Silo

Pis.

KOM HEN TIL MARKEDSPLADSEN BRÆND DEN HER

- Hej. Så er jeg endelig på vej hjem. - Hej.

Jeg ville bare lige se til dig.

- Det var en stor dag i dag. - Ja.

- Er alt i orden? - Ja.

Du klarede det flot i rådet.

Jeg tror, det bliver en god start.

Her lugter af røg.

Jeg kunne ikke lide suppen, så jeg genopvarmede noget pizza.

- Okay. Jamen så godnat. - Godnat.

Sedlen i sig selv er ikke en alvorlig bekymring.

Det bekymrende er hendes beslutning om at lyve for dig om den.

Medicinen kan kun udviske det, der var,

men hvis hun ikke stoler på den nye fortælling,

har vi et helt anderledes problem.

Og du, Camille, er den fortæller, hun skal stole på.

Jeg forstår ikke, hvorfor det tager så lang tid.

Du sagde en måned eller højst to.

Vi har 352 års data,

der viser, at protokollen er effektiv.

For det meste. Når den bruges korrekt.

Seks siloer har gennemført en nulstilling, deriblandt jeres for 140 år siden.

Enkeltpersoner er blevet udpeget som mål undervejs.

Din frustration er noteret.

Selvom den generelt har vist sig virkningsfuld, har der været undtagelser.

Særlige tilfælde som Juliette Nichols har krævet længere behandling.

Du, Camille, har at gøre med et sådant særligt tilfælde.

Nu har jeg det meget bedre.

Drømmen tyder på, at der stadig er minder om hjemkomsten i hendes underbevidsthed.

Fortsæt med medicinen i yderligere to uger.

Skærp bevogtningen af hende, og øg din bestræbelse på

at forsikre Nichols om, at du er hendes mest betroede allierede.

Det er 50 km fra Cartersville.

Vildt flot udsigt til solnedgangen over Pine Mountain.

Ja, vi havde heste og ænder og geder.

To bulldogs.

De mest arrige hunde på Guds grønne jord.

De gjorde aldrig andet end at jagte os fra lågen

til huset, hver gang vi stod af bussen.

Da jeg fortalte dig, at jeg var blevet maskot for University of Georgia Bulldogs…

Tænk ikke på det.

Hvad?

Du fik et så voldsomt grineflip, at du…

…du pissede i bukserne.

Jeg lyder da ikke som en særlig sød søster.

Mor hed Grace.

Far…

William.

Jeg beklager, Donald. Det er bare, at jeg ikke ved, hvad jeg skal sige.

Nej.

Nej, det er mig, der beklager.

Fuck.

Er du okay?

Jeg plejer ikke at bande ad livløse genstande.

Der findes værre mål for ens raseri.

Maskinen har inviteret til det i flere måneder.

Den var god.

Tænk ikke på det.

Er alt i orden?

Ja. Min søster er her.

Hendes krop i hvert fald. Jeg sidder hos en, jeg har talt med hver dag

i tre årtier, og hun kigger på mig, som om jeg er en Uber-chauffør.

Så må du være Daniel. Vi har ventet dig. Jeg hedder Victor Crnkovich.

- Jeg er Charlottes læge. Hej. - Hej.

Rart at møde dig. Jeg er desværre årsagen til, at hun ikke kan huske dig.

BASERET PÅ BOGSERIEN SILO AF HUGH HOWEY

Medicineringen fungerer som en vindebro til hendes hukommelse.

En sikkerhedsafstand mellem overetagen og underetagen.

Hvis broen holdes oppe for længe, bliver den der permanent,

og hukommelsen vender ikke tilbage.

Men når hun er kommet til kræfter, indstiller vi medicineringen,

sænker broen, går hen over den og foretager et aktivt valg om,

hvilke minder der skal reddes og efterlades.

Tabte jeg dig med det med vindebroen?

Nej.

Jeg ved det ikke. Jo…

En samtale som den her var jeg ikke forberedt på at skulle takle i dag.

Når vindebroen sænkes, hvordan får hun så sin hukommelse tilbage?

Vi fortæller hendes historie igen og igen.

Hendes historie?

Okay.

Hvorfor er det mennesker, der hersker over verden, og ikke aberne?

Det ved jeg ikke. Modstillede tommelfingre.

Bedre finmotorik. Større hjerne. Mindre hår.

Lad os prøve sådan her. Hvad laver du i løbet af en dag?

Lige for tiden ringer jeg til fremmede og tigger om penge.

Lige præcis. Du opsøger andre og fortæller dem en historie.

Du tager data og får det til at give mening.

Vi fortæller historier og skaber mening. Det er vores eneste superkraft.

Du og jeg og Charlotte er bare samlinger af historier, vi har fortalt os selv.

Hukommelsen er vores indre biografi.

Oplysninger, vi har sat meningsfuldt sammen, så vi ved, hvem vi er.

Medicinen har udvisket bogen om Charlotte.

Som jeg sagde,

indstiller vi medicineringen, og så kan ét minde ad gangen

fylde den igen med hendes historie.

- Et minde ad gangen? - Et minde ad gangen.

Omsorgsfuld søster. Fremragende flådepilot.

Endda missionen i Iran. Men denne gang har du et valg.

Daniel, du kan vælge, at hun ikke skal bebyrdes med hele sandheden.

Traumet over det, hendes eskadrille oplevede. Det kan du vælge at glemme.

Kan jeg lyve for hende? Vil hun så tro på det?

Hvorfor skulle du lyve?

Hun har nogle meninger om mig, hun godt må glemme.

Man kan faktisk godt plante en løgn.

Det vil kræve lang tid og en ihærdig indsats.

Rigtige minder er hurtigere, for de er der allerede. Hun kan bare ikke se dem.

Du får brug for genstande, der kan hjælpe de gamle minder på vej.

Ting fra hendes liv, hendes barndom.

Hukommelsen sidder i kroppen, ikke kun i hjernen.

Det er fortidens lugte og den mening,

vi har tillagt ting, vi havde som børn.

De fungerer som genveje, der fyrer op under nervebanerne.

Vores forældre døde, da vi var børn.

Vi flyttede ind hos vores tante. Der er ikke mange ting fra vores barndom.

Det gør mig ondt, men der er noget andet mellem ettallerne og nullerne.

Det er ikke bare neuroner og aksoner. Der er også noget mystisk, såsom…

Såsom en sjæl.

Den er hverken jeg eller nogen anden herre over.

Så i måske 10 % af tilfældene virker det ikke.

Men hendes reaktion har været god, så der er grund til at håbe.

Ikke? Okay.

PAGTEN MELLEM STIFTERNE OG BORGERNE

Beklager afbrydelsen, chef. Der er en kvinde herude.

Hun har udfyldt en standardformular om en savnet, men hun vil tale med dig.

Der er ikke noget standard over det.

Hvad er den savnedes navn?

Orla Kent.

- Hun er min søster. - Forsyningschefens skygge?

Jeg så hende i går i silorådet.

Jeg talte med hende.

- Er hun forsvundet? - Hun kommer hjem til mig hver dag.

Men i går aftes… intet.

- Måske tog hun hjem og sov. - Så ville hun have givet besked.

Mine forældre er gamle. De er bekymrede. Det er en fast aftale.

Siden vi var børn. Intet fravær uden forklaring, ingen bekymringer.

Jeg ved godt, at du er travlt optaget af alt muligt,

der er vigtigere for alle andre i siloen, men der er noget galt.

Det kan jeg mærke.

Jeg løj for mine forældre. Jeg sagde til dem, at Orla overnattede hos mig.

Jeg kan ikke lyve for dem igen i dag.

Okay.

Okay.

DIREKTE BESKED CARLA MCLAIN - FORSYNING

Tak.

JEG MÅ HAVE BESKED OM ORLA KENT.

HUN SKAL KONTAKTE SIN SØSTER.

Det er meget Frankenstein-agtigt.

- Crnkovich? - Nej, mig.

Han beder mig om at køre en indkøbsvogn ind i hendes hjerne,

udvælge en masse dele og genopbygge hendes sjæl.

Tja…

Er vi egentlig andet end summen af vores minder?

Det er vel rigtigt.

Jeg havde tænkt mig at besøge hende, hvis det er i orden.

Jeg har ikke været soldat. Nogle godter og blade til en såret veteran

er det mindste, jeg kan gøre.

Selvfølgelig.

Daniel.

- Hej. - Helen.

- Hej. - Hej.

Har du mødt Anna Thurman?

- Helen Drew. - Ikke officielt.

Alle siger, at din mors udtalelser er blevet skudsikre med dig i folden, så…

Helen og jeg endte ved en fejl på en date.

Ikke en date.

Jeg var forbi dit kontor. Jeg hørte om din søster.

- Det gør mig virkelig ondt. - Tak.

Er hun på Walter Reed?

Nej, de flyttede hende til Heidi Stensen-klinikken.

Wow.

Nogen har trukket hårdt i trådene.

En flådepilot har næppe selv så meget på kistebunden.

Hvis du ikke ved det, har dr. Crnkovich

behandlet krigsveteraner gratis i flere år.

Ja, det har han vel. Hans første forsøg blev udført på indsatte i fængsler

i lande, der var for afhængige af amerikansk nødhjælp til at sige nej.

Det andet var på rekrutter, der ikke kan gøre indsigelse mod medicinsk behandling.

Begge steder tog han en stor tavlesvamp og slettede deres hukommelse.

Han lod traumatiserede veteraner glemme de rædsler, de havde set.

Han lod vaneforbrydere glemme, at de var forbrydere,

så de kunne bidrage til samfundet.

Men det er op til ham, hvad folk kan huske og ikke kan huske. Bekymrer det dig ikke?

Det er lidt mere kompliceret end som så.

Hun er min søster, og siden hun blev jagerpilot, har alting bekymret mig.

Er det for kynisk at sige, at han afprøver sine teorier på veteraner?

- Helen. - Victor mistede sin kone

og sit barn i en ulykke, da han faldt i søvn bag rattet.

Han ved en hel del om traumer.

Hav det godt.

Og ønsk Charlotte god bedring fra mig.

Ja.

Mødtes du med en reporter og troede, det var en date?

Politikere og reportere. Du ved da godt, at det er…

En transaktion. Ja, jeg ved det godt.

- Jeg blev… - Distraheret?

Ud over at se ret godt ud er hun også dygtig til sit job.

Selvom hun kun kunne få et skodjob.

Er hun ikke på Post?