USA 94: Brazil's Return to Glory (Tetra: Acreditar de Novo)

Brasilien kan komme i front nu.

Kaptajnen placerer omhyggeligt bolden.

Italien har scoret på to ud af fire straffespark.

Dunga skal sparke.

Det her er et afgørende øjeblik.

Jeg var nervøs og tænkte: "Hvis jeg brænder, kan jeg ikke tage hjem."

Men på samme tid huskede jeg, at jeg havde bedt om at få den mulighed.

Her kommer Dunga.

SÃO PAULO BRASILIEN

VM 94 GILMAR

Jeg har otte timers optagelser bag om kulisserne.

Jeg har mange ting.

Det her fortæller hele historien i detaljer. Det var en anden tid.

Der findes ikke en afspiller længere. Jeg har mange ting.

Jeg begyndte at filme, og vi lavede et arkiv over alt, der skete.

Jeg fik en idé.

Hvad, hvis vi viste nye optagelser?

Indefra i omklædningsrummet og til holdmøderne.

De gode og dårlige øjeblikke. Alt.

Den her gruppe holdt sammen og overvandt svære stunder,

da mange ville se os fejle. Vi lader det ikke ske.

- Hvad var det? - Vores meget komfortable bus.

Det var en almindelig bus med drejekors og det hele.

Alt det, vi oplevede i de måneder…

Vi var sammen i omkring to, tre måneder.

Det skulle vi filme.

FOR FØRSTE GANG I 30 ÅR SES OPTAGELSER FILMET AF SPILLERNE SELV

- Vi gør det! - Hvad er der til frokost?

- Hvad er der til frokost? - Makaroni!

Vi spillede i Italien, så det var makaroni.

Det er opvarmningen. Vi var meget nervøse.

Jeg var fem år gammel, næsten seks, da jeg så VM i 1970.

Her kommer Pelé! Mål!

Som barn tænkte jeg:

"Jeg bliver verdensmester en dag. Jeg spiller på Seleção."

Brasilien er tredobbelt verdensmester!

Efter 24 år mødes Brasilien og Italien igen i en VM-finale.

Det er VM i 1994 i USA.

To årtier senere.

Kun os, der var til stede, kan beskrive den følelse.

Det er Brasilien mod Italien.

Vi er ét skridt fra den titel, som alle…

Firedobbelte mestre! Til dem, der hepper imod os! Firedobbelte!

Jeg ville være verdensmester og skrive historie.

Når jeg tog den trøje på, ændrede noget sig.

Høje forventninger.

Hvis vi ikke vandt VM, ville vi være fiaskoer.

Pres, krav.

- De spiller skidt. - Skrub hjem, Parreira!

Brasiliansk fodbold blev ødelagt i 1994.

Vi havde ikke vundet i 24 år. Det er lang tid for Brasilien.

Alle husker, at jeg kyssede stolpen, men de husker ikke min fejl.

Det første VM, der blev afgjort på straffe.

Da jeg tog straffesparket, var jeg nærmest ikke ved bevidsthed.

Vores folk er hårdtarbejdende og har lidt længe.

Jeg tænkte: "Jeg må bringe glæde til mit folk."

VM skulle bringe glæde til mit folk.

Så jeg ville gøre det hele en gang til. Jeg fortryder ingenting.

Den fjerde titel.

"Her var jeg, da det skete." "Jeg var sammen med min far." "Jeg var…"

Alle husker, hvor de var, da den kamp blev spillet.

Vi var meget opsatte på at blive verdensmestre.

Man skal have stor kontrol over sine følelser.

Et straffespark kan ændre dit liv.

Hvis Taffarel redder, er Brasilien mestre.

Baggio gør sig klar til at sparke.

BRASILIENS STORE COMEBACK

FIRE ÅR TIDLIGERE

Brasilien gør sig klar til at fejre kampen mellem Argentina og Brasilien

i ottendedelsfinalen til VM i 1990.

Meget spændende.

Brasilien og Argentina, en legendarisk rivalisering.

Til et VM skal du spille uden at lave fejl og med præcision.

For de har 11 gode spillere, og to eller tre af dem er afgørende.

Hvis du begår en fejl over for den spiller, er løbet kørt.

Hvis vi ikke lukker et mål ind, scorer vi.

Kampen mellem Brasilien og Argentina er fløjtet i gang!

Brasilien spillede bedst,

og Argentina havde én chance. Og hvem fik chancen?

Her kommer Maradona.

Et geni. Du kan intet gøre. Sådan er fodbold.

Maradona løber væk fra Dunga.

Nu skal han være forsigtig. Han afleverer til Caniggia.

Han dribler forbi Taffarel og scorer!

Brasilien er ude af VM i 1990.

Mange græder over nederlaget.

Nu kan vi blot vente til næste VM om fire år.

Da Brasilien tabte, angreb folk både Lazaroni

og mig.

Hvorfor Dunga-æraen?

Fordi det symboliserede en æra,

hvor Seleção var mere kendt for deres defensiv end deres kreativitet.

Vi skulle have skiftet træner.

Hvis brasilianerne vælger træneren, får han nemmere ved at passe sit job.

Man vælger ikke at være træner for Seleção.

Man bliver inviteret.

Parreira brugte dagen på Hilton Hotel i Rom.

Han talte meget med Pelé, men ville ikke give interviews.

Da Parreira blev valgt som træner, sagde han:

"Jeg gør det på én betingelse. Jeg tager Zagallo med mig."

Vi har kendt hinanden siden VM i 1970.

Hans ord var visdomsperler.

Vi kunne lide hinanden og kunne enes,

men først og fremmest gjorde vi vores bedste for Seleção.

PARREIRA SKAL LEDE SELEÇÃO.

HELTE ZINHO

Forberedelserne begyndte efter VM i 1990.

De samlede holdet, der skulle vinde den fjerde titel.

VM-kvalifikationen var helt anderledes dengang.

Hver kamp var afgørende.

Mange ventede på Seleção ved hotellet.

Raí blev endda kysset af fans.

Der var fire år mellem VM-slutrunderne.

I 1991 var jeg i god form og førte an i genopbygningen til 1994.

Kampen starter i La Paz.

Brasilien havde aldrig tabt en kvalifikationskamp.

Fare på færde. Pas på, Taffarel. Træk dig ikke, Taffarel.

Det er et stærkt skud. Mål til Bolivia.

Det var Brasiliens første nederlag i en kvalifikationskamp.

Brasilien vender hjem og søger forklaringer på nedturen.

Folk troede ikke på den generation.

Efter næsten 40 år med VM-kvalifikationskampe

led Brasilien første nederlag.

Da vi kom hjem, spillede vi mod Ecuador på Morumbi-stadion.

Folk buhede af os hele kampen.

Det skabte et meget fjendtligt miljø.

Her er grunden til, at de buher.

Parreira sagde, de to ikke kan spille sammen.

De satte spørgsmålstegn ved træneren og hans stil.

- Parreira er dårlig. - De bør skifte træner.

Jeg kan ikke lide Seleção.

Pressen ville have Parreira og Zagallo ud.

Men vi troede på dem.

Landsholdet troede på dem.

Parreira ud!

Vi holdt et aftenmøde med Parreira i Granja Comary.

Landsholdets træningslejr.

"Parreira, stop engang."

"Hvad mener du med, at du vil sige din stilling op?"

Det var en måde at styrke det engagement på.

"Vi fortsætter, Parreira. Vi vil være verdensmestre."

Beslutningens øjeblik.

Vi skulle spille i Recife. Jeg appellerede til Pernambuco-fansene.

"Vi har brug for jer."

Og da vi ankom til Recife, så vi noget ekstraordinært.

Lufthavnen var proppet med mennesker, og vi fik en varm velkomst.

Vi blev fejret. De krammede os og var meget kærlige.

Der var vel 5.000 mennesker, der ventede og råbte vores navne.

Raí!

Alt er klar til kampen på søndag. Jeg kan mærke varmen her i Recife.

"Du er hjemme. Vi elsker dig."

Spillerne behøver varme. Det gør vi alle. Vores familier…

Vores venner fra Recife kom os til undsætning.

Brasilien!

Der er solgt 69.000 billetter til morgendagens kamp.

Fra det øjeblik var der noget, der ændrede sig.

Ricardo Rocha foreslog,

at vi skulle udtrykke, hvordan vi havde det på banen.

Vi holdt i hånd.

Landsholdet går på banen på en anderledes måde.

Måske holder de i hånd for at gengælde den kærlighed,

som folk i Pernambuco har vist holdet.

Så de holder hinanden i hånden for at vise, at sådan vil de spille.

Vi kendte vores potentiale.

Vi vidste, hvad vi var i stand til.

Vi viste os virkelig frem den dag.

Kom så! Mål!

Se! Mål!

Mål!

Se! Mål!

Det ville være perfekt! Mål!

Brasiliens sjette mål.

Det er vores svar til dem, der beklagede sig.

Men så kom den afgørende kamp.

Den sidste kvalifikationskamp var imod Uruguay på Maracanã.

Så går det løs.

Maracanaço.

1950.

"Nej, ikke igen!"

Hvis vi tabte kampen, var vi ude.

Seleção kan skrive et endnu sørgeligere kapitel

og udelade Brasilien fra en VM-slutrunde for allerførste gang.

Jeg er sikker på, at vi kvalificerer os.

Hvis vi ikke kvalificerer os, så bare luk landet ned.

I samtlige interviews: "Hvad med Romário?" Jeg sagde: "Han kommer, når det er tid."

Romário!

Folk råber på Romário.

Romário gjorde det godt i Barcelona. Han var god i Europa.

Og alle vidste, hvor vigtig Romário var.

Jeg forventede faktisk at blive udtaget,

fordi Brasiliens situation var svær.

BRASILIEN BEDER ROMÁRIO KOMME TILBAGE

De blev presset til det.

Zagallo og Parreira ringede og sagde:

"Bebeto, vi overvejer at udtage Romário."

Trænerholdet spurgte ham, hvad han tænkte om det.

Han sagde: "Ja, udtag ham."

Bebeto har altid været en af mine bedste venner i fodbold.

Og min bedste partner på banen.

Kun to duoer har aldrig tabt, når de spillede sammen på seniorlansholdet.