Temple

- Jeg lider af Lancasters syndrom. - Jeg giver ikke op.

Uanset hvor risikabelt og ulovligt det er.

Hvis det ikke virker, så lov at give slip på mig.

Okay, det lover jeg.

Lee, det er Daniel Milton. Fortæl mig lidt om stedet.

Jeg søger en kirurg til at udføre en operation på en bekendt -

- der ikke vil gennem de normale kanaler.

Jeg gør det på én betingelse.

Jeg må opbevare noget hernede en stund.

Du vil fortælle alle, hun er død.

- Tror han, han kan helbrede hende? - Ja, eller Anna kan.

Vil Beth hade mig, fordi jeg ikke adlød?

- Hvad er alternativet? - Det kender vi.

- Fortæl mig om klinikken. - Der er intet at fortælle.

Vil det ...?

Hvad gør du med ham? Han kan ikke blive her.

- Døren! - Din idiot.

- Han skal straffes for Sebastian. - Hendes nyrer svigter.

Nej!

- Jeg kan ikke opereres. - Jo, af mig.

Ellers dør du. Det kan jeg ikke leve med.

Ved hun, at du har taget hendes nyre?

Hvor er han?

- Nej! - Skyd ham!

- Nå, det er i dag. - Det er i dag.

Hvordan har du det?

Jeg er spændt.

Også jeg.

- Tak. - For hvad?

For ikke at lade mig dø og smide mig i havet.

Det var så lidt.

Det her sted er som vores andet hjem.

- Ja. Vil du da gerne blive? - Nej, aldrig. Jeg vil hjem.

Det vil jeg også.

Det er noget af en historie.

Næsten helt utrolig.

Men du er ikke død, og det er det vigtigste.

- Nej, eller ja. - Ja.

Du er ikke længere forsvundet. Tydeligvis.

- Du er jo lige her. - Ja, det er jeg.

Det må have været noget af et chok. At din kone ...

... pludselig bankede på døren kl. 8 i morges.

- Ja, det var det. - Ja, men lad mig afklare en ting.

Du tog ud i en hytte for at foregive at begå selvmord -

da du troede, du var døende?

Ja.

Er det ikke en smule vanvittigt?

Jo, det er det vel.

Hvem ved, hvordan man reagerer -

på en uhelbredelig diagnose?

Hvorfor ledte du ikke dér? Det er jo din ejendom, ikke?

- Jo, og det gjorde jeg også. - Ja, det gjorde han.

Fandt han dig ikke?

Nej.

- Fordi jeg gemte mig. - Gemte du dig?

Under sengen? I et skab?

Undskyld, jeg ved, at det lød skørt. Nej, jeg gemte mig på stranden.

Stranden.

- Havde du intet med det at gøre? - Nej.

- Men du er læge, ikke? - Hjertekirurg.

- Du redder folks liv. - Ja, det gør jeg.

Eller jeg prøver.

Han er beskeden. Han er en fremragende kirurg.

- På hvilket hospital? - St. Simons.

De må væk.

- Tunnellerne? - Ja, måske.

Bevar fatningen, Lee.

- Jeg slog nogen ihjel. - I selvforsvar.

- Jamie, lav lidt te til Lee. - I en kande eller i krus?

En kande.

- Kuglen må ud. - Her? Nu?

- Ja. - For fanden da. Pis!

- Daniel. - Hvad?

- Daniel. - Hvad?

Skaf noget vand.

Vand!

Er du glad for dit arbejde?

Ja, meget.

- Havde din kone en livsforsikring? - Nej.

Så ingen økonomiske krav efter hendes død?

- Nej. - Tjek det gerne.

Er I lykkeligt gift?

- Ja, meget. - Bestemt.

Ingen hemmeligheder eller løgne? Ingen andre involveret?

Nej.

Vi bør ikke se hinanden mere.

Javel.

Er det en god start på resten af livet?

Vi krænker hende.

Nej. Vi redder hende fra medvirken til to dødsfald.

Vil du fortælle hende, hun har været her hele tiden?

Jo færre, der kender til bunkeren, desto bedre.

Når Lee har ryddet stedet, kan vi glemme alt om den.

Hvad vil du gøre?

Komme videre.

- Nå, Lancasters syndrom? - Ja.

- Helbredte du dig selv? - Ja.

Efter flere års søgen fandt du pludselig midlet?

- Lige i tide til at redde dit liv? - Ja.

Det var heldigt.

- Ændringen i omgivelserne hjalp til. - Hvordan det?

Jeg var ude i naturen og væk fra al stressen her i livet.

Og jeg var der ikke.

Det ville hjælpe alle at trække stikket i ny og næ.

Ingen nyheder, deadlines eller søvnløse nætter.

Alle burde prøve det.

Og du er fuldstændig sund og rask nu?

Åh gud, Daniel.

Jeg måtte gøre det, ellers var du død.

- Men hvordan? Hvor? - Her.

- I den her lejlighed? - Ja.

Til det er helet op, må du hvile dig. Du kan ikke se Eve.

Hvor fik du den fra?

- Betyder det noget? - Ja, selvfølgelig.

- Du er rask nu. - Fortæl mig det.

Hospitalet. Transplantationsteamet hjalp mig.

- En person havde brug for den. - Ja, du havde brug for den.

Jeg føler mig rask, men skal naturligvis undersøges.

Ja, sørg for at blive det.

Var det alt? Kan vi gå nu?

Ja, I kan gå nu.

Vi gjorde det.

- Bliv ved med at gå. - Rolig. Alt er fint.

- Hvad var det med stranden? - Det røg bare ud af mig.

- Kan vi hente Eve nu? - Vi kan ikke bare dukke op.

- Jeg kan ikke vente. - Det bliver du nødt til.

Vi må forberede hende.

- Jeg kommer ikke gennem dagen. - Jo, du gør.

- Hyg dig og nyd at være i live. - Det er så mærkeligt.

- På den gode måde? - Ja, fantastisk.

Vi ringer til hende.

- Far, kan jeg ringe tilbage? - Bliver du klar til senere?

- Senere? - Ja, klokken 17.

- På et tidspunkt talte vi om kl. 18. - Ja, fint.

- Hvor er du? - Jeg er på vej til undervisning.

- Eve, seriøst? - Jeg må løbe. Vi ses senere.

- Er hun okay? - Alt virker fint.

Er vi klar? Vi skal slippe på samme tid.

Pis, det skal være nu!

- Pis. - Eve, nu!

Stop!

HVILKET NYE NORMALE?

Astrocyt-transplantationer vil udgøre det fremskridt -

vi har arbejdet henimod i årevis.

Nu kan vi være på forkant med et radikalt gennembrud -

med minimale investeringer.

- Det er meget interessant. - Enig.

Men det er fuldstændig teoretisk.

Du har ingen data til at påvise teorien.

- Det er et skud i mørket. - Sådan sker gennembrud.

- Sandt. - Ikke helt.

Jeg ville møde dig ud af respekt for dit arbejde med Beth Milton.

- Men jeg var skeptisk. - Javel.

Din præsentation var imponerende -

- men intet i dag har ændret min mening.

Ms. Willems.

Jeg beklager skuffelsen. Jeg troede, hun ville være på.

Du tog fejl.

Hvis du kan bevise den her research rent klinisk på egen hånd -

så kan vi drøfte det igen.

- Bevise det? - Ja.

- Med et menneskeligt forsøg? - Ja.

- Godmorgen, mr. Milton. Skøn morgen. - Smuk.

- Travl dag? - Meget.

- Hvordan går det med Eve? - Meget fint.

- Og Margaret? - Skønt.

- Sig, at jeg spurgte til hende. - Ja.

- Hav en dejlig dag. - I lige måde, mr. Milton.

Godt så.

Skønt. Godt gået, Joe.

Nå, nu, hvor hullet i aorta er lavet -

- kan du sy øverste del af transplantatet fast her, okay?

Sluk mobilerne.

Godt så.

Når vi er færdige her, kan vi gå videre ...

Undskyld, kan du?

Afvis opkaldet.

Nå ...

LEE SIMMONS

Undskyld mig.

Hvorfor ringer du?

- Ring kun i et nødstilfælde. - Det er et nødstilfælde.

- Det er en katastrofe. - Hvor er du?

- I bunkeren. - Hvad?

I bunkeren, okay? Du må komme øjeblikkeligt.

Bliv der.

Jeg må gå.

Joe, kan du færdiggøre resten, og sy ham sammen?

Godt.

Lee? Lee?

Daniel!

Kom denne vej. Hurtigt!

Var det ikke en idiotsikret plan?

Jeg kan jo ikke forudsige vejret. Vandet må være steget. Eller noget.

- Hvorfor forlod du ikke bare stedet? - Deroppe?

- Hvorfor ville jeg dog det? - Vi skal bruge en boltsaks.

- Hvorfor ringede du til Anna? - Hvorfor dog ikke?

- Har du en boltsaks, Lee? - Ja, jeg henter den.

- Hvad? - Ser du ikke, hvor skrøbelig han er?

Det har vi prøvet. Det sidder fast.