House of the Dragon

Vi er samlet i dag ved Havets Sæde -

for at overdrage lady Laena af huset Velaryon -

til det evige vand, Havkongens herredømme -

hvor han skal våge over hende til evig tid.

Lady Laena drager nu ud på sin sidste sørejse -

og efterlader sig to ægtefødte døtre på stranden.

Selv om deres mor -

aldrig vender tilbage fra sin rejse -

vil de for altid være bundet af blod.

Saltet strømmer gennem Velaryon-slægtens årer.

Vores er tykt.

Vores er ægte.

Og vores må aldrig fortyndes.

Min kære niece.

Må din vind være lige så stærk som din ryg -

dit hav være lige så roligt som din ånd -

og dine net være lige så fyldte som dit hjerte.

Fra havet er vi kommet.

Til havet skal vi vende tilbage.

Har du set din far?

Dine små kusiner har mistet deres mor.

De kunne godt bruge lidt trøst.

- Jeg har lige så meget krav på sympati. - Jace.

Vi burde være på Harrenhal og sørge over lord Lyonel og ser Harwin.

Det ville ikke være passende.

Huset Velaryon er vores slægtninge, det er Strong-familien ikke.

Se på mig. Forstår du det?

Hånden drejer væven

En rulle grønt, en rulle sort

Drager af kød væver drager af garn

Hånden drejer væven

- En rulle grønt, en rulle sort ... - Vi har intet tilfælles.

- Hun er vores søster. - Så gift du dig med hende.

Jeg ville opfylde min pligt, hvis mor havde trolovet os.

Gid det var så vel.

Det ville styrke familien og holde vores valyriske blod rent.

- Hun er en idiot. - Hun bliver din dronning.

En rulle sort ...

Vi har faktisk én ting tilfælles.

Vi holder begge to meget af skabninger med meget lange ben.

Pige! En til!

Aegon ...

Drager af kød væver drager af garn

Lyonel Strongs søn har stirret på Dem, siden vi ankom, Deres Nåde.

Skamløst.

Det er et stolt blik, ser Criston. Larys er den nye lord af Harrenhal.

Både mit sæde og High Tide bliver dine en dag, Lucerys.

Din bror bliver naturligvis konge.

Han skal udholde endeløse råd og ceremonier.

Men Tidevandets Hersker regerer over havet.

Undskyld, men jeg vil ikke have det.

Det er din fødselsret, knægt.

Hvis jeg bliver lord af Driftmark, betyder det, at alle er døde.

- Det gør mig meget ondt. - Tak.

- Piger. - Mormor.

Jeg vil ikke have, at mor skal være død.

Hent Deres velynder.

Broder.

Dine piger ligner deres mor på en prik.

Det både trøster og piner, kan jeg tydeligt huske.

Guderne kan være grusomme.

De har været særligt grusomme mod dig.

Ja.

Tag med os tilbage til King's Landing.

- Det er på tide, at du vender hjem. - Pentos er mit hjem.

- Og mine børns. - Daemon ...

Vi har haft vores uoverensstemmelser, men lad dem blive i fortiden.

Der er en plads til dig ved mit hof, hvis du skulle få brug for den.

Jeg har ikke brug for noget som helst.

Broder ...

Må jeg kondolere, min prins.

Uanset hvor fed iglen bliver, vil den altid have mere.

- Gå i seng. - Men, mor ...

Nu, i seng.

Jeg går i seng, Aemma.

Skal jeg tage mig af dronning Alicent?

- Nej, ser Harrold. - Så har De nattevagten, ser Criston.

Javel.

Broder!

Gå i seng!

Hun ville vende hjem.

Men det nægtede han hende.

Daemon gjorde det, han mente, var bedst.

Daemon gør kun, hvad der er bedst for Daemon.

Laena havde brug for vores maestre.

Lægerne i Pentos er lige så veluddannede som vores maestre.

Du leder efter en, du kan give skylden for gudernes gerning.

Måske har guderne spottet os.

For vores umættelige hovmod.

Kronen var din -

indtil de tåber ved storrådet flåede den af dit hoved.

Er det så forfærdeligt, at din mand vil vinde den tilbage?

Lad os lægge den løgn til side i nat af alle nætter.

Du er ikke drevet af et ønske om retfærdighed, men af din ærgerrighed.

Dit begær efter tronen.

Hvis ikke for dig selv, så for dine efterkommere.

Jeg opgav tanken om at bære kronen for en generation siden.

Det er dig, der nægter at opgive denne stræben -

selv om den koster os vores børn.

Hvad er dette korte, dødelige liv ...

... hvis ikke en stræben efter en arv?

Det er muligt, at du lever dit liv for arven, Corlys.

Jeg vil have, at Driftmark skal gå igennem Laenas linje til Baela.

Til en ægte Velaryon.

Bekendtgør det nu, mens alle er samlet.

Vi kan sige, at det er for at ære Laenas minde.

Og gøre vores søn arveløs?

Han bliver kongegemal.

Hans søn skal arve Jerntronen.

Vil du have mig til at kaste en endnu mørkere skygge over de drenge?

Vi er alene. Sig bare den sandhed, vi begge to kender.

Rhaenyras børn er ikke af dit blod.

Men det er Laenas.

De er hendes arv.

Historien husker ikke blod.

Den husker navne.

Laenor har været rastløs i årevis, men nu ...

... bliver han ubrugelig.

Eller værre.

Jeg ved om nogen, at vores ægteskab er en farce.

Men jeg gør mig i det mindste umage for at holde facaden.

Du har mere at tabe.

Det har været mit lod, siden min far gjorde mig til arving.

Vi prøvede faktisk.

At blive gravide.

Vi ...

... gjorde vores pligt, så godt vi kunne.

Men til ingen nytte.

Der var ingen nydelse i det.

Den fandt jeg et andet sted.

Det føltes rart at være begæret.

Jeg kan forstå, at ser Harwin var dig ...

... meget hengiven.

Ja, det var han.

Og jeg stolede på ham.

Jeg skulle have forbudt ser Harwin at vende tilbage til Flodlandene.

Harrens forbandelse skulle være lige så stærk nu som efter Erobringen.

Det er en spøgelseshistorie.

En, ser Otto og dronningen med glæde ville udnytte.

Jeg tror ikke på, at Alicent er i stand til at myrde med koldt blod.

Nå, men ...

Vi besidder alle evnen til moralsk fordærv.

Mere, end du ville tro.

Jeg tror på, at du gør.

Hvis du anklager mig for moralsk fordærv, må du være mere specifik.

Jeg har været alene.

- Du lod mig i stikken. - Jeg skånede dig. Du var et barn.

Ja. Ja, jeg var et barn.

Og se, hvordan mit liv gik uden dig.

En ynkværdig tragedie.

Hvad mon du så tænker om mit?

Jeg ved meget lidt om det.

Elskede du hende?

Vi var ganske lykkelige.

Det i sig selv er en stor bedrift.

- Det er jeg ked af. - Det skal du ikke være.

Jeg får i det mindste lov til at sørge over mine tab.

Rhaenyra.

Jeg er ikke et barn længere.

Jeg vil have dig.

Pis.

Ja!

Jace. Jace, vågn op. Vågn op!

- Nogen har stjålet Vhagar. - Hvad?

Hvem er det?

- Jace, hvad laver du? - Det er ham.

- Det er mig. - Vhagar er min mors drage.

Din mor er død.

- Og Vhagar har en ny rytter nu. - Hun skulle have været min.

Så skulle du have taget hende.

Måske kan dine fætre finde en gris til dig. Den ville passe godt til dig.

Hvis du angriber mig igen, fodrer jeg min drage med dig!

I vil dø skrigende i flammerne, præcis som jeres far gjorde.

- Bastarder! - Min far er stadig i live.

Han ved det ikke, vel? Lord Strong.

Jace!

Stop øjeblikkeligt!

Gå væk!

Min prins. Lad mig se det.

I guder ...

Hvordan kunne De lade det ske?

Jeg skal nok få svar.

Prinserne skulle have ligget i deres senge.

Hvem havde vagten?

Prinsen blev overfaldet af sine egne slægtninge.

De har aflagt eder på, at De ville forsvare og beskytte mit blod!

Det gør mig ondt.

Kongegarden har aldrig før forsvaret prinser mod prinser ...

Det er ikke et svar!

Det skal nok hele, ikke sandt, maester?

Kødet skal nok hele.

Men han mister øjet, Deres Nåde.

- Hvor var du? - Mig?

Hvad skulle det til for?

Det var intet sammenlignet med det, din bror blev udsat for, imens du drak!

- Hvad foregår der her? - Baela. Rhaena.

Hvad skete der?

Hvad skete der?

Jace?

Luke!