HIS & HERS

Folk kender måske mit ansigt.

De kender måske mit navn.

Men de vil aldrig lære mig at kende.

Kunne hun ikke ringe? Professionelle ordner hendes hår...

Efterforskningen af drabet på Rachel Hopkins fortsætter.

Man ser på en mulig forbindelse til St. Hilary's Girls School,

den lokale eliteskole, som Hopkins engang gik på.

Vi skjuler os alle bag det selv, vi viser verden.

Hopkins' nære ven og rektor for St. Hilary's,

Helen Wang, har nægtet at tale med os.

Men folk ændrer sig ikke.

Ikke rigtigt. Ikke indeni.

Ej, hvor surt.

- Sjovt, Rachel. - Hvad hader jeg?

- Førsteårselever? - Helen!

Nej. Jeg hader usikre mennesker.

Adr.

Det er underligt. For hendes søster er tjekket.

- Måske dulmer hun følelserne med mad. - Så har hun mange følelser.

Hun er nok bare ensom. Vi kunne invitere hende herover.

Hent hende. Jeg henter en cola til.

Hun gør nok noget ved den.

Catherine.

- Kom over til os. - Jeg ved ikke...

De gider ikke at have mig derovre.

De kan godt være søde.

Hej, Catherine.

- Hvad læser du? - Mary Shelleys Frankenstein.

Fedt.

Catherine Kelly!

Hvordan har du det?

Hold da op. Jeg er vild med dit hår. Hvad er din hemmelighed?

- Jeg har ikke nogen. - Det er meget pænere...

Undskyld. Tag min.

- Det gør ikke noget. - Jeg insisterer.

- Jeg behøver ikke en til. - Drik nu.

- Der er kommet noget i. - Det er der.

Pis.

Hvad?

Hun har lige drukket mit pis!

Hold da op!

- Jeg vidste det ikke. - Åh nej!

Åh nej!

- Nej! - Farvel.

Hold nu op.

- Du er for meget. - Nej!

Lexy er ikke ligefrem vejarbejder, grøftegraver eller bygningsarbejder.

Hun lever af at sidde på sin flade.

Fantastisk. Slip hende løs.

Perfektion tager tid.

Ævl. Vi skal i gang.

- Vi går. - Tænder.

- Godt. - Mange tak.

Tak skal I have.

Du har GBI's pressemøde om sigtelserne,

anklageren aldrig rådspurgte dem om.

Og det bavl om politireformen. Bla, bla, bla.

- Vi lægger ud med Dahlonega, ikke? - Jo. Og luk den så ned.

Hvad mener du? Jeg er lige begyndt.

Vi kan ikke få mere ud af en død, hvid kvinde, uanset antallet af stiksår.

Okay, se på mig.

Dyb indånding.

Vi behøver ikke et home run. Bare nå til anden base.

Jeg tænkte på at sige noget.

Fortælle Atlanta, at jeg havde brug for orlov,

men at jeg er tilbage og taknemmelig for støtten.

Skøn idé. Og synk så, som om du har en klump i halsen.

- Vi ser, hvordan seerne reagerer og... - Og hvad?

Hvem ved?

Dronningens hjemkomst.

HANS OG HENDES

- GÆT, HVIS BROR JEG KNALDER... - ER SEX MED J BEDRE?

AFPRESNING?! BLAND MIG UDENOM!

Afpresning. Hvorfor?

- FOR SENT. - HAR DU DROPPET J?

Trygl. Trygl om det, Clyde,

- Kom så, bitch. - Ja, dit svin...

- Rachel, klem hans nosser. - Kan du lide det, Clyde?

- Slå ham, Helen! - Kan du lide det?

Fik dig!

Fandens! Pokkers.

- Du sagde f-ordet. - Ja, skat. Undskyld.

Det er jeg ked af.

Hvis telefon er det?

Hvad? Det er min telefon.

- Den er lyserød. - Ja. Drenge kan have lyserøde telefoner.

Hvad ser du på?

På telefonen? Jeg ser bare på noget arbejde.

Mor siger, det er spisetid.

Gør hun? Vil du sige, jeg kommer lige om lidt?

- Ja. - Godt.

- Hvem har taget det sidste lår? - Vi fik for få.

- Jeg kan godt lide de lår. - Også jeg. Har du betalt dem?

Nej.

Og hvem har heller ikke betalt dem? Mor. Værsgo, skat.

Meg, gå ind og se TV.

- Jeg vil snakke med onkel Jack. - Ind i stuen. Nu.

- Men... - Gør, som jeg siger.

- Hey. Rolig. - Hun kan klare det. Se Love Island.

- Se Sesame Street , skat. - Det sender de ikke nu, Einstein.

- Hvad stikker dig? - Hvad fanden sker der?

Du aner ikke, hvad jeg kommer ud for hver dag.

- Må jeg spise i fred? - Det tror jeg gerne.

- Tænd så det TV. - Slap af.

Hvad tænker du på? Hvad går du igennem?

Rachel var min ven.

Var hun det? Hvornår så du hende sidst? For 20 år siden? Bu-hu.

- Sidste uge på tanken. - Virkelig?

- Hun kom hen og sagde hej. Hvorfor mon? - Det må du jo vide.

- Vil du sige noget? - Nej.

Knaldede du hende?

- Hold kæft. Du knaldede hende. - Hey. Hey, hør her.

Hvad jeg gør, er min sag, okay? Mit privatliv er min sag. Er du med?

Var I sammen, den aften hun døde?

Jeg har sagt, jeg arbejdede over.

Med hvad?

- Du er "kriminalassistent". - Stop. Hvor smukt.

Da jeg tilbød dig at bo her, da din skøre kone skred,

mente jeg i et par uger, ikke et år.

Ligger jeg dig til last? Fordi jeg betaler regninger og køber ind?

Fordi jeg kører Meg? Jeg prøver bare at forstå det.

- Meg, gå ovenpå. - Nej.

- Op på mit værelse. - Dit værelse. Hør efter. Jeg er din mor!

- En supermor. - Pis.

Du efterlader Meg alene hele dagen. Jeg kunne jo flytte.

Så kan du sælge mors og fars ting på eBay igen. Nej, du får jo børnebidrag.

Nej, det bliver svært. For du aner ikke, hvem faren er.

- Myrdede du Rachel? - Nu stopper du fandeme.

Gjorde du det, Jack?

Jeg er kriminalassistent. Jeg er din bror. Tror du, jeg kunne gøre det? Tror du?

Hvorfor tog du en prøve fra Meg?

- Lege detektiv? Seriøst, Jack? - Stop.

Tror du ikke, jeg bemærkede, at min uduelige bror var længe ude

tre nætter om ugen og fik selvtillid?

Rachel bliver myrdet, du bliver sur igen og kommer hjem og lugter af parfume.

Og ikke en fra Walgreen, en af de dyre.

Den slags, som Rachel Hopkins dunstede af på tanken.

- Okay! - Så lad os lege detektiv, Jack.

Var du sammen med hende eller ej?

- Ja. - Ja. Og?

- Jeg havde sex med hende. - Hvor?

- I min bil. - Hvor i Dahlonega, din stud?

I skoven. Jeg havde sex med hende i skoven.

- Og så gik jeg. Mere ved jeg ikke. - Har du sagt det til dine kolleger?

- Nej. - Hvorfor ikke?

De ville give mig det samme blik som dig. Zoe, hvad...

- Jeg dræbte ikke Rachel. - Se mig i øjnene.

Zoe. Zoe, kom nu, jeg...

Jeg har ikke gjort hende fortræd.

Det har jeg ikke.

- Hej. - Hej.

To DNA-prøver i Rachel Hopkins-sagen.

Okay. Kom ind med dem.

- Jeres arbejde er spændende. - Okay. Ja...

Jeg har taget begge prøver.

- En fra Clyde Duffie. Den anden er min. - Har han fundet den?

Hvad for noget?

Din partner. Hans vielsesring.

Han afleverede prøver og troede, han havde tabt den her.

Nej. Det tror jeg ikke.

En skam. Jeg får kørt dem her.

Atlanta går amok, når de ser dig igen, for du er sej.

Du er den bedste.

Vi sender om lidt.

- Okay. - Præcis hvor du hører til.

Så er jeg her.

Det må I undskylde.

Min svigerindes barnepige meldte afbud. Jeg trådte til, men glemte min telefon.

Det er lige meget nu. Jeg er så ked af det.

Nu er jeg her. Anna.

Jeg håber ikke, de kaldte dig ind for det. Jim, hvor kunne du?

30 sekunder.

Kører vi så med Lexy?

Vi skifter hurtigt ud.

Undskyld, Anna. Det gør mig ondt.

God tur, skatter.

Forestillingen er forbi.

Kom så i gang!

GÆST FORBEHOLDT WSK-TV

RESERVERET LEXY JONES

Indtal en besked efter tonen.

Mr. Duffie, det er Jack Harper.

Ring til mig, så snart De hører det her. Det er vigtigt. Tak.

Hvad nyt, Boston?

Vi bør køre en tur til Sky Country og høre, om Helen Wang ved noget.

- Tænk ikke på det. Ellers andet? - Du havde ret om Duffie.

Han foretog to opkald, før vi nåede vejen.

- Et til sin afdøde kone. - Og det andet?

Til Helen Wang.

Noget af et tilfælde, ikke?

Er du... Hvor er du?

- Hvorfor ringede Duffie til Helen Wang? - Præcis.

Måske ville han fortælle, vi ville tale med hende?

For at advare hende?

Advare hende om hvad?

Duffie ringede til konens telefon, efter vi bad ham lade være.

Han bliver ved. Han prøver at dræne batteriet.

Der er noget, han ikke ønsker, vi ser. Men hvordan passer Helen ind?

Der er noget, Helen ikke ønsker, vi ser.

Det giver mening. Hvad mere?