Bukayo Saka: The Time Is Now

Saka er vores talisman.

Det er ham, der får os fremad.

Han ikke er en mand. Han er manden.

FODBOLDENS FREMTID

Han har været en topspiller i mindst fem år.

- Playmaker… - At gøre ham til kaptajn…

- …målscorer… - …er et genialt træk…

…og stjernedreng.

Jeg elsker Bukayo Saka. Men jeg synes, formen er dykket lidt.

På de fem år har han stort set ikke opnået nogen succes.

- Hans tal er ikke gode. - Han har ikke været god.

Han har været skadet.

Han har ikke leveret i Champions League.

Det er 22 år siden de vandt

Premier League. Nu ligger det til dem.

Jeg kan ikke se en leder på banen for Arsenal.

Der forventes et mål eller en assist hver kamp.

Han har været skøn.

Der er ikke meget, vi kan bede om.

Det hviler på hans skuldre.

Saka!

Jeg har været så tæt på æren, succesen og trofæerne…

for klubben og for landet.

Jeg skal op på næste niveau.

Thierry Henry, en af de bedste spillere nogensinde.

Han har nået det niveau, jeg stadig drømmer om at nå.

Han har mange drømme, store drømme.

Den dreng tror, han kan presse fem liv ind i ét.

BUKAYOS FORLOVEDE

En ting, hans far lærte ham,

var at være den bedste i alt, han kaster sig over.

Så det pres, han lægger på sig selv,

verden og alt, han gør,

ville jeg aldrig kunne påstå at forstå.

Han er faktisk ret sårbar.

Henry genkender det.

LEGENDE

Han kan nå ind til ham

og tale med Bukayo som ingen andre kan.

STJERNEDRENG

Han betyder meget. Han har været her længe nu.

Jeg føler næsten, han har været her så længe som mig.

De forstår hinanden, de ser hinanden.

Det er som et spejl.

De kunne tale i timevis.

Og hver gang er det en dyb oplevelse.

Det er virkelig godt for ham.

Bare at vide, hvor jeg kommer fra…

hvad der skulle til.

"VI ER ARSENALET"

Min drøm er at skabe et eftermæle,

at vinde titler

og skrive historie.

Jeg får aldrig dette øjeblik igen.

BUKAYO HAR ALTID STØTTET SIG TIL SINE NÆRMESTE

DA KARRIERENS STØRSTE ØJEBLIK NÆRMER SIG,

VENDER HAN SIG MOD PERSONEN, DER KENDER PRESSET.

Se ham lige.

Hvem venter du på?

- På dig. - Virkelig?

Kender du Jollof-ris?

Ved du, hvor det kommer fra? Senegal.

Nej, lad os ikke tale om det.

Det er fra Senegal.

- Hvordan ved du det? - Det skal man vide.

Nej, men hvordan ved du det?

Jollof er Wolof-ord. Wolof, det er det, de taler i Senegal.

Ja?

- Uddannet… - Det skal du vide.

- Det er de samme ris, bønner, banan. - Ja…

Det samme som caribisk mad.

Er det din favorit? Caribisk?

Når det kommer til mad,

slår intet min mors mad.

Det bringer minder tilbage.

- Sådan var det. - Ja.

- Sådan. - Ja!

Jeg var tæt med min mor. Far var anderledes.

Min far stod mere for den disciplin, man skal have for at nå

det niveau, jeg aldrig troede, jeg ville nå.

Han var hård på den måde.

- Ja. - At få ros fra min far

var langt sværere end fra nogen andre.

Sådan var min far også. Meget krævende.

Han pressede mig hver eneste dag.

- Men hvad siger han nu? - Nu?

Ja.

Hvis jeg spiller en kamp, og der er én ting, jeg kan gøre bedre,

så siger han det. Han taler ikke om andet.

- Virkelig? - "Da du kom derhen,

hvorfor snød du ham ikke? Så glider han, og så scorer du."

Han hader det. Det, han hader mest,

er når jeg bliver blokeret.

Og det er endnu en vidunderlig redning af Donnarumma!

Han brokker sig, når jeg bliver sparket. "Hvis han sparker dig,

så må du give igen."

- Og jeg siger: "Hør…" - Det virker ikke.

- Sådan fungerer det ikke. - Måske i gamle dage,

- men ikke længere. - Sådan fungerer det ikke.

Hver gang det sker, tænker jeg på ham.

Jeg plejede altid at sige: "Vent lidt."

Min far var hård.

Men se, hvor du er.

Du spiller for Frankrig.

Og Arsenal.

Egentlig var det sværest før.

Så du bør omfavne, at folk beder dig om at gøre flere ting.

Men jeg tror, det er omvendt. Så for eksempel,

når du først er blevet topscorer for Frankrig,

Arsenal og Premier League, så tror jeg, det er sværere

at blive dér end at nå dertil.

Med alt presset og forventningerne.

- Ja. - Er du ikke enig?

Jeg føler, du var i samme situation.

Frankrig forventede noget af dig.

Ja, det var lidt underligt,

for der var ingen forventninger til os i '98.

Du ved, når journalister og tidligere spillere laver lister?

- Ja. - Jeg var ikke med på nogen af dem.

- Ikke engang som "måske"? - Nej. Ingen så mig komme.

Det var lidt mærkeligt, fordi man tog til U17,

U18 og U19 og kørte forbi stadion.

Jeg tænkte: "Jeg håber, jeg kan få billetter."

VERDENSMESTERSKABET

Det var dit første VM,

- og du vandt? - Ja.

Det er vildt.

Den betydning, det havde for franskmændene.

- Ja. - Og at se over

"TRIUMFBUEN"

en million på Champs-Élysées…

- En million mennesker? - Det var langt flere.

Nogle sagde, at sidste gang Champs-Élysées så sådan ud,

var ved befrielsen af Paris.

Pludselig kom forventningerne for mig.

Fordi vi ikke forventede at vinde den.

- Jeg forstår. - Hvis du ved, hvad jeg mener.

Man sætter pokalen tilbage og siger: "Lad os vinde igen."

Frankrig nul, Senegal et.

Og så: "Lad os vinde igen."

Italien er verdensmestre.

Og så: "Lad os vinde igen."

Men Sydafrika har slået Frankrig i dag…

Så vinder man aldrig igen.

Undervejs bliver det normalt,

at man når et niveau, hvor man bliver følelsesløs for glæde.

Det er aldrig nok.

Jeg har altid villet vide det. Jeg har bare aldrig spurgt.

Selvfølgelig kunne du have siddet her med mig lige nu med to EM-titler.

To EM'er, ét VM, ja.

- To finaler? EM? - Ja, to finaler, mand.

Og du har ingen.

Det er ikke ment sådan.

Men hvordan går man tilbage til turneringen nu

og tænker: "Vi skal vinde noget"?

Hvordan går man ind til det, når man ved, hvad det vil sige

at spille for England og kender presset?

Hvordan gør man det?

Når man tager England-trøjen på, er der allerede en forventning.

Man skal vinde, selv hvis det er en venskabskamp.

Man kan ikke bare vinde 1-0. Ellers slagter de dig.

Og især når folk nævner EM

og det sidste straffe, så fylder det stadig.

Det er tungt.

Endnu et fantastisk øjeblik på et utroligt år.

Hvordan er det at få en udtagelse til England?

Da jeg landede, slog jeg flytilstand fra og så bare en besked:

"Vi er glade for at bekræfte, at du er udtaget til landsholdet."

Jeg stirrede på den i fem minutter i chok.

Jeg er så glad.

Det er en ære at blive udtaget.

Jeg har drømt om dette øjeblik, så jeg er så glad.

Min familie er glade, og vi kan ikke sætte ord på det.

Tillykke - Bukayo Saka er på 2020-HOLDET!

Alt det, der følger med en ung spiller i dag…

…er svært at forberede ham på, før han oplever det.

Da jeg først mødte Bukayo, var han nok omkring 14.

Jeg arbejdede for Arsenal.

Alle var bare begejstrede for det unge talent, der var på akademiet.

Han var en meget nysgerrig, venlig sjæl,

og virkede meget selvsikker.

Men stadig et meget blødt, blidt menneske.

Og så tog han skridtet op på førsteholdet.

Det er et vidunderligt mål fra teenageren, Bukayo Saka.

Man kan se opmærksomheden vokse og vokse.

Det er svært for folk at forstå, medmindre de lever i det.

Jeg ville bare beskytte ham

fra de dele af industrien, der er ret udfordrende.

Der er Saka igen! Stjernedrengen fortsætter med at skinne!

EUROPAMESTERSKABET

Da han kom til EM,

vidste jeg, at hvis han spillede godt,

ville hele hans verden ændre sig den sommer.

Det er Kane.

Jeg spiller ikke bare for min klub, det er hele landet.

Den kan falde til Saka!

Bukayo Saka scorer sit første mål for landsholdet!

England havde en chance for at vinde EM. Vi har ikke vundet den før.

Og jeg føler næsten et ansvar for at give noget tilbage

for al den tro og tillid, de har vist mig.