FROM

Tidligere...

Bare få fjernet den tingest!

- Træk! Er du okay? - Min ankel. Den er gået af led.

Lad os få hende hjem.

Jeg vil fange en af dem og få den til at tale.

Hej. Måske skal vi bytte i aften.

- Jeg tager bussen. - Hvorfor?

Jeg vil se vores venner, når de kommer ud af skoven i aften.

Vi skal bygge et fort, og så vil jeg fortælle en historie.

- Er det afgrøderne? - Ja, vi vil kompostere dem.

Hvad der end foregår, så lover jeg, at det går over.

- Er mit barn okay? - Lad os se, hvad kortene siger.

Miranda kaldte det flasketræet. Originalen står i en by i nærheden.

- Miranda lavede det til mig. - Det kan ikke passe.

Jeg fandt det på caféen. Kør ind til siden!

- Lad mig... - Nej! Vi kører!

- Hvor er jeg? - Der ligger et træ på vejen.

Vogn 45 til hospitalet, kan I høre mig?

Vogn 45, kom ind.

Modtager I? Der er bare støj.

Hvor er folk henne? Der plejer at være biler på denne tid.

Vi flytter det ikke, så...

- Vogn 45, modtager I? - Åh gud.

Et træ blokerer vejen. Vogn 45, modtager I?

Gå tilbage i bilen.

Nej.

Vogn 45...

Tag en omvej. Kør udenom. Kom, lad os gå ind igen.

- Det går ikke. - Vi kører en anden vej. Det er okay.

Det hjælper ikke.

Lad os få dig ind i bilen igen.

- Hallo? - Ethan? Det er Thomas.

Mor har problemer.

- Hun er i en ambulance. - Hvilken ambulance?

Vent og se. Hun er på vej. Du må hjælpe hende uden at være bange.

- Hvem er det? - Det er Thomas.

- Hvem er det i virkeligheden? - Hvad sker der?

- Hvem taler du med? - Han siger, han er Thomas.

- Hallo. - Lad mine børn være.

Men de er ikke dine børn mere.

Far?

Hvad sagde han?

Tal til mig, Ethan! Hvad sagde han?

At mor er i live. Hun er i en ambulance og har brug for hjælp.

- Hvad venter du på? Saml den op. - Gør det selv. Jeg rører den ikke.

Slap af. Den er død.

Fuglen smadrede et vindue for at komme ind.

Jeg vil ikke have noget med den forbandede fugl at gøre.

Og det virker indlysende -

- men tror du, det er klogt at lave tarotlæsninger her?

Nu er det nok!

Vi har nok at bekymre os om i forvejen.

- Er du okay? - Ja.

Er du sikker?

Jeg anede ikke, at her var så spændende. Åbn.

- Flot. - Det er altså ikke nødvendigt.

Jo, det er. Jeg undersøger altid mine patienter -

- når de har været ude for psykotiske fugle.

Det er også godt at tænke på andet, end at Kristi er ude ved søen.

De skal nok klare sig. De har ly og talismaner.

- Mere behøver man ikke. - Det ved jeg.

Men jeg ville have det på samme måde, hvis det var Ellis.

Drik.

Det er rart bare at tage sig af en gravid bjørnemor igen.

Du ser meget bedre ud nu. Du har lidt farve i kinderne.

Har du spist noget?

Ja, jeg fandt endelig noget, jeg kan holde nede.

Godt. Så bliver barnet stærkt.

Vi plejede at lege her.

Ikke om natten. Da måtte vi gemme os. Der var ingen talismaner dengang.

Men om dagen legede min søster og jeg inde i husene.

Vi lod, som om vi var hjemme igen.

Hun kunne bedst lide det her hus.

- Kom du her med din søster? - Også med min mor, men de døde.

Ligesom Nathan. Jeg myrdede dem bare ikke.

Er det nok?

Ja, det er fint.

- Hvad er det, vi gør? - Jeg skal komme i tanker om ting.

Hvilke ting?

Da jeg var barn, ville min mor redde alle, men hun døde.

Og så døde alle.

Jeg kan ikke huske hvordan...

...eller hvorfor, og det bliver snart nødvendigt.

- Hvorfor? - Der sker for mange forandringer.

Det har aldrig sneet her før.

Vi må ned i kælderen. Her fortælles dagshistorier.

Kælderen er til hemmeligheder.

Hallo, Juniper 5.

Hvorfor er vi stadig i skoven? Vi var lige uden for byen?

- Hvad siger gps'en? - Ingen dækning.

Vi må køre i ring.

- Godt. Jeg vender om. - Nej, det må du ikke!

- Bare fortsæt. - Rolig nu.

- Du kører bare væk fra byen. - By? Vi skal finde motorvejen.

Ja, ja, men hør nu på mig.

Mørket er farligt her.

Men vi når snart til en by, hvor vi kan få hjælp.

Bare kør videre!

Så du vil holde øje med dem -

- og se, hvordan de bevæger sig, og hvad de gør?

Og hvad så? Vil det lære dig, hvordan du fanger en?

- Ja. Noget i den stil. - Okay.

Der sker vel ikke noget forfærdeligt.

- Hvorfor er du her? - Hvad mener du?

Jeg sagde, vi kunne bytte. Du kunne sove på politistationen nu.

- Så hvad laver du her? - Det rager ikke dig.

Kan du ikke være ligeglad?

Hvis jeg skal høre på dig hele natten, vil jeg vide hvorfor.

Hvis der er den mindste mulighed for, at du kan få os ud herfra -

- vil jeg hjælpe til, uanset hvor idiotisk din plan er.

Så nu er du pludselig med på holdet?

Hvis du havde set, hvad jeg har set, ville du nok også være det.

- Hvad taler du om? - Hvad tror du, jeg taler om, Boyd?

Da jeg, Julie og Marielle... Hvor vi end var...

Alle her taler om, hvor bange de er for at dø.

Det er vist ikke det værste, der kan ske her.

Jeg vil væk.

Se at få noget søvn. Det bliver en lang dag i morgen.

- Undskyld. Vækkede jeg dig? - Nej, det var smerten i min ankel.

Er der noget, jeg kan gøre?

Nej, ikke før hævelsen falder.

Hvad skriver du?

Det er bare noget til min mor.

Kinesere skriver breve til de døde ved højtider.

- Det er ikke en helligdag, men... - Det ville hun blive glad for.

- Ja. - Jeg mente det, jeg sagde før.

- Du er ikke alene her. - Alt er bare anderledes nu.

Ja.

Det føles bare, som om lige pludselig...

...er alt det, jeg kæmpede for, forsvundet.

Og det, jeg troede, jeg skulle hjem til.

Og de to, jeg ville tale med om det, var dig og min mor.

- Du kan stadig tale med mig. - Kan det vente til i morgen tidlig?

Undskyld.

Det er lige meget. Jeg er vågen.

Hej.

Vil I høre noget vildt?

Den aften alle døde, var jeg nede i kælderen.

Min mor sagde, at vi skulle gemme os der, men Eloise hørte ikke efter.

Men det gjorde jeg.

Jeg blev der til næste morgen.

Da jeg kom ud, var der døde mennesker overalt.

Den dag mødte jeg drengen i hvidt.

- Kender du drengen i hvidt? - Ja, han er min ven.

Han var min eneste ven i alle de år, jeg var alene.

Jeg kunne ikke begrave dem alle.

De lå bare på gaden, og jeg kunne ikke begrave dem.

Så drengen i hvidt sagde -

- at jeg skulle finde nogle ting, der betød noget for dem.

Så kunne jeg begrave dem i stedet.

Hjælper tingene dig til at huske, hvorfor det skete?

Det tror jeg.

- Hvorfor sidder vi her? - Fordi det er et fort.

- Hvad skal du bruge mig til? - Jeg vil ikke gøre det alene.

Jeg skal måske huske nogle uhyggelige ting.

Og du er den mest uhyggelige her, så du bliver ikke bange.

- Er du altid så rastløs? - Der er noget galt.

Det burde vrimle med dem nu.

- Virkelig? - De er jo ekstreme vanedyr.

Hende i sygeplejerskeuniformen kommer her hver aften.

Hun står ved vinduet og nynner.

Hun står bare og banker på ruden og smiler i ti minutter.

Og der er en, der plejer at sidde ovre ved gyngen.

Den lader benene dingle.

- Et par plejer at sidde ved poolen. - Du holder godt øje med dem.

Der er ikke noget tv. I kan trække for om aftenen, mens jeg...

Sagen er, at de følger et mønster. En rutine.

De burde være i gang med det nu.

Nu.

- Det giver ingen mening. - Jeg kender den her vej!

Der er en by med folk, der kan hjælpe os med at finde tilbage.

Vi skal bare fortsætte den vej!

Vi er der nu! Stop bilen!

Jeg stopper ikke her midt i ødemarken.

- Fandens. - Hold da kæft. Hvad fanden?

Det er en ambulance. Det var det, han sagde.

Hallo!

- Mor! - Åh nej! Kom her!

- Jeg har ham! - Nej!

- Ind med dig! - Mor!

- I skal stoppe bilen. - Jeg siger det ikke igen, okay?

Pis.

- Hvad er der? - Et lig på vejen.

- Hvad, hvis mor er derude? - Hvad taler han om?

Stemmen i telefonen sagde, hun var i en ambulance.

Der ligger nogen på vejen.

- Nej, det er ikke et menneske! - Hør! Nu tager du det roligt!

Nej! Du hører ikke efter!

Hvor skal du hen? Nej, du må ikke gå ud!

Det bliver din død!

- Nu skal du slappe af! - Det kan du selv gøre!

Det bliver deres død!

Hold da kæft. Kan du høre mig?

Okay. Hjælp mig med at vende hende.

Der er ingen puls.

Hey, drenge. Damen går helt rødbede derinde.

Hvad i...

Åh gud!

Tilbage!

- Det var skud! - Så er de tingester derude nu.