Jade Eyed Leopard

I dette idylliske paradis, et sted fuld af dyreliv,

forekommer der altid en vis anspændthed.

De må være på vagt og spejde efter tegnene, der kan redde deres liv.

Men kun de opmærksomme ser det.

Og selv da kan det være indbildning.

I dag er dette syn virkeligt.

Men ikke nogen trussel.

Hun er udmattet på en savlende og uværdig måde.

Ud over sin afslapningsstil er denne lille leopard unik på en anden måde.

Hendes øjne har en meget usædvanlig jadegrøn farve.

Det her er hendes historie.

Toto er et kælenavn, der betyder "lille" på swahili. Hun er lillebitte.

Men navnet har også en anden forklaring.

Lad os starte fra begyndelsen. Eller måske før det.

Ved en flod i Olare Motorogireservatet i udkanten af Maasai Mara

har en meget større leopardhun svært ved at sove.

Det er varmt.

Men søvnproblemet har sin årsag under hendes smukke pletter.

I hendes opsvulmede mave venter Toto

utålmodigt på at indlede sin historie.

Hun hedder Fig, og, gravid eller ej,

lader hun til at nyde at ligge med ansigtet nedad og tungen dinglende.

Men nu er det slut med at hvile.

I dag skal Fig finde et sikrere sted i et område

med en af verdens højeste koncentrationer af løver og hyæner.

En nærliggende safarilejr er perfekt til hendes planer.

Hun manøvrerer sin krop til en lidet leopardlignende nedstigning

og går over den lille bæk.

Lejren ligger ved denne rolige lille flod.

Så i dag træffer den store leopardhun Fig en beslutning, som forandrer alt.

Hun finder et roligt sted under telt nummer fem.

Og der føder hun Toto, en unge,

der i løbet af få dage snubler rundt under gulvet og i undervegetation.

Hun er selvsikker, men ikke så sikker på fødderne.

Men hun har klatring i blodet, og Fig er sjældent langt væk.

Hendes udlejere beslutter sig for at markere teltet som "optaget".

Dette femstjernede fristed bliver ungens tidligste minde om et hjem.

Ligesom sin mor har hun en tunge, der ser ud til at leve sit eget liv.

I to uger bor leoparderne i den lille lejr, der kaldes Mara Toto.

Deraf ungens navn.

Fig var klog nok til at finde et sikkert tilflugtssted.

Men at føde en unge ved en flod har sine risici.

Hun holder vagt hele tiden.

Hun kan ikke gøre så meget ved den døde flodhest tæt på hulen.

Eller den opmærksomhed, den tiltrækker sig.

Mens de er distraherede, og Toto holder sig skjult under teltet,

er hun i sikkerhed, men Fig holder øje med hyænerne.

Så ser hun det.

Et klanmedlem kan lugte noget andet end det stinkende kadaver.

Regn i Afrika er både en gave og en fare.

Tricket er at afgøre, hvad det er i dag.

Fig har ikke mulighed for at drage fordel af det nu.

Hvis Toto bliver forvirret eller går på eventyr, kan hun blive væk,

og regnen skyller hendes duft væk.

Fig må hurtigt tilbage.

Men i stedet for at holde sig skjult

træffer Fig endnu en beslutning, der kan være klog eller livsfarlig.

Hun hører det og ved, hvad der venter.

Efter timer med regn forvandles den blide flod til en vild strøm.

Floden går over sine bredder og finder nye veje

lige gennem deres hjem i lejren.

Deres hule oversvømmes. Trygheden er skyllet væk.

Deres overlevelse afhænger nu helt af Fig, så hun er altid i bevægelse.

Fig er klar over, at det, der ligger hinsides horisonten,

er endnu en begivenhed, der vil forandre deres liv.

Det begynder med de malede heste.

Mere end 250.000 zebraer plasker rundt i Marafloden

på vej mod hendes revir.

Den hypnotiske lyd af mere end en million gnuer forbløffer Toto nu

og fylder luften med forventning og kaos.

Trods faren for at blive trampet ned, kigger Fig efter en større trussel.

De uundgåelige nomadiske løver.

De ødelægger alt i deres umodne forsøg på at skabe kaos.

Fig er en mester i at udnytte kaosset her hvert år.

Men hun har ikke det hele for sig selv.

Hjordene er trætte og vagtsomme.

Så de går ud i åbent terræn, væk fra egnede steder til baghold.

Det er ikke det, Fig ønsker, men de unge løver vil jage.

Jagten er i gang. Én ting er sikker: Nogen vil dø i nat.

De unge nomadiske løver planlægger bagholdet.

Men de giver ikke alt, hvad de har i sig.

Fig ser på, desperat efter at få en chance mod gnuerne.

Men hvilken risiko følger med?

Billederne fra varmekameraet viser natten, som bebos af Fig og løverne.

Man kan se verden gennem varme.

Og hun ser en overophedet gnu

efter flere timers mislykkede løveangreb.

Det er uafgjort, og nogle gange kan det være godt at markere

også over for en anden art.

Måske kan hun udfordre den unge, drægtige hyænehun.

Men hyæner holder ikke deres bytte hemmelige længe. Rygtet spredes.

Endnu flere hyæner dukker op ud af mørket.

En sidste trodsighed, og så må hun gå.

Lige så pludseligt, som de kom, vender hjordene sydpå mod Tanzania,

så roen sænker sig igen over Olare-reservatet og Mara.

Dyrene blev i hendes revir meget længere end ventet i år.

Tre livsvigtige måneder, hvor Fig underviser i alle sine kundskaber

og udvikler Totos træklatringsfærdigheder.

Deres bånd vokser sig stærkere.

Men Toto er ikke klar over, at de dovne dage snart forandres,

når det bliver stadig varmere, og hjordene forlader den stille flod

for at finde nye vandkilder på den anden side af sletterne.

Ud over lektionerne i træklatring og selvsikkerhed højt oppe

skal Toto lære mange andre ting.

Hjordene efterlader kort, afgnavet græs bag sig.

En udfordring for Thomsongazellen, der har brug for beskyttelse ved fødslen.

En af Totos lektioner er at kigge uden for sin lille boble med sin mor.

Hun har ikke bemærket, hvad Fig kigger på.

Figs pludselige bevægelser får næsten Toto til at falde ned fra træet.

Hun er på vej hen mod den nyfødte.

Thomsongazeller har en taktik for det her.

De forlader ganske enkelt ungen og går væk for at aflede den jagende.

Nu har hun endelig fået Totos opmærksomhed.

Fig kredser rundt.

Men Thomsongazellens taktik snyder også en zebra.

Og det komplicerer tingene.

For den unge hingst er der noget ved græsset, der virker underligt.

For zebraen er det en overraskelse, da den brune plet i græsset

rejser sig op og går sin vej.

"Går" er måske ikke det bedste ord for den her bevægelse.

Men det er innovativt nok til at holde zebraen interesseret.

Hver gang ungen snubler,

er hans nye zebrababysitter der med et hjælpsomt skub.

Men det forhold gør det ikke lettere for Fig.

Men det kan måske lære Toto noget.

Hun vil være mere opmærksom på sine omgivelser nu.

Krævende og sultne unger