HIS & HERS

Godmorgen. Jeg sender direkte fra Dahlonega,

hvor der er sket en dramatisk udvikling i drabssagen om Rachel Hopkins.

7.500 venner og naboer vågner op til den dystre virkelighed,

at en af dem kan være seriemorder.

Da det er en ny udvikling, er der ikke mange oplysninger endnu,

især da det er første dag af Gold Rush Days-festivalen,

som typisk er en festdag.

Det er dog bekræftet, at det nye offer er Helen Wang,

rektor for den private pigeskole St. Hilary's.

Jeg har ikke mere nyt, men når jeg ved mere, får I besked.

Anna Andrews her i Dahlonega for WSK.

Vi mennesker er i stand til at forvolde stor lidelse.

Stor pinsel.

Stor smerte.

Og dog er det farligste, vi gør, at lyve...

...for andre.

Og for os selv.

Vi skulle have afhørt hende i går.

Sagde Anna, hvad hun lavede her?

Miss Wang lagde åbenbart en besked på hendes B&B

og bad hende møde sig her.

På en lørdag?

Hun sagde, at hun ankom,

fandt liget, ringede til sin kameramand og så til os.

Okay, hør her.

Ring til Dahlonega Manor, hvor Anna bor, og tjek, om det passer.

- Jeg taler med hende. - Jeg har hendes telefon.

Gav hun dig adgang?

Nej. Jeg bad om det, men...

- Hun grinede ad dig. - Ja.

Ja.

HANS OG HENDES

- Stan, må vi lige være alene? - Ja.

- Vi smutter, folkens. - Er du okay?

- Hvad laver du her? - Det fortalte jeg din makker.

- Må jeg få min telefon? - Værsgo.

Fortæl mig det. Skridt for skridt.

Helen bad mig møde hende her kl. 7.

Jeg fandt hende død 7.05. 7.06 ringede jeg til min kameramand.

7.08 ringede jeg til min chef. 7.45 ringede jeg til alarmcentralen.

Alletiders. Du ringede til din kameramand og derefter alarmcentralen?

Hun var allerede død. Det er mit job at rapportere om det.

Betjent Scott sagde, dørene var låst. Hvordan kom du ind?

Det må du spørge Helen om.

- Okay, men... - Undskyld mig.

Jeg skal spørge dig.

- Hvor var du, da Rachel døde? - Hvorfor?

- Det ved du godt. - I Atlanta.

- Kan du bevise det? - Behøver jeg det, Jack?

Var det det hele?

Ja. Du bliver i bygningen. Forstået?

Folk ringer og skriver. Atlanta elsker dig.

- Gid... Glem det. - Nej! Gid hvad?

Gid du kunne banke seertallet op, så det ikke ser ud, som om jeg favoriserer dig.

- Jeg skal prøve. - På dem.

Mange tak. Ja. Tak.

- Hvem var det? - Natportieren. Opkaldet kom efter midnat.

Miss Andrews fik først beskeden tidligt i morges.

Det var en kvinde, som ringede.

To kvinder, bedste venner siden gymnasiet, dræbt.

En kniv blev anvendt til begge drab.

- Begge havde et venskabsarmbånd i munden. - Begge kendte Clyde Duffie.

Her er ingen fingeraftryk.

Ikke engang offerets.

Er alt tørret af? Måske er det en professionel?

Måske hyrede Clyde en. Lad os tjekke alle hans opkald den seneste måned.

Og tjek, om han har hævet store kontantbeløb.

Du bad jo om et baggrundstjek på Richard Jones.

- Ja. - Svaret er kommet.

Overfald for tre år siden. Brækkede kæben på en kvinde.

Et øjeblik.

Har du set Anna?

Giv din kone lidt fred. Tro mig, hun gider dig ikke.

Tag dig hellere af dit eget ægteskab.

- Du ved intet om mig eller mit ægteskab. - Jeg ved, du boller udenom.

- Nå, ved du det? - Ja. Generer det dig?

Synd, jeg ikke er en kvinde, du kan brække kæben på.

Hun kørte den vej.

DAHLONEGA RÅDHUS

Tro mig, borgmester, det vil kun blive værre.

Men jeg kan hjælpe dig.

TV-dækket borgermøde. Mere omtale. Hvorfor skulle jeg hælde benzin på bålet?

- Man bekæmper ild med ild. - Nej.

Man fjerner ilten, kvæler flammerne. Vi skal have slukket branden.

Den slags virkede, indtil folk fik internet.

Fortæller man ikke historien selv, gør en anden det.

Og hvad er historien?

At byen, befolkningen og borgmesteren er stærke, trygge og ikke bange.

Fortæl Amerika, at Dahlonega fungerer som normalt.

Og hvad får du ud af det?

Jeg stammer herfra.

- Jeg holder af byen. Min mor bor her. - Det vidste jeg ikke.

Jeg troede, at kendisser hellere end gerne udbasunerede deres privatliv.

Jeg tror...

...at vi to oplevede vores opvækst her forskelligt.

Har du overvejet, at din succes for en stor del skyldes Dahlonega?

- Ja. - Et godt råd...

I stedet for at ærgre dig over, hvor du kommer fra,

så tænk på, hvor heldig du var.

Skift attitude.

Til hvad?

"Tak, Dahlonega."

Javel.

Må jeg give dig et råd?

Endelig.

Godt. Dahlonega lever af turisme.

De 45-65-årige, som elsker vin, løvfald, lov og orden og har overskud.

- Er det korrekt? - Ja, det er.

Ved du, hvem der er store fans af true crime?

Onlinedetektiver med campingvogn, lav indkomst og medbragt mad.

Proffer ville udnytte chancen.

Ellers overlader man det til internettet. Og ved du, hvad der så vil ske?

Den offentlige menings usynlige hånd vil tage en håndfuld af dit flotte hår

og stikke et økonomi-dræbende seriemorderrygte

op i røven på dig, hr. borgmester.

Og så held og lykke med at blive genvalgt.

Nå. Hvad siger du?

LØGNER

Det tager kun få sekunder,

når halspulsåren og venerne er skåret over.

Men med et snit er det svært at sige, om samme type kniv blev anvendt.

Det er lige meget, om kniven er den samme.

Det er den samme person, som brugte den.

Det fortæller armbåndet. Den oplysning har pressen ikke fået, så...

...drabene må hænge sammen.

Vent nu lidt. Var de afklippede negle en souvenir ved det sidste drab...

Hun har sine øjne, hvis det er det, du tænker på.

Begge gange var der en besked.

Først var det fingerneglene. Der stod et ord.

Her er det panden. Samme person.

Hæfteklammerne kan være en besked.

"Se intet ondt", eller "vend det blinde øje til".

Men der er store okulære skader.

Det kræver kræfter at få klammerne til at sidde fast i blødt væv.

- Doc, har du et dødstidspunkt? - Ikke på klokkeslæt.

Men dødsstivheden er på sit højeste.

Det sker som regel efter 12 timer med rimelig luftudskiftning.

Armbåndet er stort set magen til, ikke?

Jo.

Det er identisk med det sidste.

Det ser ikke slidt ud. Trådene virker nye.

Jeg kan tjekke, hvor de sælges.

Vi er ikke kommet videre med sæden.

Ingen match i databasen, og mr. Duffie er impotent.

Det hævder han.

Prøverne, vi tog, vil afgøre det.

Men at dømme efter de strap-ons med lange remme i hans affald

taler han måske sandt.

Det vender sig i mig.

Hvis Duffie var morderen, hvad var motivet så?

De havde regler om Rachels udenomssex.

Det måtte ikke være en i Dahlonega. Sæden er ikke hans.

- Hans kone brød reglerne. - Ja.

Men hvorfor skulle han dræbe miss Wang?

Vi må finde ud af, hvor opringningen til Dahlonega Manor kom fra.

- Hvorfor? - Den kom efter midnat, ikke?

Helen var død.

- Ja. - Ja.

- Sig, hvad du finder ud af. - Ja.

- Hvad fanden, Jack? - Undskyld, Zoe.

Roder du i mine ting?

Jeg skal vide, hvad det her er.

- Hvad? - Hvor har du det fra?

- Seriøst? - Ja.

Brød du ind på grund af det?

- Jeg brød ikke ind. - Et venskabsarmbånd?

Det er ikke halssmykket fra Titanic .

- Hvor har du det fra? - Gud fri mig.

- Anna lavede dem til os. - Har Anna et?

Jeg behøver ikke at svare på dine spørgsmål.

Du må hjælpe mig. Hvilket forhold havde Rachel og Helen?

Helen var lesbisk. Rachel var biseksuel. I hvert fald i gymnasiet.

Hun var lun på din kone, men Anna var et dydsmønster.

Var det derfor, venskabet gik i stykker?

Det kan jeg ikke huske. Rachel kedede sig sikkert.

Pokkers, øjeblik. Hvad så, sherif?

Borgmesteren vil holde borgermøde på TV for at sikre sig genvalg.

- Hvornår? - I aften.

Du skal tage det. Du kender sagen bedst.

Der er gået mindre end et døgn. De oplysninger skal ikke offentliggøres.

Det er ikke min beslutning. Forbered dig, og berolig alle.

- Og få sagen opklaret. - For fanden da. Det er et dumt træk.

Gud... Gudfader.

DAHLONEGAS BORGMESTER FEJRER 15 ÅR SOM FIRMAEJER

Godmorgen. Betjent Adams her. Jeg vil spørge til din mor.

Hun flakkede om igen i går. Jeg vil høre, om hun er okay.

Ring endelig til mig på sherifkontoret. Hav en god dag.

Mor.

Mor!

Mor?

Er du herinde?

Jeg plagede min mor,

så hun købte det som en tidlig fødselsdagsgave.

Men jeg må ikke gå i bukserne udenfor huset,

medmindre jeg dækker ordet "lækker".

Hvad synes du?

Jeg synes, det er så sødt.

Jeg har også noget til dig. Tag den på til din fest i næste uge.

Det er en Wonderbra.

- Tak, Rache. - Prøv den.