Hannibal

Nogle gange lader jeg lysene være tændt om natten i mit lille hus.

Og går hen over de flade marker.

Når jeg kigger tilbage, er huset som en båd på havet.

Det er det eneste tidspunkt, jeg føler mig sikker.

Du stod i stilhed i Gareth Jacob Hobbs' hjem -

i de samme rum, som han havde været i.

Sig mig, Will... Taler de til dig?

Med støj og klarhed.

Du kunne fornemme hans galskab, som en blodhund...

Jeg prøvede så hårdt at kende Gareth Jacob Hobbs.

At se ham.

Gareth Jacob Hobbs, det er FBI.

Forbi billederne og det modbydelige, ud over linjerne i politirapporten -

mellem pixels i alle de -

printede ansigter af triste døde piger.

Se!

Hvordan havde du det med at se Marissa Shore, spiddet i hans gevir rum?

Skyldig.

Fordi du ikke kunne redde hende.

Fordi jeg følte det som om, at jeg dræbte hende...

Jeg kom så tæt på ham.

Nogle gange...

Følte jeg, at vi gjorde de samme ting, på forskellige tidspunkter af dagen -

- som om jeg spiste, tog bad eller sov på samme tid, som han gjorde.

Selv efter, han døde?

Selv efter han døde?

Som om du blev til ham.

Jeg ved godt, hvem jeg er.

Jeg er ikke Gareth Jacob Hobbs, doktor Lecter.

Danske tekster af: Next Generation Subbers.

Bordet er blevet dækket.

Familiemiddag.

Jeg var ikke inviteret.

Jeg sætter mig for enden af bordet.

Min plads. Jeg sidder ved siden af fru Turner.

Jeg er æresgæsten.

Ingen har spist noget endnu.

Hvis du ikke spiser dine grøntsager, så får du ingen dessert.

Ingen går fra bordet.

Alle er bange for at bevæge sig. Selv de små opfører sig ordentligt.

Jeg har bragt min egen familie med til dette hjemmerøveri -

- og kontrollerer familien Turner med trusler om vold.

Trusler, der bliver til handling.

Familien Turner bliver henrettet samtidig.

Undtagen fru Turner, som dør sidst.

Dette er min metode.

Jeg skyder fru Turner.

Hvad ser du, Will?

- Familieværdier. - Hvis familieværdier?

Okay, Karen og Roger Turner, barndoms kærester, ejer et godt ejendomsfirma.

- Gode samfundsborgere, tre børn. - Minus et barn.

Jessie, en søn, forsvandt sidste år -

- blev sidst set gå ind i en autocamper ved en rasteplads på Route 47.

- Muligvis løbet væk, muligvis bortført. - Eller begge dele.

Når elendigheden regner, så vælter det ned.

Falske ansigter i familieportrætterne.

Lag på lag af løgne, forrådt af et trist blik i et barns øjne.

Norman Rockwell med en patron.

- Noget tegn på indbrud? - Ingen smadrede ruder, alt er lukket.

De ringede garanteret på hoveddøren.

Jeg har skudhuller øverst på væggen, og igen herovre.

- Få kuglerne ud og sendt til undersøgelse. - Det burde ikke være et problem.

De højtsiddende skudhuller passer til scenen med ligene.

Vinklen på indgangshul i kraniet, sammenholdt med aktuelt udgangshul -

- konisk blodsprøjt. Skytten skød nedefra og op, bøjede sig sikkert ned.

- Hvornår blev Jessie bortført? - For lidt over et år siden.

PORT HAVEN PSYKIATRISK KLINIK. BALTIMORE, MARYLAND.

Jeg kan skjule, hvad der skete med mig.

Jeg skal bare bruge et tørklæde.

At skjule, hvad der skete med dig, modarbejder formålet med, at du er her.

Hvis du deler det, så vil det hjælpe med at gøre det normalt igen.

Jeg er ikke normal. Ikke længere.

Det, der skete med dig er ikke normalt.

Nogle af disse kvinder deler intet.

De snakker, som små piger -

- fortæller alle, hvad der er sket med dem uden at snakke om det.

Nogle traumer kan stoppe stemmens udvikling.

Og nogle ofre fremviser ind i mellem offerrollen ufrivilligt.

Det gør jeg ikke.

Det er ikke nødvendigvis rigtigt.

Din offerrolle har en høj profil.

Kendisoffer.

Der var en, der spurgte om jeg havde beholdt mit blodplettede tøj.

Hvordan føltes det?

Som, at jeg gerne ville hjem.

Men jeg har jo ikke et hjem mere, vel?

Det skal du nok få igen. Jeg skal nok hjælpe dig med at finde et.

Jeg vil gerne have, du giver støttegruppen en chance mere, Abigail.

Støttegruppen suger al livet ud af mig.

At være alene kan suge lige så meget.

Du er nødt til at finde en, du kan dele din oplevelse med.

Hej.

- Har du en aftale? - Har du en øl?

Har du haft en interessant dag med Abigail?

Ja, vi har arbejdet med sorg.

Trauma, indgriben.

Det er på rette spor.

Jeg tror, hun måske kæmper med en mild depression.

Hun?

Der er intet galt med lidt selvmedicinering, vel doktor?

Forbandet være professionel høflighed.

Det er så hårdt, at se en kvik ung pige komme så meget ud på et sidespor.

Måske er det tid til, at Abigail bliver løsladt fra klinikken.

Løsladt til hvad?

Tilbage til vildnisset?

At tilbringe hver eneste dag nedsunket i tragedie gør måske mere skade end gavn.

Hun burde være ude i verden.

At finde sig et fodfæste giver hende måske gåpåmodet til at bevæge sig fremad.

Abigail er ikke i stand til at tackle den virkelige verden.

- Hvor skal hun bo? - Jeg foreslår ikke at svigte hende.

Hannibal, det er en pige, som var meget knyttet til sine forældre.

At du træder ind, som en erstatning, vil blot fungere, som en krykke.

Jeg tror, Abigail skal finde ud af tingene selv i et sikkert klinisk miljø.

Det vil give hende gåpåmodet til at bevæge sig fremad.

Jeg bøjer mig for min ærede kollegas passion.

Passion er en god ting.

Det får blodet til at cirkulere.

Jeg er glad for, vi ikke havde våben hjemme.

Havde skudt mine søstre, blot for at få dem ud af badeværelset.

- Jeg kunne lide at have en stor familie. - Far og mor gav mig en gave. En tvilling.

Hvem ville ikke have to af mig? Lad mig gætte. Enebarn.

Hvad får dig til at sige det?

Familiegnidninger er ofte en katalysator for personlighedens udvikling.

Jeg var den ældste, så alle gnidningerne gled ned ad bakke.

Ja, alle intentionerne og ansvaret bliver overført til den førstefødte.

Forbereder dem på fremtidig succes.

Min lillesøster slap af sted med mord.

- Hun narrede dem alle. - Jeg troede, dem i midten var problemet.

Midten er den gode plads.

Prøver altid at regne ud, hvor de passer ind.

De kan blive store politikere. Eller elendige.

Alle ofrene har forsvarssår undtagen fru Turner.

Der er tilgivelse.

Hvilket offer tilgiver morderen i dødsøjeblikket?

En mor.

- Fortæl mig om din mor. - Doven psykiatri, Dr. Lecter.

Lavthængende frugter.

Jeg formoder, at den hænger på en høj gren.

- Meget svær at nå. - Ligesom min mor.

- Lærte hende aldrig at kende. - Et interessant sted at starte.

Fortæl mig om din mor. Lad os starte der.

Begge mine forældre døde da jeg var meget lille.

Den legendariske forældreløse indtil -

- jeg blev adopteret af min onkel Robertos, som 16-årig.

Du har det forældreløse til fælles med Abigail Hobbs.

Jeg tror, vi vil opdage, at du og jeg har meget til fælles med Abigail.

Hun har allerede udvist anlæg for det psykologiske.

Der er noget dybt fremmed ved familie -

- som et jakkesæt, der ikke passer. Jeg kunne aldrig forbinde mig med det.

- Du har skabt din egen familie. - Jeg har skabt en familie af strejfere -

- og tak fordi, du fodrede dem mens jeg var væk.

Jeg hentydede til Abigail.

Fortæl mig om familien Turner. Var de velhavende? Sad de godt i det?

- De levede, som om, de havde penge. - Havde din familie penge, Will?

Vi var fattige. Jeg fulgte min far fra bådværfterne i -

- Biloxi og Greenville til søbådene på Eerie.

Altid den nye dreng i skolen, altid den fremmede.

Altid.

Hvilket nag bar fru Turners morder til hende?

Moderskabet.

Ikke moderskabet.

En fordrejet udgave af det.

En modificeret blodpølse fra Ali Babs Gastronomie Practique.

Du lovede at bringe din kone med til mit middagsbord.

Vi bliver nødt til at tage os sammen, for vi kan ikke have -

- at du diagnosticerer vores ægteskabelige problemer på én gang.

- Hvad er det, jeg skal til at spise? - Kanin.

- Han skulle have hoppet hurtigere. - Ja, det skulle han.

Men heldigvis for os gjorde han ikke.

Vores ven Will, virker plaget i dag.

Vi ved ikke, hvilke mareridt, der ligger sammenrullet under Wills pude.

Børn, der myrder andre børn, er -

ikke et ukendt begreb for Will.

Han mistænker stadig Abigail Hobbs i hendes fars forbrydelser.

Måske drejer mareridtene under Wills pude sig om -

- at han tog fejl omkring hende. - Børn fører os tilbage til vores barndom.

Måske mærker Will livets slæbebåd før han mærker FBI og dig.

Enklere tider og bådværfter med far.

At livet er et anker, der slæber efter ham i voldsomt vejr.

Han har brug for et anker, Jack.

Et par gummisko, størrelse 39, fra Turnerhuset.

Trådet på den venstre indikerer forskellig benlængde.

- Er det usædvanligt? - Ikke hos en 12-årig.

Vækstzonerne er helt ude af kurs. En fod er længere end den anden -

- et ben, der er længere. Pubertet for fuld hammer.

Hvordan endte Jessie Turner med at se ud? Ingen har set ham i over et år.

Jeg har finpudset den nuværende højde og vægt -

- fra bortførelsesrapporten. Selv med den normale vækstspurt mellem år 11 og 12 -

- vil han højst være 120 centimeter og veje 36 kilo.

Guds gave til en spor analytiker. Fedtede fingeraftryk over det hele.

- Ingen sammenfald, men de er smukke. - Jeg har isoleret syv par skoaftryk.

Turners inklusive Jessies trukket fra -

- så er vi nede på tre ukendte. Skoene er fra størrelse 39 -

35, og en drengs 27½.

- Den forsvundne drengs. - Jeg tror, jeg har fundet et af dem.

Oftest, i forbindelse med seksuelle overgreb -

- har bidemærket en gusten plet i midten, et sugemærke.

I nogle sager har det ikke. For nogle mordere er at bide måske et kampmønster -

- lige så meget, som et seksuelt. - Klassen er færdig, alle ud.

Hvad har jeg lige sagt? Af sted!