The Terror

Vi kan ikke forudsige fremtiden. Den skrives af for mange hænder.

Frue Furuya, De behøver ikke at gøre det her.

Den er klar om en uge.

Så løser alting sig.

TERMINAL ISLAND SAN PEDRO, CALIFORNIEN 1941

Furuya-san, jeg kondolerer.

Smil, dreng.

Din mor holder øje med dig.

Mor, far.

Et foto.

Furuya-san, med Deres kones portræt, tak.

De glemte den.

Kryster.

-Et varsel langvejsfra. -Sikke noget vrøvl.

Alle kan se det! End ikke de døde kan finde hvile.

-Vi er ikke i Japan længere. -Præcis!

Vi glemmer, når de gamle ånder kalder på os.

En ånd?

Efter så mange år? Fra så langt væk?

Far, vil du tjekke fangsten?

Du, tykke!

Kæmp mod fisken. Du er mesteren.

Jeg vejede 50 kilo,

da jeg blev kåret til San Pedros tun-boksemester.

Boksede du mod en tunfisk?

I 1915.

Jeg var lige kommet fra San Francisco.

Jeg dyrkede te. Jeg havde aldrig fisket før.

Men jeg fangede en blåfinnet tun på 90 kilo i Newport Bay.

Jeg halede den ind.

Fisken sad på dækket, sådan her.

Jeg knockoutede den.

En slag!

Derefter kaldte de mig San Pedros tun-boksemester.

Far. Fisker vi for sjov nu?

Syv til os.

Fire til havet.

For held.

For fru Furuya.

Der var bakemono til begravelsen.

Kender I til bakemono?

Den slags, man kan se, eller følte du den?

Jeg troede, vi havde efterladt den slags i det gamle land.

Og hvis de eksisterede, hvorfor skulle de så komme her?

Hvorfor ikke? Det gjorde vi.

Chester, gør dig nyttig.

Smuk fangst, hr. Grichuk!

Vandet er koldt i dag.

Perfekt til makrel.

Henry-san, du siger, at alting er perfekt til makrel.

Du godeste.

Hvad er det her?

Du giver mine piger et hjerteanfald.

For stor bifangst. Det vil tage ti piger at sortere dem.

-20 tonnet. -Hr. Grichuk, prisen er 40.

20. Der er folk, der siger, at jeg ikke burde købe af jer.

-Du ved, hvad folk siger. -Måske er det for koldt.

Bundfiskene stiger til overfladen.

Hr. Grichuk, min far har givet denne konservesfabrik

bugtens bedste fisk i årevis. Han fortjener 40.

40 dollars per ton makrel.

Ikke makrel blandet med djævlefisk, blæksprutte eller noget andet.

Vi sorterer den selv.

Vi fjerner alle skidtfisk. Det er bedre at spise dem.

Men din makrel koster 40 tonnet.

Vil du blive kaptajn? Lær at fiske.

-Henry-san! -Chester!

Hej, Chet.

Hva' så, fætter?

-Flot skramlekasse. -Packard.

Kun seks japanere på øen har deres egen bil.

Far, det er Marlon. Fra flådestationen.

Så du er den hakujin, der tager til Los Angeles hele tiden.

Hør ikke på ham. Han tror, jeg bliver på øen for evigt.

Jeg købte billetter til i morgen.

Vi inviterer Walt Yoshida i biografen.

Down Mexico Way i Orpheum. Gene Autry.

-Hvornår får du fri? -Først om otte timer.

Hele kysten er i beredskab.

Jeg skal holde udkig efter spioner, særligt japanere.

Marlon.

Hold min søn væk fra flådestationen, okay?

Hvis de ser ham, kan de komme til at skyde ham.

Dit hjerte slår så hurtigt.

Du sagde, du havde prøvet det før.

Det er ikke det.

Din far er nede ad gangen.

Mind mig ikke om det.

Okay. Vi gør det ikke, men siger vi gjorde det.

Eller vi gør det.

Men siger ikke noget.

Ja.

Det lyder bedre.

Hallo.

Har du den?

Tag den mørke først.

Gaio. Dagen efter tilføjer du den lyse. Toki.

Når blødningen begynder,

så kan du holde op.

Vi forbryder os mod Gud.

Det ville gøre det af med min far.

Det gjorde det af med os.

Hvad skal vi gøre efter det her?

Jeg har ikke tænkt så langt.

Det eneste, jeg ser i mit hoved, er fru Furuya.

Hun ligger der. Så ufordærvet.

Hold op! Det var ikke din skyld.

Hun begik selvmord, efter vi bad om det.

-Hvis hun mente, det var forkert... -Hun gjorde det, fordi det var mig.

Hun ville hjælpe os med den forfærdelige ting, vi havde gjort...

Så...

Hvad gør vi nu?

Når det er forbi,

så fortæl din far, at du er okay.

Madforgiftning.

Du skal gå til lægen.

Når det bliver jul...

...kan vi glemme det.

Det hele.

Du bliver sygeplejeelev,

og jeg rejser rundt i landet.

Intet kan komme på tværs.

Hør...

...min far ønskede altid, at jeg skulle blive nonne.

Måske som en bod for min mor.

Jeg ville gøre det.

Søster Illuminata.

En dag indså jeg, at det var, fordi jeg godt kunne lide, hvordan det lød.

Ikke at blive det.

Jeg ville...

Jeg ville fortælle dig det, men fik det aldrig sagt.

Jeg ville ønske, vi kunne have kørt en tur i min fars Packard.

Den er kulsort.

Så flot.

Han kører kun rundt på den lille ø.

De flyttede fra en lille ø til en endnu mindre ø.

Det er hele deres verden.

Det kan jeg ikke gøre.

Tak for det her.

Du må hellere gå først.

Hvis fangstens kvalitet falder, så må man tilpasse sig.

Hr. Grichuk, kvaliteten er den samme.

Det siger De... Men se.

Disse splittere er til makreller på 225-285 gram.

Deres småfisk skal pigerne splitte i hånden.

De må forstå, at jeg ikke kan betale 40 for dem.

Okay. Hvor meget?

Det ved jeg ikke. 20?

15? Hvad mener De, de er værd?

Pis!

Åh nej! Hjælp mig!

Stan?

Stan, hvad skete der?

Er alt i orden?

Chester? Aftensmad.

Hej.

Tak, fordi I ventede.

Det ser lækkert ud.

-Venter vi ikke på Walt? -Han forbereder sig derhjemme.

Betty sejler hjem fra Tokyo. Walt har ikke set hende i et år.

Hun har et semester tilbage, men det er bedre at vende hjem, mens hun kan.

Brylluppet er i marts.

Og snart, et barnebarn.

Det er den årstid i livet, hvor vores frø bærer frugt.

Det er sandt.

Har de ikke sagt, at jeg flytter til fastlandet?

Bladene søger fotografer ude vestpå.

Vi får se.

Skal jeg være fisker resten af livet?

Chester, der er sikkert her. Det er et godt liv.

Der er krig i hele verden.

Så mange mennesker dør.

For 23 år siden sejlede jeg i tre uger

med intet andet end et foto af denne mand.

Jeg var så lettet over, at han så ud som på billedet!

Livet er hårdt, Chester.

Man kan ikke klare det uden familien.

Spørg bare fru Furuya.

-Bon appetit. -Bon appetit.

Jeg beklager virkelig.

Det passer mig faktisk godt.

Jeg går ud med en hakujin fra flådestationen.

Jeg tager det som et tegn på, at mine forældre ikke ved noget.

Virkelig?

Det er nok bedst, at de ikke ved noget.

-De ville dø. Eller jeg ville dø. -Har du ikke fortalt Walt det?

Nej. Min bror er lige så japansk som ris.

Jeg tror ikke, han kan forestille sig det.

Ved du, hvad der er skræmmende?

At Hideo Furuya ville drikke sig plørefuld,

banke sin kone og vågne uden nogen erindring om det,

se de blå mærker og banke hende igen,

fordi han troede, at hun var utro.

Det er et uhyre.

Her. Er det her?

Hvor fru Furuya gjorde det?

Politiet trampede over det hele.

Om en uge er der ingen spor efter, at det skete.

Ved du, hvorfor hun gjorde det?

Jeg...