The Terror

JUNI, 1847

NOGLE DAGE SENERE

Jeg bytter mit saltede flæsk for endnu en vagt, hvis vi ikke ser den.

Henry Lloyd så den ved skrueisen klokken fire.

Hvordan vidste han, at det var Gores bjørn og ikke en anden?

Den havde søløjtnantens medaljer på.

Jeg beder Le Vesconte om endnu en vagt, når den er bygget.

Jeg vil gerne gøre et forsøg til.

Robert Ferrier siger, at du ikke så den. At det kun var mr. Goodsir.

Det fjog ved ikke, hvad han så.

Vi troede, det var bjørnen foran os.

Det er isen, Georgie.

Det er kun isen.

Hvordan er det at skyde en mand?

At skyde en mand er sjovere, når man prøver på det.

- Du har talent for det. - Min mor var kjolesyerske.

Stålkrinoliner og knæbukser.

Men hun lærte mig aldrig at sy for en død eskimo.

Er det alt?

Pigen tager af sted. Hun skal have alt med.

En pige på en båd.

Her, det er uhyggeligt.

Bed ham komme tilbage.

Der er mere herinde.

Klip det ud.

Se, om der er flere. Det kan være elfenben.

Der er en til.

Der falder amuletter af ham, som var han et blommetræ, mr. Goodsir.

Læg dem tilbage.

Hvordan får vi plads til ham i kisten?

Jeg har hendes fars ejendele, sir.

Hun ser frem til at komme af sted.

De siger, at hun var et sludrechatol, indtil hendes far døde.

Nu er hun tavs.

Jeg beklager. Det er alt...

Det er alt, der er.

Der er også noget mad til dig.

Jeg kondolerer... frøken Tavs.

Tyng ham ned og få det overstået.

Jeg forstår ikke. Har sir John godkendt det?

Ja, mr. Goodsir. Han var en lille fyr. Han fylder det ikke op.

Er det ikke mere passende at lægge manden i sit eget hul?

- Et mere passende hul? - I henhold til Esquimaux-skik.

De tror, at kroppen bibeholder følelse, efter sjælen forlader den,

ifølge dr. MacDonalds beretning.

Mener du, efter at have håndteret hans lig, at han bibeholder følelse?

I dine tidligere erfaringer med Esquimaux,

virkede de da uforsonlige, når deres nærmeste blev forurettet?

Hævngerrige?

Da jeg aldrig har forurettet dem, kan jeg ikke udtale mig om det.

Bekymrer det os ikke,

at hvis pigen vender tilbage til sit folk,

så vil hun opildne dem til at hævne sig?

Skal vi også komme hende i fyråbningen?

Hun var ikke vores fange, Edward.

Esquimaux-mandens tunge var blevet hakket af.

Vi ved ikke hvorfor. Som straf?

Hvis det er sådan, de straffer deres egne, hvad gør de så...

Morgenmaden er klar.

Jopson, min frakke. Jeg tager hen til Erebus.

Jeg skal ikke eskorteres.

Der er intet at frygte.

Pigens folk har for travlt med at holde sig i live til at føre krig.

Hvilke planer har De lagt, sir John?

- Alle slags planer. - Hvis skibene sidder fast i isen.

Vi har proviant nok til tre år,

fem år, hvis vi rationerer den.

Hvad er Deres redningsplan?

Det er nemmere for John Ross at give det urokkelige nord skylden

end at vedstå sine egne dårlige kaptajnegenskaber.

Arktis skabte problemer for ham,

så hvorfor skulle den åbne sig for dig?

- Kom her, skat. - Hvad er der?

- Kan den synge? - Pludre.

Mød Jacko!

- Skat, det er en hunabe. - Er den?

Jeg har fulgt alle Admiralitetets regler.

Der er intet dér.

Intet lever der. Intet vokser.

I kommer til at spise skolæder igen. Og det, der er værre.

Vi er blevet misforstået, skat.

John Ross er ikke den eneste.

Van Diemen's Land var et skrækkeligt slag.

Jeg vi ikke lade en anden drive politik mod mig igen.

- Jeg var en god guvernør, Janey. - En fremragende guvernør.

Men historien fik en vinkel.

Døden er langsom i det Hvide Nord,

når 134 udsultede mænd vender sig mod dig,

begyndende med dine nærmeste.

Men om to år, når du vender hjem fra Passagen,

vil ingen misforstå os, John.

Du vil have overgået dem alle.

Jeg holder gudstjeneste i morgen.

Obligatorisk for begge skibe. Giv mændene besked.

Undtagen mændene, der holder vagt.

De fokuserer på at finde bjørnen.

Må jeg komme ind, sir?

Jeg ville ikke spørge, hvis det ikke var vigtigt.

Hvis du insisterer.

"I sin drøm så Jakob en usynlig verden,

så stor at den ville..."

Ja?

"...som kløvede fra det skelet, der bar dem...

Det seneste medlem af deres rækker, vores broder,

søløjtnant Graham Gore."

Jeg kondolerer, sir John.

Udover alt andet ved jeg, at De sørger over en ven.

Tak.

Jeg beklager tidspunktet for denne forespørgsel,

men der er tale om en hastesag.

Jeg beder om tilladelse til at sende en slædetrop af sted.

Mod syd. Ikke for at lede efter en passage.

På en redningsmission.

Hvortil?

Hudson's Bay Company-forposten ved Great Slave Lake.

Hvis de tager af sted nu, så har de tre måneder til at komme frem,

før vinteren rammer for fuld kraft.

Det er 1300 km, Francis. Nej.

Jeg giver ikke min tilladelse.

Lad mig fortælle, hvorfor jeg foreslår det.

Du foreslår det, fordi du er en mand,

der er lykkeligst med et glas alkohol i den ene hånd

og en alarmklokke i den anden.

Jeg foreslår det, for hvis kulden fortsætter,

og vi igen skal overvintre i denne is,

så skal hjælpen være på vej til foråret, hvis vi skal overleve.

Jeg vil hellere sende otte mænd af sted nu på en unødvendig tur

end at risikere, at vi alle skal ud på en nødvendig tur om et år.

Jeg tillader det ikke.

Hvilket signal ville det sende til mændene?

Det er ikke mændene, jeg er bekymret for at sende et signal.

Men ingen ved, hvor vi er.

Det er sådan, du ser os, som nogen, der skal reddes.

Det gør jeg.

Men din forudsigelse sidste år

om den skrækkelig vinter, vi ville tilbringe i pakisen, holdt ikke.

Ikke i den grad, jeg frygtede, men det vil ændre sig,

medmindre det bliver tøvejr.

Det er en kaptajns pligt at forberede sig på det værste,

ikke det, han håber på.

Så nu instruerer du mig i en kaptajns pligter?

Det er kun otte mænd, sir John.

Der er stadig tid.

Jeg har mistet seks mænd på denne ekspedition.

Seks.

Du beder mig om at risikere mere end det dobbelte antal

på en rejse til et fjernt sted,

hvor jeg tidligere har mistet mænd.

Jeg går ikke med til det. Jeg mister ikke en mand til, Francis.

Vi kan miste alle vores mænd.

Det er derfor, min alarmklokke ringer, sir John.

Jeg forstår ikke, hvorfor Deres ikke også gør det.

Du er den værste slags næstkommanderende.

Du misbruger dine friheder.

Du svøber dine klager ind i spekulationer,

påkalder dig fremsyn i katastrofer, der aldrig indtræffer,

du er svag i dine laster,

fordi din rang giver dig uforstyrrethed og respekt.

Du har gjort dig selv miserabel og fjern, og svær at elske,

men du giver alle andre skylden for det.

Jeg er ikke så dygtig en sømand som dig,

og det bliver jeg aldrig, men du vil aldrig få kommandoen.

Som din kaptajn bærer jeg en del af ansvaret for det.

For dit udsyns forfængelighed.

Jeg skulle have dæmpet disse tendenser, ikke udvist sympati,

for du lader til at have forvekslet min sympati med tolerance.

Der er en grænse for, hvor meget jeg kan tolerere,

og det er der, vi befinder os nu.

Der er ting, vi aldrig skulle være for hinanden.

Det kan jeg se nu.

Venner på min side...

...familien på din.

Lad os fokusere på det, som Admiralitetet,

og livet, har udset os til. Og gør det så godt, som vi nu kan.

Det kan vi ikke skændes om.

Undskyld mig.

Jeg skal skrive en prædiken til i morgen.

Det bliver den eneste mindetale,

som vores Graham får her...

...så den skal besynge ham.

Lav en liste med vores otte stærkeste mænd.

Kom sir John til fornuft?

Jeg vil sørge for, at skylden kun falder på mine skuldre.

At gøre dette vil blive regnet for...

Det vil tage flere uger at få ham til at skifte mening.

Vi har ikke flere uger, endsige dage.

Little går aldrig med til det.

Det behøver han ikke. Jeg leder troppen selv.

Med min tilstedeværelse kan de sige, at de blev tvunget til det.

Jeg fortæller dem, at det er et jagtselskab.

Det vil de ikke betvivle.

Hvis vi møder Esquimaux på vejen,

så kan jeg formidle vores behov og bede om deres hjælp.

Send mig af sted. Jeg taler de indfødtes sprog så godt som dig.

Du skal blive, hvis nu isen åbner sig.

Hvad angår dr. MacDonald, så tager jeg ikke en læge fra mændene.

Men du er kaptajnen.

Der er en ekstra kaptajn på Erebus.

Du bliver forhadt.

Sir John vil kræve dit hoved på et fad.