The Terror

Jeg troede, du skulle rejse i dag.

Abuela bad mig blive et par dage til

og grave haven op for hende.

I sidste uge bad hun dig blive og lappe taget.

Vil du have, at jeg rejser?

Nej.

Nej, selvfølgelig ikke.

Jeg ved ikke, hvad jeg vil.

Om et par dage vil du være fri for mig.

- Hvad skete der med den stakkel? - Han forlod hende bare.

- Forlod hende? - Ja, midt om natten.

- Med fem børn? - Ja, hun brød grædende sammen.

Søde skat...

Du kan godt fortælle ham, hvad du føler.

Maria, bland dig udenom deres sager.

Her. Abuela er bange for, at du skal fryse.

Tak.

Noget nyt?

Intet endnu.

Jeg har skrevet til alle lejrene.

Men...

...hvis retten lukker dem ned, finder jeg ham aldrig.

I det mindste kunne dine forældre tage hjem.

Jeg lader dig være i fred.

Bliv bare.

Hvis du vil.

At være her...

Det bringer minder.

Om alle de ting, jeg sagde.

Huset.

Jordloddet.

Du må have tænkt, at jeg var skør.

Nej.

Det gjorde jeg aldrig.

JANUAR, 1945

Måske skulle vi ikke...

Du ved intet om havearbejde.

I tre år har du kun talt om at komme væk.

Og nu vil du blive?

Hvad med Chester?

Hvad, hvis han kommer tilbage, og vi er væk?

Hvorfor vente på sådan en utaknemmelig søn?

Næste.

Hvor er major Bowen?

Han blev kaldt til Washington DC.

Pludseligt. Han virkede bekymret.

Han er nok væk et stykke tid.

Hvem er din sponsor? Corbett Delaney?

Han ejer California Canning Company.

- Jeg skal være hans gartner. - Kan du lave havearbejde?

Ja. Rigtig godt.

Din erstatning.

Til din tilbagevenden.

25 dollars.

Per styk. Og en billet hjem.

Held og lykke.

Næste.

Hvornår skal vi behandle dine hjemsendelsespapirer?

Det ved jeg ikke endnu.

Jeg har ikke et job, og nu hvor major Bowen er væk...

- Majoren kom tilbage i dag. - Gjorde han det?

- Konichiwa! - Der er han jo.

George.

Frøken Yoshida.

Hvordan var Washington?

Den sædvanlige rutine.

Utroligt nok savnede jeg maden her.

- Det er stadig tidligt. - Abuela vågner hvert øjeblik.

- Hun kan ikke... - Luz, det har varet i flere uger.

Hvor længe skal vi lade, som om hun ikke ved det?

Hun ved det ikke. Hvis du ikke har en bedre idé...

Faktisk,

så har jeg det.

Lad denne binding af rosenkransen

af den hellige Jomfru Maria

lede jer i jeres forening.

Gud velsigne jer.

I Faderen, Sønnen og Helligåndens navn.

Amen.

Du må kysse bruden.

Doña Maria.

Tak.

442. infanteri.

Kun japanere. Flere kom fra dette center end noget andet.

Vi er ikke som de andre steder.

Vi skaber patrioter.

Jeg gør din seng klar.

Tak, okasan.

Hej. Så...

- Fik du mit brev? - Jeg forstod hovedpunkterne.

Jeg er ked af det med Ken.

Men du skulle ikke have sendt båndet til Washington.

Bowen er tilbage. Han lader, som om intet er galt.

De fik det øjensynlig aldrig.

Nej, reglerne gælder ikke for ham. Hvis nogen i hans kreds...

Det er en ære at have dig tilbage, Yoshida.

Det har været nogle svære måneder.

Dit besøg er lige, hvad vi trængte til. Vi er så stolte af dig.

Ikke sandt, søs?

Absolut.

Fortæl, hvordan du har haft det.

Jeg har haft det godt. Jeg har hvervet nye rekrutter.

Vi har nogle ivrige unge mænd.

Det var en smuk vielse.

Bare vi kunne have haft den i en rigtig kirke med mere familie.

Fra begge sider.

Det er bedre sådan her, mi hijo.

Jo færre, der ved, du er her, desto bedre for alle.

Policia! Så sent?

Chester, gå.

- Luz... - Gør, hvad hun siger.

- Skynd dig. - Gå. Luk døren. Gå!

Godaften, frue.

Sherifferne fra Aguayo amt.

Undskyld, vi kommer så sent. Må vi komme ind?

Hvad er det?

Min far er savnet.

- Så ingen noget? - Ingenting.

Jeg lagde kun en seddel til ham.

Abuela...

Hvad laver du?

Din far er ikke typen, der bare forsvinder.

Han er altid ansvarlig og punktlig. Det ved du godt.

Vi må ære hans ånd.

Ingen ved, hvad der er sket. Han kan stadig være i live.

Der er kun en måde at finde ud af, om han har krydset grænsen.

Abuela, nej.

Hvad taler hun om?

Hun er en curandera.

Det er meget gammel magi.

Min familie tror på den.

Tror du på den?

Jeg tror...

der er mere i verden, end nogen af os vil forstå.

Betyder det, at du kan tale med de døde?

Nej. Men vi kan opklare, om nogens ånd

stadig er blandt de levende.

Det er en gammel tro.

At når en person dør,

bliver en del af deres ånd i knoglerne.

- I deres hår. - Og billeder.

Et billede fanger et øjeblik i en ånds liv.

Curanderismo kan føre os dertil, hvor Bartolo sad,

da han fik taget dette billede.

Men kun hvis han er død.

Hvis det fejler...

...så ved vi, at han stadig er i live.

Men ingen af os vil gøre det.

Hvorfor ikke?

Mi hijo, vi kan bruge magien, men ikke kontrollere den.

Nogle er aldrig vendt tilbage.

Andre...

...vil simpelthen ikke.

Der må være sket en fejl.

Min far er i live. Han kan ikke bare forsvinde.

Det tror du på, ikke?

Jeg håber, at han stadig er i live.

Men...

Men hvad?

Curanderismo.

Denne magi.

Jeg vil prøve den.

442. regiment er det fineste i den amerikanske hær.

Vil du hjælpe os med at vinde krigen?

Ja, hr.

Så vil vi gerne have dig.

Få din lægeundersøgelse, soldat.

Værsgo.

Du har lavet kaffe til mig så længe, at jeg ville gengælde tjenesten.

- Den drikker ikke sig selv. - Tak. Den er stadig lidt varm.

Har du fundet en sponsor, så du kan blive frigivet?

Nej. Ikke endnu.

Lad mig se, hvad jeg kan gøre. Det manglede da bare.

Du kan sikkert drikke den nu.

Nyd den.

Walt.

Toshiro. Hvad laver du her?

Jeg fyldte 18 i sidste måned. Jeg er gammel nok nu.

Hør her...

Alle de steder, det er for farligt at sende hvide soldater hen,

sender de os til i stedet.

Fyrene i min enhed dør hurtigere, end de kan blive udskiftet.

Det er derfor, jeg er her.

Fortæller du alle rekrutterne det?

Toshiro, med al respekt, så er det her ikke noget for dig.

I opfører jeg alle sammen, som om jeg er et barn,

men jeg har kun set folk dø omkring mig.

Min mor, min far, mine venner...

Jeg tog min eksamen i et fængsel.

Ikke så sært, at jeg vil slå ihjel.

Hvis du ikke vil tage min blanket, vil en anden.

Frøken Yoshida, der er du jo.

Du skal komme med mig.

Hvabehar?

Bilen brød sammen med alle drikkevarerne og festudstyret.

Jeg forstår ikke.

Vi holder et lille gilde, men det er tophemmeligt.

Vi fejrer, at din bror er kommet hjem og...

...folk som dig, der må forlade lejren.

Jeg talte med min gamle oberstløjtnant i Long Beach,