -Vil du have dine tights på igen?

-Nej, nej. -Lad os fyre den af!

Woody!

Efter min ulykke tænkte jeg:

"Jeg har styr på det her."

At jeg var uafhængig, og ikke har brug for...

Altså, at jeg ikke havde brug for hjælp.

Kom her.

Men inderst inde

er man bange, man er hunderæd.

Jeg havde brug for noget til at hive mig ud af det.

Og at vide, hvor svært det er og var...

De her mennesker var der hele vejen.

Og der kan man virkelig mærke, hvad et sandt venskab er.

-Det er helt uvirkeligt. -Ja.

Vi flyttede til Georgia lige inden næstsidste år på highschool.

Jeg husker første skoledag,

fordi der var auditions til Evita,

og jeg blev hurtigt upopulær.

Du går også med halstørklæde.

Det var min ting.

Jeg vidste ikke, jeg ville få en rolle,

og så fik jeg hovedrollen, selvom Rusty troede, han skulle have den.

Det troede alle faktisk.

Så det gjorde folk ret sure.

-Pas på. -Når jeg går herned?

-Ja. -De håber, du falder.

Pladask.

C'est la vie, han fik ikke rollen, det gjorde jeg.

-Glæder I jer? -Ja.

-Ja, for søren. -Jeg er nervøs, spændt og bange.

Kim.

-Jubi. -Hold nu op.

Jeg var lidt af en bænkevarmer.

Jeg havde ikke meget selvtillid.

Jeg var tynd, ranglet og akavet.

Teater var første gang, jeg følte mig sjov og fik folk til at le.

KIM SOM "TANTE ELLER"

Måske var det fordi, jeg ikke kunne se publikum,

og ikke kunne se folk se på mig.

Det gjorde mig mere tilpas på scenen...

KIM SPANSKLÆRER

...end i det virkelige liv.

-Det bliver så sjovt. -Ja, det er helt vildt.

-Hej. Brad, jamen dog. -Ja, ikke?

-Du fik ikke... -Hej.

-Hejsa. -Hej.

-Se, hvem der er kommet. -Hej, venner.

Hvad så?

Jeg hedder Tim McDonald, jeg tilpasser musicals...

TIM MCDONALD INSTRUKTØR

...så de kan opføres af børn.

-Fedt. -Hej, folkens.

MUSIKINSTRUKTØR

Lindsay Weiner Lupi. Det er stort at være her.

Jeg musikinstruktør og dramalærer fra New York.

Jeg hylder enhver, der er dramalærer.

-Hyggeligt at møde jer. -Davs.